Nyhedsartikel

DF til regeringen: Gør som New Zealand og gå ned i løn

Folketingsmedlemmer, ministre og udvalgte offentligt ansatte bør gå 20 procent ned i løn efter newzealandsk forbillede, mener Dansk Folkeparti. Enhedslisten bakker op.

Den danske regering bør gøre som New Zealand og skære i ministrenes løn. Sådan lyder meldingen fra Dansk Folkeparti til Radio4.

”Når New Zealand kan gøre det, så kan Danmark også,” siger gruppeformand Peter Skaarup.

I New Zealand har regeringen med premierminister Jacinda Ardern i spidsen besluttet, at samtlige af landets ministre de næste seks måneder skal gå 20 procent ned i løn.

”Jeg synes, det ville være et godt signal at sende”, lyder det fra Peter Skaarup.

Står det til Dansk Folkeparti bør det ikke kun være ministrene, der går ned i løn, men alle folketingsmedlemmerne og også dele af de offentligt ansatte:

”Det er offentlige chefer, kontorchefer – eventuelt efter en model, som man har gjort i New Zealand”.

Peter Skaarup understreger dog, at en sådan lønnedgang i det offentlige skal gælde chefer og ikke eksempelvis sygeplejersker og betjente.

Hvor længe folketingsmedlemmer, ministre og chefer i det offentlige skal være klar på en lønnedgang, ønsker Peter Skaarup ikke at konkretisere:

”Det er svært at sige på forhånd, hvor lang tid den her krise varer, men så længe krisen fortsætter, synes jeg, det vil være rimeligt”.

Regeringen må tage initiativet

Skulle der være politisk opbakning til en lønnedgang på Christiansborg, så vil det ikke være første gang, at danske politikere er gået ned i løn i en krisetid.

I 2010 gik ministrene i den daværende VK-regering på grund af finanskrisen fem procent ned i løn. Dengang på opfordring af den siddende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).

Og det bør da også være regeringen, der må tage initiativ denne gang, og ikke Dansk Folkeparti, lyder det fra partiet:

”Efter finanskrisen viste Lars Løkke og den regering der sad på det tidspunkt jo vejen ved at tage et initiativ – og det synes jeg da også, Mette Frederiksen bør gøre som statsminister. Jeg synes, man er nødt til at diskutere det partierne med Mette Frederiksen i front”, siger Peter Skaarup.

Delte meninger på Christiansborg

Forslaget om en lønnedgang blandt politikerne vinder dog ikke umiddelbart genklang blandt de andre partier i Folketinget. Mens Enhedslisten bakker op, vil hverken Liberal Alliance eller SF stemme for et sådant forslag:

”Folketingsmedlemmer og ministre får ikke løn, men vederlag, og vi kommer ikke til at bakke op om den ide, hvis nogle skulle fremføre den, ligesom vi heller ikke arbejder for at nogle andre i Danmark skal gå ned i løn,” lyder det i et skriftligt svar til Radio4 fra SF’s gruppeformand Jacob Mark.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet.

Læs også

29.10.20

Amazon er nået til Sverige: Danske virksomheder er bekymrede

Køkkenmaskiner, skjorter, cremer, legetøj og meget mere. Amazon bugner af varer, som sælges billigt. I går blev onlinemarkedspladsen lanceret i Sverige. Det er første gang, at internetgiganten – som har gjort stifteren bag, Jeff Bezos, til verdens rigeste mand – træder ind på det skandinaviske marked. I september meldte Amazon ud, at de søger en…

Læs mere
28.10.20

Sygeplejersker og speciallæger slår alarm: Kan hverken nå at spise eller gå på toilettet

Dansk Sygeplejeråd oplever, at deres medlemmer ofte ikke har tid til at spise madpakke eller gå på toilettet i arbejdstiden: ”Vi har et sundhedsvæsen, som igennem årtier er blevet udsultet. Sygeplejerskerne oplever i dag, at ressourcer og opgaver ikke står mål med hinanden. Der er hele tiden opgaver, som mange sygeplejersker oplever, at de er…

Læs mere
27.10.20

Nordjysk byrådsmedlem: Aktindsigt skal koste penge

Kommunale medarbejdere bruger alt for meget tid på at servicere de borgere, der søger om indsigt i forskellige sagsakter. Derfor vil det være på sin plads med et – lille – gebyr, der kan tage toppen af nysgerrigheden. Det mener venstremanden Søren Smalbro, der er sidder i byrådet i Hjørring: ”Jeg opfatter det som et…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet