Nyhedsartikel

Drabssag på Bornholm: En sag med mange ofre

Et drab på en 28-årige dansk-tanzaniansk mand i Nordskoven på Bornholm har chokeret mange. Samtidig er drabet blevet en del af den internationale debat om mediebias, racisme og manglende fokus på hadforbrydelser hos danske myndigheder. Den prominente amerikanske avis New York Times har skrevet kritisk om myndighedernes håndtering af sagen, og artiklen antyder kraftigt, at mordet var racistisk motiveret.

Den dræbte mand blev 23. juni tidligt om morgenen fundet ved et shelter-område i Nordskoven på Bornholm. Måden han døde på – og nogle ting ved de formodede drabsmand har skabt en bølge af debat omkring et muligt racistisk motiv. Den ene af de to drabssigtede brødre har en tatovering af et hagekors, ligesom han skulle være tilhænger af det meget indvandrerkritiske parti Stram Kurs.

Den 28-årige sorte mand var blevet stukket med kniv, tæsket, og der var blevet trykket et knæ mod hans hals, fremgår det af sigtelsen mod brødrene.

I debatten på sociale medier har blandt andre forfatteren Carsten Jensen spekuleret i, at mordet var racistisk motiveret, og retsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten når til samme konklusion i et opslag på Twitter:

”Hjerteskærende og helt forfærdeligt! Alle mine tanker går til mandens pårørende. Tyder på det var racistisk motiveret. Vi har brug for en massiv indsats mod racisme,” skriver Rosa Lund.

Chefanklageren på Bornholm har afvist, at uoverensstemmelsen mellem de tre mænd skyldtes racisme. Der er, ifølge hende, tale om “en personlig relation, der er gået helt galt”.
En ven af den afdøde bakker den udlægning op:

“Hvis man ser på relationen mellem den afdøde og de varetægtsfængslede, så har de også haft kendskab til hinanden, så det (racistisk motiv, red.) er overhovedet ikke noget, som vi spekulerer over,” siger vennen, Tobias Krähmer, til TV2 Bornholm.

På Bornholm har sagen til gengæld sat et stærkt og trist præg på debatten, siger Øjvind Hesselager, der som chefredaktør på Bornholms Tidende, som har dækket sagen intensivt.

”Når man taler med folk og zoomer ind på denne her sag, så er der en enorm tristhed. Der er jo mange ofre. Der er også, havde jeg nær sagt, efterladte på de sigtedes side. Og der er unge mennesker, der er vokset op med brødrene her. Der er mange, der kender den dræbte og den dræbtes familie,” siger Øjvind Hesselager.

 

Hør Øjvind Hesselager analyse i Radio4 Morgen.

Læs også

20.10.20

Eks-minister Helle Degn: Vi kunne ikke gøre noget ved sexismen

Debatten om sexisme i Socialdemokratiet er blusset op i den seneste tid, efter at Frank Jensen har forladt posten som overborgmester i Københavns Kommune og næstformand i Socialdemokratiet på grund af anklager om seksuelle krænkelser. Flere har talt om en ”usund kultur” i partiet. Det genkender tidligere minister og socialdemokratisk folketingsmedlem gennem 27 år Helle…

Læs mere
19.10.20

Valgkamp i den største svingstat: Derfor er Florida vigtig for Trump og Biden

Om 15 dage skal amerikanerne vælge, om deres næste præsident skal hedde Donald Trump eller Joe Biden. Og en af de afgørende stater bliver Florida, der er den største svingstat i USA. Det fortæller reporter på Radio4 Mads Anneberg, der er i Miami i Florida: “Det er svært at blive præsident i USA uden at…

Læs mere
16.10.20

Rikke har meldt sig ud af Radikale Venstre: Det blev noget værre rod

Det har været en hård uge for Radikale Venstre. Partiet er præget af interne magtkampe, uenigheder og beskyldninger om løgne. Og det har kunnet ses på partiets medlemstal. Siden onsdag i sidste uge og til i går har 236 personer meldt sig ud af partiet. Det oplyser Radikale Venstre til Radio4 Morgen. Det tal er væsentligt højere…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet