Nyhedsartikel

Eks-politiker forfulgt af sexisme-rygter

Den tidligere politiker, FN-topembedsmand og generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Christian Friis Bach er flere gange blevet mødt af rygter om, at han skulle være blevet fyret som følge af sager om sexisme. Det sker på trods af, at han aldrig selv har være en del af sådanne sager, og aldrig selv er blevet konfronteret med, at han skulle have krænket nogen seksuelt. Nu har han valgt at rense sig i et opslag på facebook.

Han blev opmærksom på rygterne, da han skulle medvirke i interview på TV2. Her gjorde redaktøren Christian Friis Bach opmærksom på, at det indslag om opgør med sexisme på arbejdspladsen, han skulle medvirke i, var droppet, fordi der cirkulerede rygter om, at hans fyring fra Dansk Flygtningehjælp skyldtes seksuelle krænkelser:

“Jeg vil bestemt ikke påstå, at jeg er fejlfri. Jeg prøver at behandle alle, jeg møder venligt og med respekt. Men både som leder og politiker deltager man i magtkampe og håndfaste diskussioner, og man er ikke altid enige med alle. Har jeg været for hård, såret eller fornærmet nogen undskylder jeg. Men ingen har fortjent falske beskyldninger om seksuelle krænkelser,” siger Christian Friis Bach og opfordrer eventuelle kvinder, der føler sig krænket af ham, til at skrive åbent til ham på Facebook. Der er indtil videre ikke kommet reaktionen af den type.

Christian Friis Bach blev også mødt af formodninger om sexisme for to år siden, og han er ikke overrasket over, at rygtet er opstået:

“Når en 53-årig mand bliver fyret, og den officielle begrundelse er, at ‘det er en personalesag’ – hvad tænker man så?”, spørger han retorisk.

Radio4 har kontaktet Dansk Flygtningehjælp, som bekræfter, at fyringen af Christian Friis Bach ikke havde baggrund i sexisme.

Hør interview med Christian Friis Bach her

 

Læs også

30.10.20

Alkoholfri øl får kritik for falsk markedsføring

Det er misvisende og kan give problemer for tidligere alkoholikere og folk på antabus, at alkoholfri øl må indeholde 0,5 procent alkohol. Det mener en række politikere og organisationer, der vil have reglerne ændret. ”Der er jo en risiko for, at forbrugerne kan blive vildledt til at tro, at det er helt fri for alkohol.…

Læs mere
29.10.20

Amazon er nået til Sverige: Danske virksomheder er bekymrede

Køkkenmaskiner, skjorter, cremer, legetøj og meget mere. Amazon bugner af varer, som sælges billigt. I går blev onlinemarkedspladsen lanceret i Sverige. Det er første gang, at internetgiganten – som har gjort stifteren bag, Jeff Bezos, til verdens rigeste mand – træder ind på det skandinaviske marked. I september meldte Amazon ud, at de søger en…

Læs mere
28.10.20

Sygeplejersker og speciallæger slår alarm: Kan hverken nå at spise eller gå på toilettet

Dansk Sygeplejeråd oplever, at deres medlemmer ofte ikke har tid til at spise madpakke eller gå på toilettet i arbejdstiden: ”Vi har et sundhedsvæsen, som igennem årtier er blevet udsultet. Sygeplejerskerne oplever i dag, at ressourcer og opgaver ikke står mål med hinanden. Der er hele tiden opgaver, som mange sygeplejersker oplever, at de er…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet