Nyhedsartikel

Ekspert: Vi behøver slet ikke at affaldssortere i 10 kategorier

Fremover skal du sortere dit skrald i ikke mindre end 10 forskellige kategorier. Det er resultatet af en aftale mellem alle partierne i Folketinget på nær Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Men det er spild af tid, lyder det.

Man behøver slet ikke sortere i 10 kategorier, for at bidrage til at nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Det siger Henrik Wenzel, professor fra Syddansk Universitet, som arbejder med systemanalyse og bæredygtighed, til Radio4 Morgen:

”Plasten skal vi lade ligge i restaffaldet, også plastkartoner og så kan vi lade metallet ligge i restaffaldet,” lyder det fra Henrik Wenzel.

Ifølge den politiske aftale, skal man sortere i følgende kategorier: Mad, papir, pap, metal, glas, plast, tekstiler, drikke- og fødevarekartoner, restaffald og farligt affald. Affaldssorteringen skal gøres på en måde, så et typisk parcelhus maksimalt kommer til at have to til fire spande med flere rum, så der er forskellige pladser til de ti typer.

Henrik Wenzel mener dog, at syv kategorier og en maskine kan løse affaldsudfordringen:

”Et centralt maskinelt sorteringsanlæg er meget bedre end borgerne til især at sortere plastik og også drikkevarekartoner til f.eks. mælk og juice. Det er nok tre gange bedre. (…) Det er også det, man gør i udlandet, det er der fremtiden ligger. (…) Det er der, vi skal satse mest.”

Hør hele interviewet med Henrik Wenzel i Radio4 Morgen her:

Læs også

23.10.20

Udenrigspolitisk Nævn mødtes med den rigtige Tikhanovskaya

Det var et anderledes møde med den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaya i går – end da Udenrigspolitisk Nævn sidst havde et møde med oppositionspolitikeren i kalenderen. Denne gang var der nemlig tale om den rigtige person – i modsætning til et onlinemøde tidligere på måneden. Den 6. oktober blev nævnet nemlig narret af et russisk…

Læs mere
22.10.20

Virolog efterlyser flere restriktioner: Vi har et meget højt smittetal

Der er brug for at sætte ind med flere restriktioner for at mindske smitten med coronavirus. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi. I går kunne myndighederne konstatere, at 630 personer var konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn. Det er det næsthøjeste antal smittetilfælde nogensinde. Og med den seneste tids…

Læs mere
21.10.20

Zoom Boom: Klinikker for plastikkirurgi har fået flere kunder under corona

Under coronakrisen har klinikker for plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger fået flere kunder end normalt.   Radio4 har talt med 7 klinikker, der i år har oplevet øget efterspørgsel på plastikoperationer og kosmetiske injektioner som eksempelvis botox. Også selvom de var helt lukkede en måneds tid i foråret på grund af coreonarestriktioner.   En af de klinikker…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet