Nyhedsartikel

Tre procent af landets byrådsmedlemmer har ikke-vestlig indvandrerbaggrund

Anders Worre, Martin Møller Geertsen og Anne Phillipsen
anp@radio.dk

Tre procent af landets byrådsmedlemmer har ikke-vestlig indvandrerbaggrund.

Det viser en optælling, som Radio4 Morgen har lavet.

Optælling af alle landets kommuner viser, at i alt 77 af landets 2.432 byrådsmedlemmer er indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

Det er i alt 3 procent. Til sammenligning har 6 procent af alle indbyggere i Danmark ikke-vestlig baggrund.

Ulrik Kjær er kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han mener, det kan diskuteres, om det er problematisk, at der ikke er flere ikke-vestlige byrådsmedlemmer.

“Der kan jo være dem, som ikke ser det store problem i det her, fordi dem, der bliver valgt ind, er de kandidater, vælgerne har stemt på. Der kan også være dem, der tænker, om der er nogle skævheder i vores system, så der er nogle grupper, som systematisk ikke bliver budt lige så meget velkommen i demokratiet som andre,” siger Ulrik Kjær til Radio4 Morgen.

Danskerne skal til stemmeurnerne i landets 98 kommuner til kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november 2021.

Byrådsmedlem: Det er et demokratisk problem

Esat Sentürk, der sidder i Høje Taastrup Kommunes byråd for Radikale Venstre og selv har rødder fra Tyrkiet.

Han mener, at det er et demokratisk problem, at nogle grupper ikke bliver repræsenteret.

“Det kan godt være, man vil det bedste for en bestemt gruppe, men når man ikke kender til deres udfordringer og kulturer og værdier, bliver det svært at skulle træffe en rigtig beslutning,” siger han til Radio4 Morgen og fortsætter:

“Det kan være halalspisning i daginstitutionen eller udsatte boligområder og deres udfordringer. Der vil det være oplagt, hvis man har nogen med den baggrund, der kan gå hen og have empati og viden inden for området og give et bedre syn på emnet,” siger Esat Sentürk.

Men det er Hüsein Arac, der er er byrådsmedlem i Aarhus Kommune for Socialdemokratiet og tidligere folketingsmedlem, uenig i. Han er født i Tyrkiet og var det allerførste byrådsmedlem i hele Jylland med en mellemøstlig baggrund.

“Hvis folk ikke går ind og deltager i den demokratiske proces i vores land og byer, er det et problem. Men man skal heller ikke pynte nogle lister, fordi det ser pænt ud. Politikerne skal selv søge indflydelse, og folk skal være interesserede i det,” siger Hüsein Arac til Radio4 Morgen.

Byråd i øjenhøjde

Ifølge kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Ulrik Kjær kan der være fordele ved et mangfoldigt byråd.

“Dem, der varetager ens interesser, behøver på ingen måde være ligesom den, man selv er. Derfor kan man sige, at den vigtigste kabale, der skal gå op, er, om kommunalbestyrelserne afspejler befolkningen i forhold til partier – og det gør de. Men det, man typisk snakker om, er, at politikerne gerne må være nogle, der har helt konkreter erfaringer at bringe med ind i kommunalbestyrelsen,” siger han.

Ifølge Ulrik Kjær er polkitikerne i kommunen ofte valgt ind til at være tæt på og i øjenhøjde med det, der foregår på for eksempel skolerne, i daginstitutionerne og i trafikken:

“Og der snakker man om, at den sociale bagage, man har med, også har noget at gøre med, hvem man er,” siger han og fortsætter:

“Det kan være, at folk med anden etnisk baggrund end dansk har haft nogle andre oplevelser i deres liv, end dem, der er etniske danskere. Så det kan godt være, jeg kunne repræsentere dem lige så godt, fordi jeg kerer mig om dem og tænker på dem og har blik for nogle af deres problematikker. Men det kan også være, at det måske nogle gange netop kræver, at man selv har haft nogle oplevelser for at kunne sætte nogle specifikke spørgsmål på den politiske dagsorden.”

Hør interviewet med Ulrik Kjær, der er kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet:

Hør interviewet med Hüsein Arac, der er er byrådsmedlem i Aarhus Kommune for S samt Esat Sentürk, der sidder i Høje Taastrup Kommunes byråd for Radikale Venstre:

Læs også

03.12.20

Danmarks mest sikre fængsel ramt af corona for anden gang

Coronaen har igen fundet vej ind i Danmarks mest sikre fængsel, Storstrøm Fængsel. 3 medarbejdere er konstateret positiv, 16 er hjemsendt, og 48 indsatte er sendt i isolation. Og det er en alvorlig situation, mener fængslets tillidsmand, Mads Holgersen. “Det betyder for medarbejderne, at de resterende ikke bare skal løbe stærkt, for det gjorde de…

Læs mere
03.12.20

Børnefamilierne er flyttet fra Sjælsmark: Kom med bag murene på det nye udrejsecenter

Der var stor kritik af udrejsecenter Sjælsmark, da en rapport foretaget af Røde Kors viste, at op mod 61 procent af børnene på centret udviste PTSD-lignende symptomer. Siden blev det besluttet politisk, at børnefamilierne skulle flytte ud af Udrejsecenter Sjælsmark og i stedet flytte ind på et nyt udrejsecenter ved den lille midtsjællandske by Avnstrup.…

Læs mere
03.12.20

Læger kritiserer regeringsforslag om tvangstest af asylansøgere

Lægeforening advarer mod konsekvenser af forslag om tvungen corona-test af afviste asylansøgere Socialdemokratiet vil tvangsteste afviste asylansøgere, hvis det er nødvendigt for at sende dem ud af landet. En række lande kræver nemlig ifølge Udlændingeministeriet en negativ test for at tage imod dem. Men det forslag vækker stor bekymring blandt de danske læger, der frygter,…

Læs mere
02.12.20

Socialdemokratiets udlændingepolitik: 29 stramninger og 15 lempelser siden 2019

Støttepartier kræver flere indrømmelser. Oppositionen efterlyser handling på centrale løfter Inger Støjberg fejrede som udlændinge- og integrationsminister 50 stramninger med kage og installerede en “strammertæller” på ministeriets hjemmeside. Tælleren blev fjernet af Støjbergs efterfølger i ministeriet, Mattias Tesfaye, men en optælling fra Radio4 viser dobbelt så mange stramninger som lempelser i den røde regerings tid…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet