Nyhedsartikel

Ex-shubber: Det er satire, at de varme lande er noget lort

I mange år har Shu-bi-dua´s sang ”Danmark” fra 1978 samlet nationen i fællessang. Men nu skaber nogle af linjerne splittelse. Det drejer sig mere præcist om starten på 2. vers:

”Der findes andre mennesker end dem, der er danske. De bor i huler og slås hele dagen. Det har vi li’godt aldrig nogensinde gjort. De varme lande er noget lort«.

Den passage har fået debattøren Désirée Ohrbeck op i det røde felt. Hun er en dansk kvinde bosat i USA og cand. mag i dansk og skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet:

“I USA ville en sådan tekst være fuldstændig uhørt og blive betragtet som decideret racistisk.”

Radio4 har viderebragt kritikken til Shu-bi-dua´s guitarist og sangskriver Michael Hardinger, der selv har boet i USA. Han nægter, at sangen er racistisk:

“Den er satirisk. Sangen skulle på en sjov og satirisk måde handle om Danmarks selvfedme; at ‘storken er en dejlig flyver, den, der siger andet, lyver’. Og ‘bonden får sin mad på sengen’, hvilket danske landmænd bestemt ikke får, de knokler som svin for at overleve den hollandske konkurrence. Præstens kone står heller ikke på hænder for sin bror, kan jeg meddele. Og ‘solen står op over bilkirkegården’ er et lille hint til, at vi har ødelagt en hel del af den danske natur,” siger Michael Hardinger.

Sangskriveren anerkender dog, at ”Danmark”-sangen ville have svære kår i USA, som Désirée Ohrbeck er inde på:

“Jeg har boet 25 år i USA, og der er satire nærmest ukendt. Ironi fungerer slet ikke i hverdagen. Og skal vi så stå ude i lufthavnen og tjekke folk af med en walkman, om de synes, at diverse tekster, Den Danske Sang Er En Ung, Blond Pige osv., om de synes, at det er acceptabelt, før de rejser ind i landet? Sådan er livet. Livet er mangfoldigt, og hvis folk ikke kan tåle en anelse satire, så må de lytte til noget andet,” siger Michael Hardinger.

Gennem Shu-Bi-Dua´s mange koncerter erfarede Michael Hardinger, at der også findes en væsentlig del af Danmarks befolkning, der mener, at de varme lande ER noget lort – uden satirisk distance.

“Vi må jo acceptere, at folk er forskellige. Der er meget, meget intolerante mennesker derude, og der er tolerante mennesker. Vi kan jo ikke sortere i publikum. Når jeg kigger ud over flere tusind mennesker, der synger med på det, så kan jeg godt se, at de fleste af dem er syge af grin over, at de går med på det der (at de varme lande er noget lort, red.). At der så står en eller anden i en nazidragt og synes, at det er rigtigt, det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Jeg kan jo ikke skyde dem,” siger Michael Hardinger.

Désirée Ohrbeck skriver i sit debatindlæg i Politiken:

“Jeg er godt klar over, at Shu-bi-duas tekster er ment ironisk og med et glimt i øjet (…) Men jeg vil alligevel vove den påstand, at vi om 20 år ikke længere synger med på Shubbernes ’Danmark’,” skriver hun

Den forudsigelse har Michael Hardinger ikke nogen mening om:

“Om tyve år er jeg 92, så der er jeg nok skideligeglad.”

Hør Radio4 Morgens interview med Michael Hardinger:

Læs også

23.10.20

Udenrigspolitisk Nævn mødtes med den rigtige Tikhanovskaya

Det var et anderledes møde med den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaya i går – end da Udenrigspolitisk Nævn sidst havde et møde med oppositionspolitikeren i kalenderen. Denne gang var der nemlig tale om den rigtige person – i modsætning til et onlinemøde tidligere på måneden. Den 6. oktober blev nævnet nemlig narret af et russisk…

Læs mere
22.10.20

Virolog efterlyser flere restriktioner: Vi har et meget højt smittetal

Der er brug for at sætte ind med flere restriktioner for at mindske smitten med coronavirus. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi. I går kunne myndighederne konstatere, at 630 personer var konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn. Det er det næsthøjeste antal smittetilfælde nogensinde. Og med den seneste tids…

Læs mere
21.10.20

Zoom Boom: Klinikker for plastikkirurgi har fået flere kunder under corona

Under coronakrisen har klinikker for plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger fået flere kunder end normalt.   Radio4 har talt med 7 klinikker, der i år har oplevet øget efterspørgsel på plastikoperationer og kosmetiske injektioner som eksempelvis botox. Også selvom de var helt lukkede en måneds tid i foråret på grund af coreonarestriktioner.   En af de klinikker…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet