Nyhedsartikel

FREMTIDENS FORRETNING SER MODEINDUSTRIEN EFTER I SØMMENE

I næste udgave af Fremtidens Forretning ser erhvervskvinden og iværksætteren Caroline Søeborg Ahlefeldt nærmere på modeindustriens klimaaftryk. Og ikke mindst, hvad branchen selv gør for at finde løsninger.    

Den globale tøjproduktion er fordoblet over de seneste 15 år og det belaster vores miljø. Alligevel er det kun ganske få af os forbrugere, som tænker på bæredygtighed og miljøpåvirkning, når vi er ude at købe nyt tøj. Netop det paradoks stiller Caroline Søeborg Ahlefeldt skarpt på i den kommende udgave af erhvervsmagasinet Fremtidens Forretning, som sendes nu på torsdag klokken 13.05 på Radio4.

Opgør med brug og smid væk-kultur

I programmet spørger hun, hvordan modeindustrien forholder sig til arbejdet med bæredygtighed og FN’s verdensmål – både herhjemme og på globalt plan? Og hvad vi egentlig stiller op, hvis vi ønsker at ændre vores forbrugsvaner og komme den fremherskende brug og smid væk-kultur til livs?

Til at gøre os klogere på de spørgsmål har Søeborg Ahlefeldt inviteret gæster i studiet. I programmet deltager Simon Hansen fra brancheorganisationen Dansk Mode og Tekstil, Else Skjold, som er lektor og forsker ved KADK samt direktørerne Peter Svensson og Thomas Brorsen fra hhv. Continued og Pond, som på hver sin måde arbejder aktivt med at omsætte bæredygtighed til god forretning.

Fremtidens Forretning er Radio4s bud på et moderne erhvervsmagasin, hvor vi hver uge dykker ned i markante erhvervshistorier set igennem en prisme af bæredygtighed, cirkulær- og deleøkonomi.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som fra 1. november sender på FM, DAB, web og podcast. Radio4 stiller skarpt på alt det væsentlige og går nysgerrigt til det, som er vigtigt i vores liv. Vi interesserer os for alt det store, der sker ude i verden – og alle de små ting, der sker i vores hverdag. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt!

Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC

———–

Yderligere oplysninger:

Jonas Vadstrup
Presseansvarlig
T: 2669 3390

Læs også

23.11.20

Mette Frederiksen vil besøge en minkfarm: ”Der vil jeg sige stort nej!”

Statsminister Mette Frederiksen vil i løbet af den kommende uge tage på besøg på en minkfarm. Besøget skal ses som en indsats for, at vi bedre kan forstå hinanden. Det skrev statsministeren i et Facebookopslag i går. Radio4 Morgen har ringet til tre forskellige minkavlere for at høre, om de har kaffe på kanden til…

Læs mere
20.11.20

Alt for damerne garanterer tørklædebærende forsidemodel

Alt for damerne ønsker mere diversitet og en konstruktiv feminisme, men de har endnu ikke haft en muslimsk tørklædebærende model på forsiden. “Det kommer der 100 procent indenfor to år”, siger chefredaktør, Rikke Dal Støttrup til Radio4. Alt for damerne har aldrig haft en muslimsk kvinde med tørklæde på forsiden, men i Radio4 Morgen garanterer…

Læs mere
20.11.20

19 unge i sabbatår uden sundhedsfaglig uddannelse er blevet ansat til at tage blodprøver

På Herlev og Gentofte Hospital er der blevet ansat 19 unge nybagte studenter til at tage blodprøver og lave EGK-hjertekardiogram-målinger af patienter. De unge er ansat i mangel på bioanalytikere i Region Hovedstaden – og har altså ikke en sundhedsfaglig uddannelse. Men det er under al kritik, mener Christine Dal, medlem af sundhedsudvalget for Venstre…

Læs mere
17.11.20

DF: Ærgerligt, at vi ændrer definitionen på “ægtefolk”

Den Danske Ordbog blev i fredags opdateret med nye ord og definitioner. Et af de ord, der fik en ny betydning er ”ægtefolk”. Det betyder ikke længere: ”En mand og en kvinde, som er gift med hinanden”. I stedet betyder det nu ”To personer, som er gift med hinanden”. Og det vækker kritik hos kulturordfører…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet