Nyhedsartikel

Har udligningsreformen skabt et Danmark i bedre balance?

Anne Phillipsen og Jacob Grosen
jag@radio4.dk

“Der er givetvis nogle elementer i reformen, hvor man kan sige, at der er bragt bedre balance. Man udligner eksempelvis en større procent af de forskelle, man beregner.”

Sådan lyder det fra Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef og forsker i kommunal udligning ved Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE, på spørgsmålet om, hvorvidt kommunalreformen har skabt en større balance mellem de 98 danske kommuners økonomi og mulighed for at levere samme service til borgerne.

“Et Danmark i bedre balance” var den politiske catchphrase, da regeringen sammen med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet i foråret indgik en aftale om en reform af det kommunale udligningssystem.

I alt bliver 1,4 milliarder kroner flyttet fra de mest velhavende kommuner til 30 yderkommuner, hvor der eksempelvis er færre arbejdspladser og flere ældre borgere.

Nu, hvor alle kommuner har præsenteret deres budgetforlig for det kommende år, har Radio4 Morgen gjort status over udligningsreformens effekt. Vi har lavet vores research i samarbejde med regionale og lokale mediehuse over hele Danmark.

Men det er svært at svare entydigt på, om reformen reelt har skabt en bedre balance kommunerne imellem, siger Niels Jørgen Mau Pedersen:

“Man kunne i hvert fald blive enige om en reform. Man flytter også en del flere penge rundt. Så man har større ambitioner om at flytte rundt. Men om man er kommet i bedre balance, er et ret politisk spørgsmål,” siger han til Radio4 Morgen.

“En verden til forskel”

Der er glæde at spore hos en af udligningsreformens store vindere, Guldborgsund Kommune, som omfatter Falster og den østlige del af Lolland. Med 120,2 millioner kroner er det den kommune, der har fået flest penge tildelt. Det er mere end kommunen hidtil har fået i udligning, og det har gjort budgetforhandlingerne i byrådet væsentligt nemmere i år. Faktisk var politikerne i Guldborgsund nogle af de første i landet til at præsentere et budgetforlig for næste år.

“Der er en verden til forskel. Man kan reelt sige, at nu har vi råd til at opfylde de velfærdsting, der er strengt nødvendige for et Danmark i balance,” siger John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune fra Guldborgsundlisten, til Radio4 Morgen.

Rudersdal Kommune nord for København ligger på en tredjeplads over kommuner, der skal afgive penge i forbindelse med udligningen. Kommunen stod i beregningerne fra Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet til at skulle aflevere i omegnen af 115 millioner kroner til de fattigere kommuner. Men også her er Venstreborgmester Jens Ive godt tilfreds med det endelige udfald af udligningsreformen.

Ifølge borgmesteren kommer Rudersdal kommune ikke til at skulle sende så mange penge afsted som først antaget:

“Specielt set i forhold til det meget grumme udgangspunkt vi havde, har vi al mulig grund til at være tilfredse med den forhandlingsløsning, der blev. Og så er jeg også glad for, at man i højere grad har fokuseret udligningskronerne over på de kommuner, hvor der er et reelt behov, så der ikke blev alt for meget kammerateri,” siger Jens Ive, borgmester i Rudersdal Kommune for Venstre, til Radio4 Morgen.

Næstved bruger 60 udligningsmillioner på svømmehalsbyggeri

Næstved Kommune ligger nummer tre på listen over kommuner, der får flest penge i udligning. Kommunen får 110,5 millioner kroner og har brugt stort set rub og stub i budgetterne for de kommende år.

En del af pengene går til mere corona-rengøring i kommunen, flere penge til daginstitutioner, skoler og sårbare områder som psykiatrien og de ældre. Men derudover har byrådet besluttet at bruge hele 60 millioner af de tilførte kroner på en ny, stor svømmehal i kommunen. Med udligningsreformen er der blevet råd til otte 50-meter baner.

Det er tiltrængt, siger Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S):

“Vi har tre meget nedslidte svømmehaller, som er dyre at vedligeholde og dyre i drift. Det er ikke særligt godt for klimaet, og svømmehaller tilbage fra 60’erne er rigtig svære at renovere på. Så vi havde besluttet for fem-seks år siden, at vi skulle bruge 110 millioner på svømmehallen, men der var ikke råd til 50-meter baner. Det er der så blevet med udligningsreformen,” siger Carsten Rasmussen til Radio4 Morgen.

Det undrer den konservative borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft. Som landets rigeste kommune er Gentofte en af de kommuner, der sender flest penge i udligningssystemet. Gentofte står til at aflevere 164 millioner kr. Hans Toft forstår ikke prioriteringen af udligningsmidlerne i Næstved Kommune:

“Det er klart, man spørger sig selv, at når vi skærer vores svømmehal ned til 25-meter bassiner, fordi vi skal af med alle de penge i udligning, så skurrer det selvfølgelig i vores øjne, at en anden kommune, der får vores penge, kan sætte det op,” siger Hans Toft, borgmester i Gentofte Kommune for Det Konservative Folkeparti.

Et Danmark i bedre balance?

I Næstved Kommune er borgmester Carsten Rasmussen (S) ikke i tvivl om, at udligningsreformen giver et Danmark i bedre balance:

“Det mener jeg helt klart, vi har fået. Der kan være mange parametre, man kan dreje på i en udligningsreform, men jeg synes selvfølgelig, der er kommet lidt mere retfærdighed og balance efter den her udligningsreform,” siger Carsten Rasmussen.

Men det er Gentoftes borgmester Hans Toft (C) ikke enig i:

“Der er i dén grad ubalance i det. Vi har hele tiden erkendt, at vi skal betale udligning, og det gør vi. Men vi bryder os ikke om at blive hånet for, at vi har så store indtægter, og at vi så bliver sat i skammekrogen, fordi vi ikke udligner. Vi udligner over 60 procent af vores indkomster i forvejen. Og hvis man sammenligner tallene, betaler vi cirka 22 svømmehaller om året til andre kommuner,” siger Hans Toft.

Hør interviewet med Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef og forsker i kommunal udligning ved Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE), her:

Hør debatten mellem borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen, og borgmester i Gentofte, Hans Toft her:

 

Hør et recap af hele Radio4 Morgens dækning af udligningsformens konsekvenser her:

Læs også

25.11.20

Venstre-politiker sletter nazi-beskrivelse af Mette Frederiksen

Venstres europaparlamentariker Asger Christensen har bedt om at få fjernet en Hitler-reference i et indlæg om statsminister Mette Frederiksen. Den 20. november skrev Asger Christensen et indlæg i avisen Effektivt Landbrug med overskriften “Magt-Mette slagter minkbranchen med amatørisme”. I indlægget kritiserede han de “udemokratiske” og “dybt alvorlige beslutninger uden fagligt grundlag,” som han mener, at Mette Frederiksen har…

Læs mere
24.11.20

Vanvidsbilisme skal straffes hårdere

Vanvidsbilister, der skader andre mennesker, skal straffes hårdere. Det mener Justitsminister Nick Hækkerup (S). Derfor fremlægger regeringen et lovforslag om at hæve straffen med 50 procent for vanvidskørsel, der resulterer i dødsfald eller alvorlig legemsbeskadigelse eller forvolder nærliggende fare for andres liv eller førlighed. Det betyder altså, at hvis man bliver idømt en straf på…

Læs mere
23.11.20

Mette Frederiksen vil besøge en minkfarm: ”Der vil jeg sige stort nej!”

Statsminister Mette Frederiksen vil i løbet af den kommende uge tage på besøg på en minkfarm. Besøget skal ses som en indsats for, at vi bedre kan forstå hinanden. Det skrev statsministeren i et Facebookopslag i går. Radio4 Morgen har ringet til tre forskellige minkavlere for at høre, om de har kaffe på kanden til…

Læs mere
20.11.20

Alt for damerne garanterer tørklædebærende forsidemodel

Alt for damerne ønsker mere diversitet og en konstruktiv feminisme, men de har endnu ikke haft en muslimsk tørklædebærende model på forsiden. “Det kommer der 100 procent indenfor to år”, siger chefredaktør, Rikke Dal Støttrup til Radio4. Alt for damerne har aldrig haft en muslimsk kvinde med tørklæde på forsiden, men i Radio4 Morgen garanterer…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet