Nyhedsartikel

Har vi ret til at ryge, drikke og blive fede?

Bjarke Stender
bas@radio4.dk

Hvad nu hvis man har lyst til at spise usundt, blive tyk og ryge cigaretter. Må staten, dine venner og din arbejdsplads så blande sig i det. Eller bør vi alle have friheden til at leve som det passer os.

Kommunerne nudger, skubber og regulerer os i retning af at leve raske liv, og tilpasser vores sundhedsprofil til samfundets ideal. Spørgsmålet er om det er en god ting. Eller om vi skal have mere frihed til at leve et liv, der ikke stemmer overens med den officielle statslige opfattelse af, hvad der er sundt og godt.

Det spørgsmål tager medlem af Etisk Råd, Mia Amalie Holstein op i programmet, Frihedens Grænser.

“For mig står det lysende klart, at frihed ikke er en selvfølge, men alligevel virker det som om danskerne tager lidt let på friheden. Selv ind i de borgerlige rækker er man begyndt at acceptere velfærdsstatens tryghed som den nye form for frihed,” siger hun.

Mia Amalie Holstein mener, at af de steder hvor friheden er særligt udfordret, er på sundhedsområdet. Det gælder ifølge hende, især på områder som rygning, alkohol og overvægt, hvor hun mener vi skal passe på at tage friheden fra folk.

“Det er problematisk at stille sig til dommer over hvad det gode liv er,” siger hun.

Sundhed skaber frihed

Klaus Mygind er stedfortrædende sundhedsborgmester i København, og han mener omvendt at frihed også kan handle om sundhed.

“Muligheden for at leve et sundt liv skaber stor frihed for den enkelte,” siger han

Ane Alsløv er selverklæret tyk og står bag podcasten, Sizewise. Og hun mener at vi ofte griber sundhed helt forkert an.

“Den formynderiske tanke, den tror jeg ikke på. Det får folk til at føle sig forkerte, og det bliver man altså ikke tynd af,” siger hun.

Du kan høre hele debatten i programmet, Frihedens Grænser fredag 1. november 11:05 på Radio4 eller på podcast.

Frihedens grænser er et debatprogram om etik på RADIO4. Medlem af Etisk Råd, Mia Amalie Holstein fra CEPOS, vil gerne kæmpe for at få frihedstanken tilbage i etik. Skriv til programmet på frihed@radio4.dk

Læs også

09.07.20

BT-journalist truet på livet: ”Gå altid i dialog!”

En mand blev tirsdag idømt en betinget fængselsstraf for trusler mod Sabina Louise Nesheim, der er journalist på dagbladet BT. Dommen lød på 14 dages betinget fængsel. ”Det føltes SÅ godt. Det var ikke så vigtigt for mig, hvilken dom han fik – men det var vigtigt for mig at få rettens ord for, at…

Læs mere
08.07.20

Kræftens Bekæmpelse: Nyt forskningsprojekt burde give alle under 18 gratis HPV-Vaccine

Et nyt forskningsprojekt fra Rigshospitalet viser, at der er sket en tredobling af HPV-relateret mundsvælgkraft hos patienter fra 2000 til 2017, og størstedelen af de ramte patienter er mænd. Forskningsprojektet viser også, at 86% procent af patienterne får mundsvælgkræft på grund af flere typer af HPV-virus, som HPV-vaccinationen kan beskytte imod. Til trods for det,…

Læs mere
07.07.20

Politikere i heftig debat om mindesmærker for Holocaust-ofre i Odense: Fremtidige beboere kan kræve dem fjernet

Om morgenen d. 2. oktober 1943 blev der banket hårdt på døren ind til den jødiske familie Metz’ lejlighed på Hjallesevej 98 i Odense. Odenseaneren Axel Metz blev sammen med sin kone Magna og sønnen Sten hentet af tyskerne og deporteret til kz-lejren i Theresienstadt nord for Prag i Tjekkiet. Fem måneder senere døde Axel…

Læs mere

TAG RADIO4 MED PÅ FARTEN

Hent Radio4 app'en til Android og iOS og få Radio4 på mobilen