Nyhedsartikel

Hele Danmarks Brostrøm vil ikke begraves

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm mistede sin far allerede som 11-årig. Det satte spor i den unge dreng, der aldrig selv har fået børn. Han fik lagt kimen til stærk arbejdsmoral og retfærdighedssans som teenager i USA, og det gjorde ham til kommunist. Det fortæller han om i programmet ’Det sidste måltid’ på Radio4, hvor han i en samtale med Lærke Kløvedal åbner op for en mere personlig side af sig selv.

Vi kender ham alle sammen som statsministerens wingman, der giver råd og vejleder om sundhedstilstanden, når der skal sendes meddelelser ud til danskerne om den igangværende coronakrise. Men for blot få måneder siden kendte vi ham ikke i den brede offentlighed.

Den 54-årige direktør Søren Brostrøm er siden sin optræden på de direkte transmitterede pressemøder i Statsministeriet blevet hyldet på sociale medier, og danskerne har hurtigt taget hans facon til sig, hvor han meget direkte har fortalt om hygiejne, dødstal og sex under krisen.

I ’Det sidste måltid’ mødes han på behørig afstand med Lærke Kløvedal ude i naturen, hvor han fortæller om opvæksten som introvert dreng i Risskov med sine lægeforældre, om racisme i Alabama og sit engagement som international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom, om at blive forladt af den store kærlighed i sit liv og om det nuværende liv som single.

Søren Brostrøm har ry for at være en arbejdshest ud over det sædvanlige, der flere gange i sit arbejde som direktør for Sundhedsstyrelsen har benyttet sig af klar og ærlig kommunikation for at løse komplicerede opgaver. I ’Det sidste måltid’ fortæller han også om altid at sige sandheden på trods af både politisk og folkeligt pres.

Manden med den alfaderlige ro, der klippede sig selv under coronakrisen, mens frisørerne havde lukket, har til radioprogrammet valgt en forret, en hovedret og en dessert, som skulle være hans sidste måltid, hvis han skulle forlade livet nu. Lyt med i programmet for at høre, hvorfor han fx har ønsket nyrer som sin sidste spise. Efter desserten erkender han, at han ikke vil begraves, når den tid kommer. Programmet er bygget op over hovedpersonens nekrolog, som tager os igennem de mest tankevækkende og bemærkelsesværdige momenter.

’Det sidste måltid’
Lyt med på Radio4
søndag den 3. maj kl. 10.05
på FM, DAB+, web og efterfølgende som podcast.

Læs også

30.10.20

Alkoholfri øl får kritik for falsk markedsføring

Det er misvisende og kan give problemer for tidligere alkoholikere og folk på antabus, at alkoholfri øl må indeholde 0,5 procent alkohol. Det mener en række politikere og organisationer, der vil have reglerne ændret. ”Der er jo en risiko for, at forbrugerne kan blive vildledt til at tro, at det er helt fri for alkohol.…

Læs mere
29.10.20

Amazon er nået til Sverige: Danske virksomheder er bekymrede

Køkkenmaskiner, skjorter, cremer, legetøj og meget mere. Amazon bugner af varer, som sælges billigt. I går blev onlinemarkedspladsen lanceret i Sverige. Det er første gang, at internetgiganten – som har gjort stifteren bag, Jeff Bezos, til verdens rigeste mand – træder ind på det skandinaviske marked. I september meldte Amazon ud, at de søger en…

Læs mere
28.10.20

Sygeplejersker og speciallæger slår alarm: Kan hverken nå at spise eller gå på toilettet

Dansk Sygeplejeråd oplever, at deres medlemmer ofte ikke har tid til at spise madpakke eller gå på toilettet i arbejdstiden: ”Vi har et sundhedsvæsen, som igennem årtier er blevet udsultet. Sygeplejerskerne oplever i dag, at ressourcer og opgaver ikke står mål med hinanden. Der er hele tiden opgaver, som mange sygeplejersker oplever, at de er…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet