Nyhedsartikel

I dag træder hastelovgivningen i kraft: Omstridt mail splitter partier og eksperter

Tine Toft og Peter Sinnbeck

Flere parter fastholder kritik af sundhedsminister Magnus Heunickes håndtering af forløbet omkring vedtagelsen af vidtgående hastelov.

Det er blevet kaldt et tillidsbrud, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke klargjorde tydeligt over for Folketinget, at Sundhedsstyrelsen i en mail såede tvivl om den vidtgående hastelovgivning mod spredningen af coronavirus.

Mulighed for tvangsbehandling og tvangsvacciner har vakt særlige kvaler hos Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt, der nu fortæller, at hun ville have gjort tingene anderledes, hvis hun havde kendt til mailen.

”Så ville jeg have lavet nogle ændringer. Jeg ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen om, hvordan vi kunne havde brugt sundhedslovgivningen uden at have ændret hele epidemiloven. Det er jo nogle drastiske skridt, at man kan tvangsbehandle og tvangsvaccinere, og det bryder med mange af vores principper”, siger hun til Radio4.

Mailen fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, blev sendt allerede onsdag inden torsdagens hastebehandling.

Her skriver han blandt andet, at ”vi finder umiddelbart, at det aktuelle COVID-19 udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven”.

I mailen bemærker Sundhedsstyrelsen også, at forebyggelsen af coronavirus måske ”mere hensigtsmæssigt kan fremmes inden for anden gældende lovgivning eller øvrig lovgivning”.

Mailen fremgår af et bilag til svar nr. 23, som kan findes på Folketingets hjemmeside. Det var Venstre, der fik svaret, som ifølge Berlingskes oplysninger tikkede ind kl. 22.28 torsdag aften.

Det var ikke tids nok, mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.

”Kl. 22.30 var deadline for, at vi som politikere og partier skulle fortælle, hvad vi synes om lovgivningen. På det tidspunkt har jeg ikke tid, for vi blev presset til, at det skulle ske inden kl. 24.00. Vi sidder i en situation, hvor vi får at vide, at hvis ikke vi får det igennem her og nu, så vil det koste menneskeliv.”

Hør hele interviewet med Liselott Blixt her:

Hos Venstre er sundhedsordfører Martin Geertsen heller ikke tilfreds med forløbet. Selvom det var Venstre, der fik svaret, nåede han ikke at læse det, fortæller han.

”Når tingene går så stærkt, og vi kører helt ude på kanterne af almindelige frihedsrettigheder, så er det altså også vigtigt, at regeringen fortæller os hele sandheden. Så det er mere det principielle i, at vi er nødt til at være ærlige over for hinanden”.

Og mener du ikke, ministeren har været det her?

”Nej, jeg synes, at han mere tydeligt på de udvalgsmøder skulle have sagt til os: ‘I skal være opmærksomme på, at det her ikke er funderet på et sundhedsfagligt grundlag’. Det synes jeg, ministeren skulle have været mere offensiv om at fortælle Folketingets Sundhedsudvalg.”

Venstre havde dog stemt for loven alligevel, siger sundhedsordføreren. Han har ikke ”større eller mindre” tillid til ministeren nu.  ”Jeg er ret sikker på, at ministeren har forstået budskabet,” lyder det fra Martin Geertsen.

Juraprofessor: Folketingets eget ansvar

Det er dog i lige så høj grad Folketingets eget problem, at mailen ikke blev fremhævet som en del af lovbehandlingen. Det siger Jørgen Albæk Jensen, Juraprofessor ved Aarhus Universitet.

”Hvis man ikke mente, man havde tid nok, kunne man jo bare have stoppet processen og sagt: ‘vi vil altså ikke vedtage det her før i morgen, når vi har haft tid til at læse på lektien.’ Jeg synes ikke, man kan sige, at det er regeringens problem. Der hviler skylden vel lige så meget de ordførere, der ikke har fået læst det materiale, de har fået fremsendt.”

Men Liselott Blixt fastholder, at det var umuligt for dem med den korte tidsramme.

”Vi har selvfølgelig en del af skylden. Men når ministeren har mailen dagen i forvejen, som vi først får, efter vi har skrevet vores betænkning, så har vi ikke tid til at sætte os ned og læse det”, siger hun.

Adspurgt om hun har tillid til ministeren, svarer Liselott Blixt.

”Ikke den tillid jeg har haft tidligere. Skal vi lave en lovgivning igen, vil jeg da spørge meget mere ind. Jeg har været ordfører under 12 sundhedsministre, og der har jeg haft tillid til, at man lægger alt frem og inddrager sundhedsordførerne. Der må jeg sige, der er den knækket lidt her”.

Har du så tillid til ham?

”Nej. Det har jeg så ikke”, siger hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, da han i disse dage kun svarer på spørgsmål ved pressemøder, lyder svaret fra ministeriet til Radio4.

Heller ikke Sundhedsstyrelsen har ønsket at kommentere mailen yderligere.

Hos Enhedslisten er sundhedsordfører Peder Hvelplund én af dem, der har løftet kritikken.

Han overvejer nu i bakspejlet, om partiet kunne have brugt mailen til at presse deres forslag igennem om, at loven skulle igennem revision efter 3. måneder i stedet for seks måneder.

”Det handler om, at der er den tillid mellem regering og Folketing, og at Folketinget kan være sikker på, at de relevante og væsentlige oplysninger, der ligger i en sag selvfølgelig også tilgår Folketinget. Og det er det, jeg mener, er dybt kritisabelt, at ministeren ikke har sikret”, siger Peder Hvelplund.

Han har dog stadig tillid til Magnus Heunicke.  “Jeg har fået en tilkendegivelse fra ministeren om, at det her vil ikke gentage sig”.

Hør hele interviewet med Peder Hvelplund her:

Eksperter splittede om alvoren

Mens professor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus ikke ser nogen problemer for regeringen, er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing mere kritisk:

”Lige præcis ved en ændring af epidemiloven er det centralt og vigtigt, hvad Sundhedsstyrelsen mener. Derfor mener jeg, det er en oplysning, der skal fremhæves til Folketinget. Især i en situation, hvor man haster et lovforslag igennem, fordi Folketinget meget nemt kan få et indtryk af, at det er begrundet i sundhedsmæssige spørgsmål. Derfor er det meget centralt, hvad lige præcis Sundhedsstyrelsen siger.”

Ifølge Sten Bønsing er det ikke nok, at Magnus Heunicke i et svar til Dagbladet Information forklarer, at “Folketinget har modtaget det inden både anden og tredjebehandlingen”.

”Det er ikke nok. Det er ikke en fair forklaring. Vi har retspraksis – ikke for ministre, for der har vi nærmest ikke noget retspraksis – men vi har retspraksis fra tilsvarende retsprincipper inden for forvaltningssager”, siger Sten Bønsing.

Han henviser her til en sag fra Københavns Kommune, hvor en forvaltningschef forelagde beslutninger for kommunalbestyrelsen, hvor der langt inde i nogle rapporter stod, at det var tvivlsomt, om lovgivningen helt kunne overholdes.

”Her siger Højesteret helt klart, at når det er en væsentlig oplysning, så skal den særligt fremhæves. Så man kan altså ikke bare levere en papkasse af dokumenter, og regne med det hele bliver læst tæt igennem. Og slet ikke i sådan en situation,” siger Sten Bønsing og tilføjer:

”Jeg synes, det er meget relevant, at folketinget stiller det spørgsmål, om ikke det her er en overtrædelse af ministeransvarlighedsloven. Det må jeg sige.”

Den vurdering bliver dog ikke delt af Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret på Roskilde Universitet. Hun vurderer, at mailen er tilstrækkelig uklar til, at man meget håndfast kan kalde det en afvisning af, at der skulle være et sundhedsmæssigt belæg for lovgivningen.

”Jeg synes mere, det virker som en teknisk indvending, og en understregning af at de ikke har haft tid til at lave en grundig vurdering. Så jeg synes faktisk ikke, den mail er så central, som man gerne har ville gøre den til. Det betyder også, at jeg ikke nødvendigvis mener, man kan bebrejde ministeren, at man ikke har fremhævet mailen fra Sundhedsstyrelsen noget mere.”

Samme vurdering kommer fra Frederik Waage, professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet. Han ser ikke et juridisk – men dog et politisk – problem.

”Folketingspolitikerne har godt vidst, der var en mængde information, som de ikke nåede at komme igennem inden lovforslaget. Så i forhold til det retlige er der ikke noget problem. Der hvor der er et problem er i det almindelige tillidsforhold, som der bør være, især i en krisesituation mellem regering og opposition. Men det er et politisk problem, det er ikke et juridisk problem”.

Sundhedsudvalg delt om mail

Mens Enhedslisten, Radikale, Venstre og DF har ytret kritik, lyder det anderledes hos Liberal Alliance, Nye Borgerlige, SF og Konservative.

Her havde mailen ikke ændret noget for den konservative sundhedsordfører Per Larsen.

”Det er jo fordi, vi kæmper med en virusepidemi, som vi ikke ved, hvordan udvikler sig. Så hellere gøre for meget, end for lidt.”

Hos SF siger Kirsten Normann Andersen, at hun ”hele tiden har været bevidst om, at vi lægger skinnerne, mens toget kører”, og at mailen ikke havde ændret noget for hende.

”Jeg betragter ikke det her svar fra Sundhedsstyrelsen anderledes end de svar, vi allerede har fået undervejs i forløbet; At vi har ikke nogen evidens. Det er ikke sådan, at vi kan sige, at det her virker, eller det her virker ikke, for vi har ikke nogen erfaring med Corona. Vi har kun den, vi kan se for os ude i verden, i Italien eksempelvis”, tilføjer hun.

Læs også

26.03.20

Tyskland og Sverige klar til at tage imod danske coronapatienter

Slesvig-Holsten står klar til at tage imod nære nabolandes coronapatienter, mens Skåne åbner for udveksling med Danmark. Fornuftigt tiltag, vurderer professor Hospitaler i Slesvig-Holsten er lige nu ved at blive gjort klar til at modtage europæiske patienter med fokus på tætte nabolande som Danmark. De første sengepladser står klar, de venter bare på en anmodning…

Læs mere
26.03.20

Minister i opråb til forældre: Der er for få børn i nødpasning

Flere børn kan komme i nødpasning, og det gælder også for børn af forældre med private stillinger, lyder det fra børne- og undervisningsministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Det er langt fra nok forældre, der benytter sig af tilbuddet om nødpasning i landets vuggestuer, børnehaver og skoler. Det er meldingen fra børne- og undervisningsministeren til Radio4 torsdag.…

Læs mere
25.03.20

Kommuner afslår mennesker med psykisk handicap adgang til eget hjem efter familiebesøg

Flere kommuner vil af frygt for coronasmitte ikke give beboere på botilbud adgang til deres hjem, hvis de har været på besøg hos pårørende. Voldsomt indgreb på kant med loven, lyder det fra eksperter. ”Pårørende, der vælger at tage deres familiemedlem hjem, skal beholde deres familiemedlem hjemme til og med den 29. marts 2020, eller…

Læs mere

TAG RADIO4 MED PÅ FARTEN

Hent Radio4 app'en til Android og iOS og få Radio4 på mobilen