Nyhedsartikel

Kampvognssoldat: Operation Bøllebank byggede på en løgn

Kasper Harboe og Stine Kromann Dragsted

Tidligere udsendt siger, at ildkampen var helt unødvendig

Det mest berømte danske militær-slag i nyere tid foregik en forårsdag for 26 år siden i Bosnien under Den Jugoslaviske Borgerkrig.

Men den såkaldte Operation Bøllebank bygger på en løgn.

Det hævder Johnny C. Jensen, der selv var en del af kommunikationsvejen under slaget og i morgen udgiver bogen ”Myten om Operation Bøllebank”.

”Det var helt unødvendigt at lave operationen. Hele seancen var overstået, inden vi kom derud. Da vi så kommer derud, så får de så noget at skyde på.”

Forkert beslutning førte til ildkamp

Ifølge Johnny C. Jensen beslutter den daværende oberstløjtnant Lars Møller, at syv danske kampvogne skulle køre frem mod de serbiske stillinger.

”Vi blev ringet op lidt over kl. 22, at Tango 2, som FN-observationsposten hedder,  – hvor der sidder en gruppe svenskere, – er blevet beskudt. Og han (red.: Lars Møller) siger: ’Tango 2 er blevet beskudt gennem den sidste time, iværksæt Operation Bøllebank’, fortæller Johnny C. Jensen og fortsætter:

”Fakta i det her er, at Lars Møller giver et indtryk af, at vi skal ud og redde svenskerne. Han har udtalt flere steder og også skrevet i sin egen bog, at vi skal ud og redde vores svenske våbenbrødre, at de er i livsfare. Og det er den del, der er meget problematisk, fordi da vi forlader lejren, der er det meget længe siden, der er faldet nogle nedslag på Tango 2.”

Da de danske kampvognssoldater, som var en del af FN´s fredsbevarende styrke, rykkede ud, kom de i ildkamp med flere grupper af serbiske soldater, der havde skudt mortérgranater mod FN´s observationspost, Tango 2.

Mindst ni serbiske soldater døde under Operation Bøllebank, mens alle danske kampvognssoldater slap uskadte og kom hjem som helte.

Operation skulle aldrig have været iværksat

Men ildkampen skulle aldrig have fundet sted, mener Johnny C. Jensen, der i dag er seniorsergent ved panserbataljonen i Holstebro, hvor de danske kampvogne bor.

”Når man siger, at en post er blevet beskudt den sidste time, så maler man jo et billede op, om at det er heftigt det her. Fakta er, og det kan jeg dokumentere fra flere kilder, at der falder fire granater, og det er mere end halvanden time før, at Lars Møller iværksætter operationen. Så operationen skulle aldrig have været iværksat. Det var ikke nødvendigt. Jeg har talt med de svenske FN-soldater, der sad oppe på posten den aften, de har aldrig bedt om hjælp.”

Johnny C. Jensen beskylder Lars Møller for at have udvist en ”grænseoverskridende og provokerende opførsel” og for at have være aggressiv overfor de stridende parter. Men Johnny C. Jensen benægter, at hans bog skal opfattes som et hævntogt mod Lars Møller.

”Det har jeg ingen lyst til og grund til. Men sandheden skal frem,” siger Johnny C. Jensen.

Lyt til hele interviewet med seniorsergent Johnny C. Jensen her:

Læs også

22.09.20

Debat om smitterisiko: Kan coronavirus smitte via luften?

I et par dage kunne man læse på den amerikanske sundhedsstyrelses hjemmeside, at covid-19 spreder sig via luftbårne partikler. Nu beklager styrelsen offentliggørelsen – og opslaget er fjernet fra siden. Det rører nemlig ved en debat om, hvorvidt vi skal kalde covid-19 for et luftbårent virus eller ej. I Danmark mener Sundhedsstyrelsen fortsat, at der…

Læs mere
21.09.20

Thulesen Dahl: Messerschmidt kan blive en god anfører – om nogle år

En ny bog »Kong Kristian – mennesket, magten og faldet« beskriver toppen af Dansk Folkeparti som præget af interne magtkampe og stridigheder. Ifølge en række anonyme kilder har den nyvalgte næstformand Morten Messerschmidt forsøgt at vælte formand Kristian Thulesen Dahl af posten. Ifølge sidstnævnte nægter Messerschmidt dog at have spekuleret i et formandsskifte. “Om nogle…

Læs mere
17.09.20

Socialrådgivere i opråb: Strikse hjemsendelsesregler ødelægger integrationen

Det er skadeligt for vejen mod job og uddannelse, at sagsbehandlere ved alle møder skal oplyse om hjemrejsemulighed, mener socialrådgivere. Støttepartierne vil have regeringen til at ændre regler. Det skader arbejdet med borgerne, at sagsbehandlere ved hvert eneste møde skal rådgive borgere med udenlandsk baggrund om, at de kan få penge for at rejse til…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.