Nyhedsartikel

Kina-betalt undervisningsmateriale er del af pensum på danske uddannelsesinstitutioner

Kineserne vil så gerne have, at vi synes godt om dem her i Danmark. Blandt andet derfor betaler den kinesiske stat for såkaldte Confucius-institutter på uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark. Det officielle formål med de her institutter er at øge den gensidige forståelse og venskabet mellem mennesker i Danmark og Kina. Confucius-institutterne sørger for undervisningsmateriale og udsendte lærere fra Kina, som hjælper de danske studerende med at lære om kinesisk sprog og kultur.

Men flere udenlandske eksperter betragter institutterne som en kinesisk propagandaøvelse og en del skoler både i Danmark og udlandet har helt droppet samarbejdet.

Den debat tog vi med direktør for EUC Nord, Neil Jacobsen, en af de uddannelsesinstitutioner der modtager gratis undervisningsmateriale betalt af den kinesiske stat, og formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab Thomas Rohden.

Ifølge Neil Jacobsen er det ”ganske simpelt undervisningsmateriale, der fortæller om Kinas historie og kultur. Det er ikke fyldestgørende, og det tegner selvfølgelig ikke et dårligt billede af Kina, men vi er da i stand til at håndtere materialet kildekritisk.”

Han er ikke bekymret for, om undervisningsmaterialet giver et sandfærdigt billede af Kina, og synes det er ”nedladende” at se på danske uddannelsesinstitutioner, underviserne og eleverne og tro, at de bare spiser alt råt. ”Vi har opdraget vores elever til at være kildekritiske,” siger Neil Jacobsen, fra EUC Nord.

Formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab, Thomas Rohden, vil have samarbejdet helt lukket ned: ”Alt samarbejde med Confucius er problematisk….Jeg har det svært ved at forstå, at vi skal hoppe i kanen med nogen, der har så blakket et ry og har så mange historier på samvittigheden, hvor de har lavet censur.”

Vi forholdt også Ulla Tørnæs, Venstres uddannelsesordfører, kritikken af undervisningsmaterialet og spurgte, hvorfor hun netop nu vil have en undersøgelse af det dansk-kinesiske samarbejde.

Hør hele interviewet i Radio4 Morgen her:

Læs også

21.10.20

Zoom Boom: Klinikker for plastikkirurgi har fået flere kunder under corona

Under coronakrisen har klinikker for plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger fået flere kunder end normalt.   Radio4 har talt med 7 klinikker, der i år har oplevet øget efterspørgsel på plastikoperationer og kosmetiske injektioner som eksempelvis botox. Også selvom de var helt lukkede en måneds tid i foråret på grund af coreonarestriktioner.   En af de klinikker…

Læs mere
20.10.20

Eks-minister Helle Degn: Vi kunne ikke gøre noget ved sexismen

Debatten om sexisme i Socialdemokratiet er blusset op i den seneste tid, efter at Frank Jensen har forladt posten som overborgmester i Københavns Kommune og næstformand i Socialdemokratiet på grund af anklager om seksuelle krænkelser. Flere har talt om en ”usund kultur” i partiet. Det genkender tidligere minister og socialdemokratisk folketingsmedlem gennem 27 år Helle…

Læs mere
19.10.20

Valgkamp i den største svingstat: Derfor er Florida vigtig for Trump og Biden

Om 15 dage skal amerikanerne vælge, om deres næste præsident skal hedde Donald Trump eller Joe Biden. Og en af de afgørende stater bliver Florida, der er den største svingstat i USA. Det fortæller reporter på Radio4 Mads Anneberg, der er i Miami i Florida: “Det er svært at blive præsident i USA uden at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet