Nyhedsartikel

KRIGSFOTOGRAF I ORKANENS ØJE

Fotograf Jan Grarup på opgave. Foto: Harald Henden

I et nyt ugentligt magasinprogram tager fotografen Jan Grarup lytterne med til verdens brændpunkter

Han er en af de mest prisvindende danske fotojournalister. Han har rejst det meste af sit liv og dækket krige, konflikter og humanitære katastrofer overalt i verden – lige fra det brutale folkemord i Rwanda over jordskælv i Haiti til borgerkrigen i Syrien.

I et nyt ugentligt magasinprogram, ’Orkanens Øje’ tager fotografen Jan Grarup lytterne med på en tur til verdens brændpunkter. Vi følger ham til konfliktområder i det centrale Afrika og vi hører om de oplevelser, som har ætset sig fast på nethinden efter mange år i felten.

Jan Grarup taler i programmet med de mennesker han møder og med relevante meningsdannere. Han fortæller om de katastrofer, han ser udspille sig gennem kameraets linse, og tager så at sige programmet med ud i verden – og lyden med hjem.

En flig af håb

”Jeg fortæller historier om mennesker, som ikke er i stand til det. Nogle gange er det barske historier om skæbner, som vi mest har lyst til at lukke øjnene for, men som vi skylder at se,” siger Jan Grarup og fortsætter:

”Noget af det som til stadighed kan undre mig, og som jeg måske aldrig helt kommer til at forstå, er, at man selv under de mest desperate forhold, som regel kan finde en lille åbning – en flig af håb, kærlighed eller skønhed midt i alt det grimme.”

Jan Grarup er uddannet fra journalisthøjskolen i Aarhus. Han er medforfatter til bogen ’Mærket for livet’ og har vundet et utal af priser for sine billeder – blandt andet har han vundet ’World Press Awards’ hele otte gange. Derudover er han aktuel med dokumentarfilmen ’Krigsfotografen’, som havde premiere i september.

’Orkanens Øje’ sendes første gang onsdag den 7. november fra klokken 19-20. Programmerne kan også høres som podcast.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som fra 1. november sender på FM, DAB, web og podcast. Radio4 stiller skarpt på alt det væsentlige og går nysgerrigt til det, som er vigtigt i vores liv. Vi interesserer os for alt det store, der sker ude i verden – og alle de små ting, der sker i vores hverdag. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt!

Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC

———

Yderligere oplysninger:

Jonas Vadstrup
Presseansvarlig
T: 2669 3390
E: jov@radio4.dk

Læs også

09.07.20

BT-journalist truet på livet: ”Gå altid i dialog!”

En mand blev tirsdag idømt en betinget fængselsstraf for trusler mod Sabina Louise Nesheim, der er journalist på dagbladet BT. Dommen lød på 14 dages betinget fængsel. ”Det føltes SÅ godt. Det var ikke så vigtigt for mig, hvilken dom han fik – men det var vigtigt for mig at få rettens ord for, at…

Læs mere
08.07.20

Kræftens Bekæmpelse: Nyt forskningsprojekt burde give alle under 18 gratis HPV-Vaccine

Et nyt forskningsprojekt fra Rigshospitalet viser, at der er sket en tredobling af HPV-relateret mundsvælgkraft hos patienter fra 2000 til 2017, og størstedelen af de ramte patienter er mænd. Forskningsprojektet viser også, at 86% procent af patienterne får mundsvælgkræft på grund af flere typer af HPV-virus, som HPV-vaccinationen kan beskytte imod. Til trods for det,…

Læs mere
07.07.20

Politikere i heftig debat om mindesmærker for Holocaust-ofre i Odense: Fremtidige beboere kan kræve dem fjernet

Om morgenen d. 2. oktober 1943 blev der banket hårdt på døren ind til den jødiske familie Metz’ lejlighed på Hjallesevej 98 i Odense. Odenseaneren Axel Metz blev sammen med sin kone Magna og sønnen Sten hentet af tyskerne og deporteret til kz-lejren i Theresienstadt nord for Prag i Tjekkiet. Fem måneder senere døde Axel…

Læs mere

TAG RADIO4 MED PÅ FARTEN

Hent Radio4 app'en til Android og iOS og få Radio4 på mobilen