Nyhedsartikel

Mærsk Tankers om strandede migranter: En helt uacceptabel situation

Anne Phillipsen
anp@radio4.dk

Det er urimeligt og uacceptabelt, at 27 migranter lige nu er strandet på femte uge på skibet Mærsk Etienne i Middelhavet.

Det mener tankskibsrederiet Mærsk Tankers, der ejer skibet.

Migranterne blev samlet op af skibet fra en synkende båd den 5. august.

Men de maltesiske, tunesiske og danske myndigheder er endnu ikke blevet enige om, hvem der skal have ansvaret for migranterne.

Situationen skaber desperation blandt de strandede migranter på skibet.

Det fortæller Tommy Thomassen, der er teknisk direktør i Mærsk Tankers til Radio4 Morgen.

”Vi har forsøgt at finde en løsning gennem myndighederne igennem snart 5 uger, men desværre uden held. Det kom til udtryk i går ved, at tre af migranterne valgte at springe over bord på skibet. Det er meget uheldigt og farligt,” siger han til Radio4 Morgen.

“Det var den hidtidige kulmination på en situation, der ganske enkelt er helt uacceptabel. Nemlig, at vi har haft de her mennesker ombord i så lang tid,” siger Tommy Thomassen.

De tre migranter er kommet ombord igen og har det okay efter omstændighederne, lyder det fra Mærsk Tankers.

En urimelig position

For tre uger siden sagde den danske regering, at man ville forsøge at finde en løsning.

Men det er endnu ikke sket.

Fungerende udlændinge- og integrationsminister Kåre Dybvad sagde i sidste uge til Radio4 Morgen, at regeringen stadig forsøger:

”Vi har arbejdet diplomatisk og haft forbindelse til de lande, der er i regionen, og prøvet at finde en løsning, som alle kunne være tilfredse med. Det er vi ikke lykkedes med endnu, men det fortsætter vi selvfølgelig med,” lød det fra ministeren.

Men det er under al kritik, at løsningen trækker ud, mener Tommy Thomassen fra Mærsk Tankers:

“Det er helt, helt uacceptabelt, at det skal tage så lang tid at finde en løsning på en situation som den her. Det er en urimelig position at sætte migranterne i, og det er en urimelig position at sætte vores folk i,” siger han til Radio4 Morgen.

”Vi er ikke som sådan blandet ind i, hvilken løsning der skal findes. Det er et politisk ansvar, og det er myndighedernes ansvar at finde en løsning på, hvordan de kan komme i land og hvorhenne, siger Tommy Thomassen og fortsætter:

”Vi har leveret al data og dokumentation til, at myndighederne kan træffe den beslutning og komme videre. Men det er desværre endnu ikke sket,” siger Tommy Thomassen til Radio4 Morgen.

 

Du kan høre hele interviewet med teknisk direktør i Mærsk Tankers, Tommy Thomassen, her:

 

Reuters/Ritzau Scanpix

Læs også

23.09.20

Minister om Billundbanen: Jeg kommer ikke til at kæmpe med næb og kløer

”Det er ikke et projekt, som jeg kommer til at kæmpe med næb og kløer for bliver gennemført.” Sådan siger transportminister Benny Engelbrecht til Radio4 Morgen om den omdiskuterede jernbanestrækning Billundbanen – i folkemunde kendt som ‘Tulle-banen’, opkaldt efter Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der kæmpede for forbindelsen, da banen blev vedtaget i 2014.…

Læs mere
22.09.20

Debat om smitterisiko: Kan coronavirus smitte via luften?

I et par dage kunne man læse på den amerikanske sundhedsstyrelses hjemmeside, at covid-19 spreder sig via luftbårne partikler. Nu beklager styrelsen offentliggørelsen – og opslaget er fjernet fra siden. Det rører nemlig ved en debat om, hvorvidt vi skal kalde covid-19 for et luftbårent virus eller ej. I Danmark mener Sundhedsstyrelsen fortsat, at der…

Læs mere
21.09.20

Thulesen Dahl: Messerschmidt kan blive en god anfører – om nogle år

En ny bog »Kong Kristian – mennesket, magten og faldet« beskriver toppen af Dansk Folkeparti som præget af interne magtkampe og stridigheder. Ifølge en række anonyme kilder har den nyvalgte næstformand Morten Messerschmidt forsøgt at vælte formand Kristian Thulesen Dahl af posten. Ifølge sidstnævnte nægter Messerschmidt dog at have spekuleret i et formandsskifte. “Om nogle…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.