Nyhedsartikel

Mette Bock vil være præst

Den tidligere kultur- og kirkeminister Mette Bock forfølger en ny karrierevej: Hun vil læse til præst.

“For mig giver det rigtig god mening. Jeg har været kirkegænger hele mit liv. Jeg har beskæftiget mig med kristendom og Folkekirken hele mit liv. Og jeg synes, det kunne være interessant at bruge nogle år på at virke som præst. Vi ved jo, at der bliver præstemangel de kommende år,” siger Mette Bock til Radio4 Morgen.

62-årige Mette Bock har siddet i Folketinget for Liberal Alliance fra 2011 til 2019, og har været kultur- og kirkeminister fra 2016 til 2019. Inden da havde hun chefstillinger hos Muskelsvindfonden, JydskeVestkysten og Danmarks Radio.

Hun har kandidatuddannelse i Filosofi, og det betyder, at hun kan gå op til en såkaldt Paragraf 2-prøve, som er tilrettelagt for mennesker med en anden akademisk baggrund end teologi. Der skal afleveres en række skriftlige opgaver, inden man skal på pastoralseminariet og søge embede.

“Det giver meget dyb mening for mig at forbinde de her gamle tekster, som evangelierne jo er, som rummer en kæmpestor livsvisdom, og få dem fortalt på en måde, som bygger bro. Jeg har oplevet mange præster. Nogle af dem har været rigtig dygtige prædikanter, og andre prædiker på en måde, sådan at tankerne er fløjet andre steder hen efter bare et minut. Så det er en stor opgave at få forkyndt evangeliet, så det taler ind i moderne menneskers liv,” siger Mette Bock.

Hvis Mette Bock kommer succesfuldt igennem prøverne, vil hun blive sognepræst som 64-årig, hvilket er tæt på pensionsalderen i andre erhverv. Det ser hun dog ingen forhindringer i, efter at have rådført sig med biskoppen i Århus Stift:

“Jeg spurgte faktisk biskop Henrik Wigh-Poulsen, om han synes, jeg er for gammel – for så synes jeg, at han skulle sige det direkte. Og det sagde han, at det syntes han bestemt ikke. Og i en tid med præstemangel, der er syv års virke vel også noget, der tæller. Jeg har masser af energi endnu, så jeg vil gerne bidrag dér, hvor jeg kan,” siger Mette Bock til Radio4.

Læs også

23.10.20

Udenrigspolitisk Nævn mødtes med den rigtige Tikhanovskaya

Det var et anderledes møde med den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaya i går – end da Udenrigspolitisk Nævn sidst havde et møde med oppositionspolitikeren i kalenderen. Denne gang var der nemlig tale om den rigtige person – i modsætning til et onlinemøde tidligere på måneden. Den 6. oktober blev nævnet nemlig narret af et russisk…

Læs mere
22.10.20

Virolog efterlyser flere restriktioner: Vi har et meget højt smittetal

Der er brug for at sætte ind med flere restriktioner for at mindske smitten med coronavirus. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi. I går kunne myndighederne konstatere, at 630 personer var konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn. Det er det næsthøjeste antal smittetilfælde nogensinde. Og med den seneste tids…

Læs mere
21.10.20

Zoom Boom: Klinikker for plastikkirurgi har fået flere kunder under corona

Under coronakrisen har klinikker for plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger fået flere kunder end normalt.   Radio4 har talt med 7 klinikker, der i år har oplevet øget efterspørgsel på plastikoperationer og kosmetiske injektioner som eksempelvis botox. Også selvom de var helt lukkede en måneds tid i foråret på grund af coreonarestriktioner.   En af de klinikker…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet