Nyhedsartikel

2.000 umyndiggjorte danskere uden stemmeret til folketingsvalg

Martin Møller Geertsen
mmg@radio4.dk

Umyndiggjorte personer med for eksempel udviklingshandicap, svær demens og psykisk sygdom, har ikke stemmeret til valget i morgen. Siden sidste valg er gruppen vokset.

1.991 danskere kan ikke stemme til tirsdagens folketingsvalg, fordi de er umyndiggjorte og har fået frataget deres økonomiske retlige handleevne.

Det viser tal, som CPR-kontoret har trukket til Radio4.

Det er omkring 100 personer flere end ved seneste valg i 2019, viser tal fra Danmarks Statistik.

En person kan blive umyndiggjort og miste sin økonomiske retlige handleevne, hvis vedkommende ikke er i stand til at varetage sine personlige og økonomiske anliggender. Det kan for eksempel være på grund af udviklingshandicap, psykisk sygdom eller demens.

En lovændring gjorde det i 2019 muligt for umyndiggjorte personer kun delvist at få frataget den retlige handleevne og dermed opnå stemmeret. Den mulighed har 300 benyttet, viser tallene fra CPR-registeret.

Tallene både undrer og glæder Anni Sørensen, der er landsformand i LEV, foreningen for mennesker med udviklingshandicap.

”Jeg forstår ikke stigningen, men mest af alt glæder jeg mig over, at 300 har fået delvist frataget deres retslige handleevne derfor kan stemme. Det kan godt være, de skal have hjælp til at styre deres økonomi, men de kan stemme til folketingsvalget, noget af det allervigtigste i et demokrati,” siger hun til Radio4.

Lovændringen fra 2019 blev vedtaget af et enigt Folketing og gør det muligt for umyndiggjorte at søge om et delvist værgemål, der giver ret til at stemme til folketingsvalg. Samtidig bliver hver enkelt sag vurderet for at bestemme, hvilken grad af umyndiggørelse den enkelte person skal have.

LEV gik ind for lovændringen, og Anni Sørensen mener, det er vigtigt for umyndiggjorte at have stemmeret.

”Det at kunne stemme er en af de vigtigste menneskerettigheder i vores del af verden. Derfor skal man selvfølgelig også have mulighed for at udøve den rettighed, selvom man har behov for hjælp til sin økonomi,” siger hun.

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet