Umyndiggjorte personer med for eksempel udviklingshandicap, svær demens og psykisk sygdom, har ikke stemmeret til valget i morgen. Siden sidste valg er gruppen vokset.
1.991 danskere kan ikke stemme til tirsdagens folketingsvalg, fordi de er umyndiggjorte og har fået frataget deres økonomiske retlige handleevne.
Det viser tal, som CPR-kontoret har trukket til Radio4.
Det er omkring 100 personer flere end ved seneste valg i 2019, viser tal fra Danmarks Statistik.
En person kan blive umyndiggjort og miste sin økonomiske retlige handleevne, hvis vedkommende ikke er i stand til at varetage sine personlige og økonomiske anliggender. Det kan for eksempel være på grund af udviklingshandicap, psykisk sygdom eller demens.
En lovændring gjorde det i 2019 muligt for umyndiggjorte personer kun delvist at få frataget den retlige handleevne og dermed opnå stemmeret. Den mulighed har 300 benyttet, viser tallene fra CPR-registeret.
Tallene både undrer og glæder Anni Sørensen, der er landsformand i LEV, foreningen for mennesker med udviklingshandicap.
”Jeg forstår ikke stigningen, men mest af alt glæder jeg mig over, at 300 har fået delvist frataget deres retslige handleevne derfor kan stemme. Det kan godt være, de skal have hjælp til at styre deres økonomi, men de kan stemme til folketingsvalget, noget af det allervigtigste i et demokrati,” siger hun til Radio4.
Lovændringen fra 2019 blev vedtaget af et enigt Folketing og gør det muligt for umyndiggjorte at søge om et delvist værgemål, der giver ret til at stemme til folketingsvalg. Samtidig bliver hver enkelt sag vurderet for at bestemme, hvilken grad af umyndiggørelse den enkelte person skal have.
LEV gik ind for lovændringen, og Anni Sørensen mener, det er vigtigt for umyndiggjorte at have stemmeret.
”Det at kunne stemme er en af de vigtigste menneskerettigheder i vores del af verden. Derfor skal man selvfølgelig også have mulighed for at udøve den rettighed, selvom man har behov for hjælp til sin økonomi,” siger hun.