Nyhedsartikel

22-årig fængsles på psykiatrisk afdeling for Field’s-skyderi

Ritzau

En 22-årig mand, der er sigtet for tre drab og syv drabsforsøg efter skyderi i Field’s, varetægtsfængsles i surrogat på lukket psykiatrisk afdeling i 24 dage.

Det har en dommer ved Københavns Byret afgjort mandag eftermiddag efter et knap to timer langt grundlovsforhør.

Årsagen er blandt andet, at der er en begrundet mistanke for, at den 22-årige mand er skyldig i de voldsomme sigtelser.

Ved afgørelsen har dommeren lagt vægt på vidneafhøringer, stillfotos fra videoovervågning samt at den 22-årige var i besiddelse af en riffel ved sin anholdelse.

Derudover bliver han fængslet for at forhindre, at han vil kunne begå noget lignende igen.

“Der er frygt for, at anholdte på fri fod vil begå ny ligeartet kriminalitet,” sagde dommeren.

“De væsentligste skridt at foretage den næste tid er genafhøringer af anholdte, såfremt han ønsker at udtale sig, afhøring af en lang række vidner samt afhøringer af familie og omgangskreds,” sagde dommeren videre.

Dertil kommer en frygt for, at den sigtede på fri fod vil vanskeliggøre efterforskningen.

“Navnlig ved at fjerne spor, advare eller påvirke andre,” forklarede dommeren.

Den 22-årige er sigtet for at have dræbt en 47-årig mand, en 17-årig pige og en 17-årig dreng. Derudover er han sigtet for syv drabsforsøg.

Sigtelsen mod ham blev læst op ved retsmødets begyndelse af senioranklager Søren Harbo.

“Sigtelsen indeholder ti navne på forurettede. Herudover er der adskillige, der ikke er ramt af skud, men har andre skader. De er ikke i sigtelsen på nuværende tidspunkt. Det er ikke afklaret, om de kommer det,” lød det fra Søren Harbo.

De tre mennesker mistede livet i storcenteret Field’s på Amager. Her begyndte en mand at skyde omkring sig omkring klokken 17.30 søndag.

Skyderiet medførte kaos og panik i storcenteret. Store menneskemængder flygtede ud af centrets udgange, mens andre gemte sig i butikker og baglokaler.

Politiet fik de første meldinger om skyderi ved 17.35-tiden.

Klokken 17.48 blev den 22-årig mand anholdt uden for centret i en “relativt udramatisk” aktion. Det kunne chefpolitiinspektør Søren Thomassen oplyse på en pressebriefing søndag aften.

Det er uvist, hvordan den 22-årige mand stiller sig til sigtelserne.

Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Læs også

30.03.23

Offentlig hjælp til abortturisme: “Dybt problematisk, at man rådgiver på den måde”

Ansatte i det danske sundhedsvæsen har i flere tilfælde videregivet oplysninger om abortmuligheder i andre lande til kvinder, der har fået afvist at få en abort i Danmark. Dybt problematisk, lyder kritikken.  Det er “fuldstændig uacceptabelt,” at ansatte i det danske sundhedsvæsen i flere tilfælde har været villige til at vejlede kvinder om, hvordan de…

Læs mere
30.03.23

Murermester ser intet behov for at fjerne nøgenkalender – Organisation opfordrer til påbud

Hvis en virksomhed har nøgne kvinder i form af kalendere eller plakater hængende, så skal det give et påbud, når Arbejdstilsynet kommer forbi. Sådan lyder opfordringen fra organisationen Byggeriets Samfundsansvar, der én gang for alle vil gøre op med den slags billeder i skurvogne og på byggeriets arbejdspladser. Men den opfordring giver murermester Henrik Alfred Lund fra…

Læs mere
30.03.23

Sundhedsansatte vejleder danske kvinder i at omgå abortloven

Ansatte i det danske sundhedsvæsen har i flere tilfælde været villige til at vejlede kvinder om, hvordan de skaffer sig adgang til aborter, som kvinderne ikke kan få efter dansk lovgivning.  Opdateret kl. 11.20 med svar fra Region Midtjylland. I flere tilfælde har ansatte i det danske sundhedsvæsen stået klar til at vejlede kvinder om,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet