300-års-fejringen for missionær-præsten Hans Egede splitter grønlænderne

Statuen af den dansk/norske præst Hans Egede i Nuuk, tirsdag den 30. marts 2021. Der afholdes valg til parlamentet i Grønland den 6. april. . (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

8. oktober 2021

I dag kommer Dronning Margrethe til Grønland. Besøget markerer, at det er 300 år siden, at missionær-præsten Hans Egede kom til Grønland. Men det er samtidig et besøg, der har overtoner af gammel koloni-historie, for ikke alle grønlændere holder lige meget af Hans Egede.

Den grønlandske politiker Aki-Mathilda Høegh Dam, som sidder i det danske Folketinget for arbejderpartiet Siumut, oplever at det grønlandske folk er splittet omkring Hans Egede:

“Der er en del i Grønland, som ser Hans Egede som et symbol på koloniseringen, men der er også en del i Grønland, der netop opfatter ham, som ham der indførte kristendommen. Så folk er imod koloniseringen, men man skal også respektere, at der er en del i Grønland, som er et kristent folk, man også skal værne om”, siger hun til Radio4 Morgen.

Hans Egede var præst, og han blev sendt til Grønland i juli 1721, hvor han på kongens ordet gik i gang med at udbrede kristendommen og gen-inddrage Grønland i det dansk/norske kongerige.

“Man er nødt til at anerkende, at enhver form for kolonisering er dårlig, men enhver form for globalisering er en god ting”, siger Aki-Mathilda Høegh Dam.

Mange yngre grønlændere har vendt sig med vrede mod netop de kapitler i landets historie, som handler om koloniseringen. Det siger Thomas Larsen, som er politisk redaktør og royal kommentator på Radio4.

“Dele af det grønlandske samfund er stærkt kritiske over for Danmark. Der er en ungdom, der har fået en meget hårdere tilgang til hele kolonitiden og er stærkt kritiske over for den”, siger han.

Heller ikke alle brød sig om den måde, Dronning Margrethe omtalte Hans Egede i sin nytårstale.

“Der var faktisk nogen grønlændere, der mente, at dronningen kom til at omtale Hans Egede for ukritisk i sin sidste nytårstale, og der er ingen tvivl om, at han i dele af det grønlandske samfund står som en mere og mere kontroversiel aktør og i virkeligheden som en kolonisator, som var med til at gøre skade på det grønlandske samfund og den oprindelige befolkning. Det er en historie, der fylder mere end tidligere i det grønlandske samfund”, siger han.

Men selvom markeringen af, at det er 300 år siden, at Hans Egede kom til Grønland, ikke falder i god jord hos alle, så betyder det ikke, at Dronningen er uvelkommen i Grønland.

“Kongefamilien og i særdeleshed Dronning Margrethe har en særstatus. Det skyldes, at hun er kommet i landet gennem så mange år og har vist, hvor stor respekt hun har for det grønlandske samfund. Derfor er hun stadig en populær gæst”, siger politisk redaktør og royal kommentator Thomas Larsen til Radio4 Morgen.

Og det støtter Aki-Mathilda Høegh Dam, som sidder i det danske Folketinget for arbejderpartiet Siumut, op om:

“En del i Grønland har snakket om, at dronningen er ved at blive ældre, og en af de diskussioner, der også kommer nu er, om det er sidste gang hun kommer til Grønland, inden vi får en konge i stedet. Så jeg tror, hun får en varm modtagelse. Det er min forståelse, at det ikke kommer til at handle om en fejring af en kolonisering, men den historie som den her dronning har med Grønland”, siger hun til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Thomas Larsen, politisk redaktør og royal kommentator på Radio4, her:

Hør interviewet med den grønlandske politiker Aki-Mathilda Høegh Dam, som sidder i det danske Folketinget for arbejderpartiet Siumut, her:

 

300-års-fejringen varer fem dage og byder for Dronningen blandt andet på Bispevielse i Hans Egede Kirke, Pressemøde i Hans Egedes Hus og middag på Hotel Hans Egede i Nuuk.

NaN:NaN
NaN:NaN