Der hersker stor usikkerhed blandt unge om, hvordan samtykkeloven skal tolkes.
Derfor har Folketingets Retsudvalg torsdag formiddag indkaldt justitsminister Peter Hummelgaard (S) i samråd om, hvorvidt loven trænger til en justering.
Men det er langt fra kun de unge, der har svært ved at navigere rundt i samtykkeloven.
Også de ældre har, viser en undersøgelse fra det Kriminalpræventive Råd.
Konklusionerne her er, at over to ud af tre danskere mellem 61 og 74 år ikke føler sig tilstrækkeligt oplyst om, hvad samtykke til sex indebærer.
Det kan Susan Ekberg, der i dag er 78 år og tidligere en del af DR-programmet ‘Mormor på mandejagt’.
– Man kan godt drikke en kop kaffe med en mand, hvorefter spørgsmålet om sex så kommer. Og der opstår problemet, fortæller hun og tilføjer:
– Hvad er sex så på det tidspunkt? Hvor meget skal vi aftale og skal vi have så have et lille stykke papir med små hjerter eller kønsdele, som viser, hvad vi skal og ikke skal? Kan vi blive enige om, at jeg har sagt ja og du har sagt ja? Det ja er svært, siger Susan Ekberg.
Den 78-årige kvinde kalder stadig samtykkeloven for vigtig, da linjerne for flere år tilbage var mere klare, når det kom til sex.
– Der var mere husmorsex end sex på kvindernes præmisser. I dag har vi en seksuel frigørelse, der gør, at kvinder ikke længere vil finde sig ikke at blive behandlet som et seksuelt væsen.
Hør interviewet med Susan Ekbjerg her:
Samtykkeloven har været stærkt omdiskuteret, siden den blev vedtaget i 2020.
Diskussionen i dag går på, at der er for meget uklarhed om, hvordan loven i praksis fungerer.
Det fortæller Kåre Pihlmann, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.
– Formålet med straffelovgivningen er at sikre, at retssikkerheden er klar, så folk ved, hvornår man er på den rigtige side af loven og hvornår man ikke er. Men det viser en undersøgelse, at der fortsat er stadig er stor uklarhed om på det her område og det kan føre til utryghed, forklarer han.
Hør interviewet med Kåre Pihlmann her:
Inden Samtykkeloven blev vedtaget i 2020, gav en række juridiske organisationer udtryk for, at det ville være lettere at fastslå, om nogen har deltaget frivilligt, end om de har givet samtykke.
Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix