En otteårige pige døde sidste år efter et hjertestop, der var resultatet af et svært astmaanfald. Sagen får nu patientforening til at kræve handling.
I midten af august sidste år blev den otteårige syriske pige Aryam begravet på den muslimske gravplads i Odense. Hun var død en uge tidligere, efter hun havde fået et hjertestop i armene på sin far, Sohaib Alnasif, mens de sad på gulvet hos familiens praktiserende læge i Haderslev Kommune.
Forinden havde været et forløb, som har fået eksperter og fagpersoner til at sende hård kritik mod det lægehus i Haderslev Kommune, der behandlede den otteårige pige. Ifølge dem kunne dødsfaldet nemlig være undgået.
Sagen får nu patientforeningen Astma-Allergi Danmark til at kræve handling.
Lægehuset brugte blandt andet ikke en tolk i forløbet mellem første behandling og pigens dødsfald, selvom pigens familie kun taler sparsomt dansk. Eksperter har ligeledes stillet spørgsmålstegn ved den medicinske behandling af 8-årige Aryam. Hun fik konstateret astma bare ni dage inden hjertestoppet, der var et resultat af et svært astmaanfald, og det burde ifølge direktøren hos Astma-Allergi Danmark, Anne Holm-Hansen, “aldrig nogensinde kunne ske.”
Derfor foreslår Anne Holm-Hansen nu både et eftersyn af procedurerne for, hvornår læger bestiller en tolk i forbindelse med behandlingen af børn i familier med udenlandsk baggrund, men også en hotline, der kan fungere som en akut vejledning for landets praktiserende læger.
“Vi har i mange år set, at hele området med astma allergi er blevet stærkt nedprioriteret, så der er brug for et kompetenceløft på alle niveauer,” siger Anne Holm-Hansen, som mener, at “alting er gået galt” i forløbet med den 8-årige pige.
“Det her er jo alvorligt. Astma er en potentiel livstruende sygdom, så man skal jo informeres rigtigt. Det er helt afgørende,” siger hun og tilføjer, at hun mener, at lægehuset burde have bestilt en tolk i forbindelse med behandlingsforløbet.
Som Radio4 har beskrevet, var Aryam til lægen den 1. august sidste år med det, der ifølge eksperter var et svært astmaanfald. Men lægehuset brugte ikke en tolk til samtalen med familien eller i de efterfølgende dage, selvom de kun taler et sparsomt dansk. Pigen fik først en tid til en opfølgende samtale med lægen tre uger senere, og begge deler har ført til kritik fra eksperter, der mener, at flere ting taler for, at Aryam skulle have været indlagt allerede ved den første konsultation.
Professor i tværkulturel medicin på Aarhus Universitet, Christian Wejse, der også er overlæge på Aarhus Universitetshospital, vurderer, at pigens familie skulle have haft tolkebistand undervejs i forløbet.
“Set i lyset af det store informationsbehov, der er her, vil det helt klart have været hensigtsmæssigt at sørge for at få booket en tid med tolk – måske allerede næste dag – så forældrene kan forstå, hvad der foregår her, og hvad behandlingen omfatter. Også fordi det jo er et barn med en relativ svær astma, der beskrives her,” har Christian Wejse sagt til Radio4.
Pigens far, Sohaib Alnasif, har fortalt, at han fik et indtryk af, at hans datters astma ikke var farlig, hvis bare hun fik den medicin, som lægen havde ordineret ni dage forinden dødsfaldet.
Men ekspert rejser tvivl om, hvorvidt pigen fik den rette medicin på lægehuset. Det kan du høre mere om i podcasten “Den døde pige i lægehuset,” som du kan finde ved at trykke her.
Artiklen fortsætter under billedet.
Du kan høre hele fortællingen om den otteårige pige, Aryam, som døde efter et voldsomt astmaanfald, i Radio4’s podcast “Den døde pige i lægehuset.” Foto: Privat
Vil have faste procedurer for tolkebistand
Ifølge Sundhedsloven er det den praktiserende læge, der skønner, om der er behov for at få tilkaldt en tolk i forbindelse med behandling af et barn. Hvis barnet er patienten, er der ikke noget tolkegebyr.
I sagen fra Haderslev Kommune har faren, Sohaib Alnasif, fortalt Radio4, at lægen ifølge ham henvendte sig direkte til datteren, der var den i familien, som var bedst til at tale og forstå dansk. Det undrer Anne Holm-Hansen sig over.
“Der har været en pige, Aryam, der faktisk talte flydende dansk, men man kan jo ikke pålægge et barn, der er midt i et astmaanfald, at skulle kommunikere og tage imod en opfølgende samtale. Så det har selvfølgelig forværret situationen i helt ekstrem grad. Det er der ingen tvivl om,” siger Anne Holm-Hansen.
Hvordan kan man sikre, at sådan noget ikke sker igen?
“Det er et godt spørgsmål, for der er åbenbart også en helt masse sund fornuft, der åbenbart er forsvundet i det her. Men det, man altid kan sikre sig, er selvfølgelig, at der altid er helt faste procedurer for, hvornår man får fat i en tolk,” siger hun.
Ifølge Anne Holm-Hansen viser sagen, at der er behov for et bedre samarbejde mellem læger og astmaeksperter.
“Hvis der havde været bare en uformel hotline til den lokale børnelæge eller børneafdeling på det lokale sygehus, tror jeg simpelthen ikke, at det var gået sådan her. Der er jo ikke nogen børnelæger, der ville have sagt, at man sender et førstegangsbarn hjem til en treugers opfølgning. Jeg er sikker på, at forløbet ville være gået anderledes, hvis der havde været sådan et samarbejde, og det vil jeg gerne lægge op til, at man får,” siger hun.
Patientforeningen foreslår derfor, at regionerne og landets sygehuse skal etablere et samarbejde, der giver praktiserende læger mulighed for at få hurtig vejledning fra f.eks. børnelæger med viden om astma, hvis de bliver i tvivl under en konsultation.
“Pigen kommer ind med et så massivt astmaanfald, at faren må bære hende ind i klinikken. Han er jo meget klar på trods af sprogbarrieren og har nogle udtryk, der gør, at man som læge må reagere akut,” siger Anne Holm-Hansen.
Du kan høre et indslag med Anne Holm-Hansen her.
Over for Radio4 har pigens far forklaret, at han den dag, hvor hans datter døde, ringede til det pågældende lægehus kl. 8 for at få en hurtig tid til Aryam. Datteren havde i løbet af natten haft vejrtrækningsbesvær, og Sohaib Alnasif har forklaret, at han under telefonsamtalen med lægehuset understregede, at han var meget bekymret for sin datter.
“Min datter er næsten død. Hun kan ikke tage luft,” har han gengivet samtalen.
Men datteren fik først en tid klokken 11.30, viser lægehusets interne liste over tidsbestillinger. Her har sekretæren blandt andet også noteret ordet “luft” om baggrunden for den planlagte konsultation.
Klokken 9.23 ringede han igen til lægehuset, og ifølge faren fik han her at vide, at han godt kunne komme forbi lægen, men at han ikke skulle forvente, at han kunne komme til før tid.
Kl. 9.47 fik Aryam et hjertestop kort efter, at lægen havde påbegyndt behandlingen af hende. Hun fik hjertestoppet, mens hun lå i armene på sin far i et lokale i lægehuset og tre dage senere døde hun.
Hverken det pågældende lægehus, Lægeforeningen eller Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har ønsket at kommentere sagen. Styrelsen for Patientklager behandler i øjeblikket familiens klage over forløbet.