Søren Gade sender nu en advarsel til ja-partierne, der kæmper for at få danskerne til at droppe forsvarsforbeholdet. Han frygter, at den nuværende kurs fører til nederlag 1. juni.
Lige nu vil mange toppolitikere på Christiansborg gerne være ven med Søren Gade.
Med en måned til EU-afstemningen 1. juni, hvor danskerne skal beslutte, om forsvarsforbeholdet skal bevares eller afvikles, står politikere i kø for at optræde sammen med Venstremanden.
Det gælder hans partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, som har inviteret Gade helt ind i kernen af Venstres kampagne for at få fjernet forbeholdet. Det gælder også statsminister, Mette Frederiksen, og forsvarsminister, Morten Bødskov, som ønsker at stå skulder ved skulder med Gade på møder og i medierne i deres forsøg på at få danskerne til at vinke farvel til forbeholdet.
Troværdig og kritisk tilgang
Set med deres øjne har Søren Gade en særlig troværdighed og slagkraft, når det handler om at argumentere for, hvorfor forsvarsforbeholdet skal væk. De er også overbevist om, at han er en af de politikere, der kan udgøre det bedste bolværk mod Enhedslisten, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og hans tidligere partifælle og ven, Inger Støjberg, der vil holde fast i forbeholdet.
Som det tidligere er beskrevet på denne plads, giver det mening, at så mange ønsker at kline sig tæt op ad Gade. Han er ikke en ukritisk ”jubel-europæer”, men har blik for både styrker og svagheder ved EU-samarbejdet. Med det udgangspunkt er han i samklang med en stor del af vælgerne, som gerne vil være med i EU, men dog ønsker grænser for, hvor meget EU skal fylde.
Gade har også den fordel, at han har dyb indsigt i forsvars- og sikkerhedspolitik samt kendskab til alle EU-samarbejdets krinkelkroge. Han er tidligere forsvarsminister og nytiltrådt Kommitteret for Hjemmeværnet, og desuden er han medlem af Europa-Parlamentet. Så han ved, hvad han taler om.
Sidst, men ikke mindst er han populær, hvilket hans stemmetal viste ved valget til Europa-Parlamentet.
Advarer mod skræmmekampagne
Søren Gades nye venner begår imidlertid en fundamental fejl, hvis de tror, at det er nok at stille sig op ved siden af ham. Faktum er, at ja-siden er kommet skidt fra start. Et solidt forspring er allerede sat over styr, og der kan meget vel vente en gyserafslutning 1. juni, som ja-siden slet ikke kan være sikker på at vinde.
Hvis ja-partierne lyttede til Søren Gade, ville de hurtigt finde ud af, at han torpederer store dele af den retorik, som de lige nu bruger over for befolkningen med meget begrænset succes. Ja, i et nyt interview med “Mandat” på Radio4 kommer Gade med en ret markant advarsel til ja-partierne.
Han advarer kraftigt mod at koble afstemningen for tæt sammen med Ruslands blodige krig mod Ukraine. Hans pointe er, at i en krigssituation er Danmarks medlemskab af NATO altafgørende, mens vores eventuelle deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde slet ikke vil have samme betydning.
I det hele taget advarer han indtrængende ja-siden mod at føre skræmmekampagne ved at overdrive betydningen af afstemningen og vigtigheden af at deltage i det europæiske forsvarssamarbejde.
Dommedagsprofetier er yt
Han konstaterer lige ud, at ”himmelen ikke falder ned”, hvis et flertal af danskerne siger nej til at droppe forbeholdet. Og han påpeger, at mange vælgere er vaccineret mod de dommedags-profetier, som er blevet brugt ved tidligere afstemninger, og som ofte har vist sig at være forkerte.
Han tager også afstand fra de ja-partier, der antyder, at Danmark har kørt frihjul, når det handler om at deltage i internationale operationer. Han husker kun alt for godt familierne til de sårede og døde danske soldater, som han fik tæt ind på livet i sine år som forsvarsminister. Efter hans mening har Danmark i den grad vist vilje til at stille op.
Hans råd til ja-siden handler i stedet om at fastslå, at det vil være uhensigtsmæssigt, usolidarisk og forkert ikke at deltage i forsvarssamarbejdet i EU. Præcis de tre tillægsord brugte han selv i et debatindlæg for nylig. Uhensigtsmæssigt, fordi Danmark ikke får stor indflydelse på EU’s militære samarbejde. Usolidarisk, fordi Danmark skubber opgaven til andre EU-lande. Og forkert, fordi Danmark får sværere ved at varetage sine interesser.
Han mener, at EU kommer til at spille en større rolle i forhold til vanskelige grænseoverskridende udfordringer. Det gælder for eksempel i forhold til at håndtere strømmen af immigranter og flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika, der presser EU’s ydre grænser. Det handler også om Danmarks behov for at være med til at sikre søfarten, hvilket vi som nation har en enorm interesse i, eftersom danske rederier står for en stor del af trafikken på verdenshavene. Endelig forudser han, at forsvarssamarbejdet vil omfatte for eksempel fredsbevarende missioner, som Danmark efter hans vurdering har stor interesse i at bidrage til.
Selfies er ikke nok
Kort sagt bør ja-siden efter hans mening nøgternt argumentere for, hvorfor det giver mening at fjerne det. Han erkender, at han selv har været imod at skrotte forbeholdet – især fordi et udsultet dansk forsvar efter hans opfattelse ikke ville kunne løfte flere opgaver. Men han fremhæver, at Folketinget nu har givet grønt lys til en enorm investering i forsvaret i de kommende årtier.
Til sidst lægger han vægt på, at regeringen har udstukket en garanti om, at der vil komme en ny folkeafstemning, hvis forsvarssamarbejdet i EU på sigt bliver overstatsligt, så det ikke længere er Folketinget, der beslutter, hvor danske soldater skal indsættes.
Med sin tilgang taler Gade til de mange skeptikere og tvivlere, især blandt kvinder, unge og EU-skeptiske borgerlige, som ikke ved, hvor de skal sætte krydset. Om det er nok til at til at vinde afstemningen, er ikke til at sige. Men ja-siden kommer med sikkerhed ikke til at vinde, hvis den tror, at det er nok blot at få taget selfies med Søren Gade.
Thomas Larsen er politisk redaktør på Radio4 og står sammen med journalist, Pernille Rudbæk, hver onsdag klar med skarpe analyser, aktuelle gæster og debatskabende journalistik i Radio4’s politiske program ‘Mandat’.
Hør mere om sagen i seneste afsnit af ’Mandat’ her:
