Nyhedsartikel

Andelen af kvindelige byrådsmedlemmer er steget til 36 procent

Andelen af kvindelige byrådsmedlemmer er steget til 36 procent ved dette års kommunalvalg. Det er en stigning på 3 procentpoint ift. kommunalvalget i 2017, hvor 33 procent af byrådsmedlemmerne var kvinder.

Det er Institut for Menneskerettigheder, der står bag optællingen. Og ifølge Morten Wøldike, der er leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde for kønsligestilling og LGBTI +, er det vigtigt at folkestyret afspejler befolkningen:

“I et sundt demokrati har vi brug for, at forskellige livserfaringer og interesser er med til at finde de gode løsninger, som er gode for os alle sammen, og det er klart, at hvis det ene køn slet ikke er med til at træffe de her beslutninger, så bliver det nogle dårligere løsninger for os alle sammen”, siger han til Radio4 Morgen.

Stadig underrepræsenteret

Freja Fokdal, nyvalgt byrådsmedlem for Radikale Venstre i Frederiksberg Kommune, er glad for udviklingen, selvom hun ikke mener, vi er i mål:

“Jeg synes jo, at det er rigtig dejligt, at der har været en positiv udvikling, men vi er jo stadig langt fra reel ligestilling. Altså vi ser jo stadig, at kvinder er systematisk underrepræsenteret i kommunalbestyrelserne” siger hun til Radio4 Morgen.

Freja Fokdal bakker op om det mål som Institut for Menneskerettigheder har fremlagt, nemlig at repræsentationen af køn skal ligge indenfor 40 til 60 procent.

“Jeg synes, at 40-60 procent giver rigtig god mening. Det handler ikke nødvendigvis om 50-50, men det handler om, at man kan se, at der ikke er en gruppe af befolkningen som er systematisk underrepræsenteret stort set over hele landet valg efter valg”, siger hun.

Hør interviewet med Freja Fokdal, nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem for Radikale Venstre i Frederiksberg Kommune, her:

For stort fokus på køn

Men et andet kvindeligt medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, Laura Lindahl, valgt for Konservative, er ikke enig. Hun mener at fokus skal være bredere end bare at fokusere på køn:

“Jeg synes, at kønsdebatten bliver for ensporet. Jeg synes, der er et for stort fokus på kønnet som den eneste faktor, der er afgørende for, at der er diversitet i kommunalbestyrelsen. Jeg synes, det skal bredes meget mere ud. Det skal handle om vores livserfaringer, altså vores uddannelsesmæssige baggrund, vores erfaring på arbejdsmarkedet, vores kulturelle baggrund og indsigter, fordi det er på den måde et byråd eller en kommunalbestyrelse virkelig bliver diverse”, siger hun til Radio4 Morgen.

“Derfor synes jeg faktisk, at den her ligestillingsdebat konstant fordummer debatten, fordi den kun fokuserer på køn. Og hvis der sidder et byråd med 50 procent kvinder og 50 procent mænd, men de alle er uddannede folkeskolelærere, eller alle er læger eller sosu-assistenter, så er vi jo lige vidt, så er der jo heller ikke diversitet bare fordi der er to køn repræsenteret ligeligt”, siger hun.

Hør interviewet med Laura Lindahl, kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg Kommune for Konservative:

Skolebestyrelse eller kommunalpolitik

Ifølge Laura Lindahl, kommunalbestyrelsesmedlem i Frederiksberg Kommune for Konservative, så er kvinder stærkt repræsenteret i andre politiske sammenhænge – og sammenhænge som er mere nære end lokalpolitik:

“Kvinder er repræsenteret rigtig mange steder og søger indflydelse. Hvis man tager en daginstitutions forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, så vil man se en overrepræsentation af vidner. Så noget tyder på, at kvinder søger indflydelse; de ønsker at påvirke noget ligesom man gør, når man stiller op til kommunalvalg, men måske mere i det nære. Så for kvinder er det vigtigt at søge indflydelse i den daginstitution deres børn går i, hvor man som byrådsmedlem søger indflydelse i det brede samfund, og det har jeg stor respekt for. Det rykker også samfundet, det er også med til at træffe vigtige beslutninger, isæt vigtige beslutninger for ens egne børn. Så kvinder søger indflydelse men ikke nødvendigvis på de samme arenaer som mænd gør”

Men Freja Fokdal, nyvalgt byrådsmedlem for Radikale Venstre i Frederiksberg Kommune, er ikke enig. Hun tror ikke på, at kvinder skulle have mindre interesse i kommunalpolitik end mænd.

“Jeg har svært ved at tro på, at kvinder skulle have mindre at byde ind med politisk end mænd har, så når kvinder er så systematisk underrepræsenteret, så må der jo være en årsag til det”, siger hun.

Både Freja Fokdal og Laura Lindahl er blev valgt ind i byrådet i Frederiksberg Kommune ved tirsdagens valg.

Frederiksberg kommune fik ved valget et flertal af netop kvindelige byrådsmedlemmer, ligesom Gentofte, Gladsaxe og Københavns kommuner.

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Læs også

27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere
26.05.23

Socialdemokratisk lokalformand forstår vælgerflugt

Socialdemokratiet bløder vælgere i en ny meningsmåling, som megafon har lavet for TV2. Regeringspartiet står kun til 19 procent af vælgerne, hvis der var valg i dag. Vælgertilslutningen har aldrig været lavere under den nuværende formand, statsminister Mette Frederiksen. Men den manglende tilslutning fra vælgerne kommer ikke bag på Vagn Juhl-Larsen, lokalformand for Socialdemokratiet i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet