Nyhedsartikel

Australien kalder nu koalaen for en truet dyreart

Ritzau

 

Skiftende australske regeringer er blevet beskyldt for at være lidet effektive i kampen for at redde arten.

Australien har føjet koalaen til listen over truede dyrearter langs det meste af dets østkyst, hvor antallet er faldet dramatisk. Koalaen, der lever af blade fra eukalyptustræer, har blandt andet fået indskrænket dens habitater af omfattende skovbrande og forlænget tørke.

Magasinet Forbes skrev allerede i efteråret 2019, at koalaen er funktionelt uddød. Det betyder, at artens population er blevet så lille, at den ikke længere spiller nogen afgørende rolle i økosystemet og ikke længere er levedygtig.

Skiftende australske regeringer er blevet beskyldt for at være for henholdende og lidet effektive i bestræbelserne på at redde arten.

“Beskyttelsen af koalaer har fået højere prioritet med opførelsen af pungdyret på listen over truede arter,” siger landets miljøminister, Sussan Ley, fredag.

Hun siger, at der er ved at blive udarbejdet planer for genopretninger af koalaernes habitat.

En undersøgelse foretaget sidste år i delstaten New South Wales viste, at koalaen vil være udryddet der i 2050, hvis der ikke handles hurtigt og effektivt.

Undersøgelsen anslog, at naturbrandene i 2019-20 dræbte omkring 5000 koalaer, og at omkring 24 procent af artens habitat i New South Wales blev helt eller delvist ødelagt.

“På kun et årti er koalaen gået fra ikke være opført på nogle lister til nu at være en truet art. Det er sket chokerende hurtigt,” siger Stuart Blanch fra Verdensnaturfonden i landet, WWF-Australia.

“Koalaen vil uddø, hvis der ikke kommer en ny stærk lovgivning og lokale initiativer for at beskytte deres hjem i skovene,” understreger han.

Der lever også koalaer i delstaterne South Australia og Victoria, men antallet faldet over hele landet.

“Australiens koalaer levede på et knivsblad allerede før naturbrandene i 2019-2020 på grund af skovrydninger, tørker, sygdomme, bilpåkørsler og hundeangreb,” siger Josey Sharrad fra Den Internationale Fond for Dyrevelfærd.

“Vi skulle aldrig have tilladt den udvikling, som nu har bragt os i en situation, hvor vi risikerer at miste et nationalt ikon,” siger han.

 

/ritzau/

Foto: Jon G. Fuller/Ritzau Scanpix

Læs også

26.03.23

Slut med graffiti, øl og skrald på gaden i England

Det offentlige rum skal se pænere ud i England. Det skal for eksempel være slut med at kaste skrald, tyggegummi eller cigaretskodder på gaden, og der skal ikke drikkes øl, når man venter på bussen eller besøger et krigsmindesmærke. Landets konservative premierminister, Rishi Sunak, vil introducere nye love i et forsøg på at slå ned…

Læs mere
25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet