Nyhedsartikel

Baglandet siger nej til en regering med S og K

Mathias Bonde
mabo@radio4.dk

Markante stemmer fra det kommunale bagland i De Konservative advarer nu formand Søren Pape Poulsen mod at indgå i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. En af dem er Jakob Næsager, der er børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.
På Facebook skriver han, 

“Jeg er ikke i tvivl. Konservative skal ikke være et lille hjul i Mette Frederiksens tvivlsomme regering.”

Og grunden til at Jakob Næsager har lavet opslaget, er fordi han mener, at der er for langt mellem De konservative og Socialdemokratiet, til at de kan samarbejde i en regering.

“Jeg synes, at der er markante forskelle der gør, at det er bedst, at socialdemokraterne går i regering for sig, også laver vi en blå opposition. Det vi kan blive enige om, stemmer vi selvfølgelig for, men der er en stor forskel mellem hvad socialdemokraterne inderst inde vil og det, som De Konservative vil.”

Hør mere om historien her:
 

Hans Facebook-opslag har fået en kommentar fra blandt andre Nikolaj Bøgh (K), der er rådmand og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

“Meget enig. Det ville være fuldstændig forkert at gå med i sådan en regering,” skriver Nikolaj Bøgh i kommentarsporet.

Inden valget afviste formand Søren Pape Poulsen kategorisk at indgå i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet. Men De Konservative er stadig med i forhandlingerne om en ny regering, og Søren Pape Poulsen har sagt, at partiet “skal gøre forsøget” på at komme i regering.

Selvom Jakob Næsager er i mod en regering med Konservative og Socialdemokratiet, så er det stadig klogt at deltage i regeringsforhandlingerne.

“Han forhandler om at få så meget som muligt med ind i det regeringsgrundlag, der skal ligge for den kommende valgperiode.”

De Konservative gik ved folketingsvalget 1. november tilbage fra 12 til 10 mandater.

Bag det resultat gemmer sig imidlertid det faktum, at partiet et par måneder før valget lå til at blive mere end fordoblet i forhold til valget i 2019.

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Læs også

27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere
26.05.23

Socialdemokratisk lokalformand forstår vælgerflugt

Socialdemokratiet bløder vælgere i en ny meningsmåling, som megafon har lavet for TV2. Regeringspartiet står kun til 19 procent af vælgerne, hvis der var valg i dag. Vælgertilslutningen har aldrig været lavere under den nuværende formand, statsminister Mette Frederiksen. Men den manglende tilslutning fra vælgerne kommer ikke bag på Vagn Juhl-Larsen, lokalformand for Socialdemokratiet i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet