Ud af de 24 borgerforslag, som Folketinget har taget stilling til, er fem blevet vedtaget i sin fulde form. Det viser en optælling, Radio4 har lavet. Men borgerforslagene er en succes, mener ekspert.
Hvis du vil ændre loven, så kan du stille et borgerforslag, indsamle mindst 50.000 underskrifter, og så kan politikerne i Folketinget tage stilling til det. Senest har et forslag om at stoppe hjemsendelser af syrere indsamlet de nødvendige underskrifter.
Borgerforslagene blev indført i 2018. 30 borgerforslag har samlet mindst 50.000 underskrifter, og 24 af dem er indtil videre nået frem til Folketingssalen. Fem af dem er blevet vedtaget.
“Tallene vidner jo om, at borgerforslagene har haft en effekt, at folk har engageret sig, og at det på den måde har styrket forbindelsen mellem politikere og den brede befolkning, så i det lys synes jeg, at det har været en succes,” siger Lars Tønder, forsker i politisk teori på Københavns Universitet, til Radio4. Antallet af forslag, der er blevet vedtaget, ligger på et forventeligt niveau, mener han.
“Man skal huske på, at ordningen er lavet sådan, at man på den ene side giver borgerne mulighed for at komme i kontakt med politikerne, men at man på den anden side heller ikke laver en folkeafstemning. Man har sat grænsen ved 50.000, så det passer nogenlunde med, at man har en stærk opbakning, men det er ikke nødvendigvis et udtryk for flertallets holdning,” siger Lars Tønder til Radio4.
Nogle af de forslag, der er blevet forkastet af Folketinget, er alligevel senere blevet til noget. Eksempelvis blev der stillet et borgerforslag om at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft. Det nedstemte Folketinget, men senere blev uddannelsesloftet alligevel afskaffet.
Men hvis man som borger vil påvirke demokratiet, så er der lettere veje at gå, mener Lena Nyhus. Hun er forkvinde i Intact Danmark, der er en forening mod blandt andet omskæring af raske børn. Hun var hovedstiller af et borgerforslag om, at der skulle indføres en aldersgrænse på 18 år for omskæring af raske børn. Forslaget nåede op over 54.000 underskrifter, men blev senere forkastet i Folketinget:
“Hvis man er en mindre organisation eller måske en gruppe private borgere, som har få ressourcer, så vil jeg anbefale, at man bruger alle de andre midler, der er i vores demokrati først,” siger Lene Nyhus til Radio4.
“Det kræver rigtig mange ressourcer. Enten mange mennesker, der kan hjælpe med at få de 50.000 underskrifter hjem, eller simpelthen penge, så man kan reklamere for sit borgerforslag,” mener Lena Nyhus.
Siden borgerforslagene blev indført i 2018 er der stillet over 1000 borgerforslag.
Hør hele dobbeltinterviewet med Lars Tønder, forsker i politisk teori på Københavns Universitet, og Lena Nyhus, stiller af borgerforslaget om aldersgrænse på 18 år for omskæring af raske børn, her:
