Forældre, der gerne vil passe deres børn derhjemme fremfor at sende dem i institution, kan i mange kommuner få et økonomisk tilskud. Medmindre de bor i et udsat boligområde. Uretfærdigt og diskriminerede, lyder det fra organisation og ordfører.
Forældre, der vil hjemmepasse deres børn, må se langt efter kommunalt tilskud, hvis de bor i det forkerte kvarter.
Hvis forældrene bor i et udsat boligområde, siger reglerne nemlig, at barnet skal indgå i et såkaldt obligatorisk læringsforløb fra det er et til to år, og der er i den periode ikke mulighed for at få tilskud ved hjemmepasning.
Samuel Himmelstrup er datalogistuderende på Københavns Universitet og beboer i det udsatte boligområde Stærevej i Københavns Nordvestkvarter. Han ønskede sammen med sin kæreste at gøre brug af hjemmepasserordningen, så deres datter kunne blive passet hjemme med tilskud. Men det kan ikke lade sig gøre, fordi Stærevej kom med på listen over udsatte boligområder i december 2020. Og det ærgrer ham:
“Det virker bare forkert, at der er nogle områder, hvor man skal straffes for at bosætte sig,” siger Samuel Himmelstrup til Radio4 Morgen og fortsætter:
”Vi følte os rigtig godt gammeldags uretfærdigt behandlet. Vi kan jo stå fra vores vindue og se over på flere forskellige boligblokke på den anden side af vejen for eksempel, hvor man godt kan få tilskud til hjemmepasning. Så det føles bare underligt, at man diskrimineres, fordi man har den forkerte adresse.”
Her kan du høre et interview med Samuel Himmelstrup og Freya Kamille Nielsen, der begge bor i området Stærevej i Københavns Nordvestkvarter og ikke kan få tilskud til hjemmepasning:
Hjemmeforældrenes Landsorganisation, HJEM, har modtaget flere henvendelser fra forældre, der ikke kan få tilskud til hjemmepasning, fordi de bor i et udsat boligområde. Forperson for HJEM, Christina Tengstedt Rasmussen mener, at reglerne skaber ulighed.
”Det er uretfærdigt, at der ikke er lige muligheder for alle. Der er jo lige pasningsmuligheder, når det gælder de andre pasningsformer, for eksempel dagpleje og vuggestue,” siger hun.
Hør interviewet med Christina Tengstedt Rasmussen i Radio4 Morgen her:
Ifølge en politisk aftale, som den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik i 2018, skal børn med bopæl i udsatte boligområder deltage i et obligatorisk læringstilbud fra de er et år. Dermed bortfalder muligheden for tilskud til hjemmepasning.
Formålet med det obligatoriske læringstilbud er blandt andet at sikre, at børnene lærer dansk og bliver introduceret til danske traditioner.
Ifølge dagtilbudsloven er det generelt en betingelse for at få tilskud til pasning af egne børn, at forældrene blandt andet har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer, og at de har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år.
Radikale Venstre, der stod udenfor aftalen, kalder det ”diskriminerende”, at det er forældrenes bopæl, der afgør, om de kan få tilskud til hjemmepasning.
”Det er en forkert konstruktion. Det vigtige er, at forældrene lever op til kravene til at passe deres børn derhjemme,” siger familieordfører Christina Thorholm (B).
Partiet vil nu rejse spørgsmålet overfor ministeren og undersøge, om der er politisk velvilje til at gøre noget ved problemet.
Liberal Alliance var med til at indgå den politiske aftale. Partiets børne- og undervisningsordfører, Henrik Dahl, mener, at aftalen er vigtig for at øge børns integration. Men han vil nu tage fat i ministeren:
“Det er meget beklageligt, at det er sådan, at når man laver sådan nogle regler, vil der altid være nogen, der lige præcis ligger på den forkerte side af en streg. Jeg ved ikke på stående fod, hvad man kan gøre ved det, men jeg kan forsikre, at jeg vil spørge ministeren om det,” siger Henrik Dahl til Radio4 Morgen.
Hør hele interviewet med Henrik Dahl her:
Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der afgør, om kommunen vil give tilskud til pasning af egne børn.
Den enkelte kommune fastsætter også selv tilskuddets størrelse og hvilken aldersgruppe, der kan modtage det.