Nyhedsartikel

Biograf i Field’s genåbner med reduceret program efter skyderi

En af de dræbte i skyderi i Field’s arbejdede i centrets biograf. Biografen forventer normal drift næste uge.

Biografen i storcentret Field’s genåbner onsdag eftermiddag for første gang siden skyderiet i centret på Amager 3. juli.

Det oplyser Nordisk Film Biografer i en pressemeddelelse.

En af de tre dræbte i skyderiet arbejdede i Nordisk Film-biografen i Field’s, som er forblevet lukket, selv om de fleste butikker i storcentret genåbnede 11. juli.

De ansatte har haft brug for ekstra tid til at bearbejde episoden.

Biografen åbner i første omgang med et reduceret program. Forventningen er, at den i næste uge er tilbage i normal drift.

Genåbningen sker efter tæt dialog med medarbejderne, oplyser Casper Bonavent, som er direktør i Nordisk Film Biografer.

“Efter de tragiske hændelser i Field’s, hvor en af vores unge biografmedarbejdere mistede livet, er pårørende og medarbejdere blevet mødt med en fuldstændig overvældende sympati og medfølelse fra omverdenen.”

“Det vil jeg gerne på Nordisk Film Biografers vegne takke for. Efter tæt dialog med vores medarbejdere er vi nu klar til at åbne igen. Vi glæder os til at byde vores gæster velkommen og igen kunne give gode biografoplevelser,” siger han i pressemeddelelsen.

Medarbejderne i biografen har de seneste uger modtaget krisehjælp efter skyderiet for at gøre dem klar til at vende tilbage.

Når biografen åbner, bliver det i den første tid med ekstra personale, og der er hentet kolleger fra andre biografer til at hjælpe med genåbningen.

Søndag 3. juli skød en mand omkring sig og dræbte tre personer i Field’s. Yderligere syv personer blev ramt af skud.

Den formodede gerningsmand blev dagen efter varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling sigtet for drabene og drabsforsøg.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Læs også

25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere
23.09.23

Demonstrationer mod brexit i London

Stor demonstration mod brexit i London i dag. Ifølge den britiske avis The Independent var der omkring 3.000 “re-joiners” på gaden, der vil tilbage i EU. De demonstrerede imod, at Storbritannien forlod Den Europæiske Union. Brexit still sucks!’: stod der blandt på nogle af de mange bannere. En spørgeundersøgelse blandt mere end 4.000 af de…

Læs mere
22.09.23

Partier efterspørger hjælp til belarusere i Danmark

Radikale Venstre og Liberal Alliance vil have udenrigsministeren på banen, efter at Belarus’ præsident Aleksandr Lukasjenko har indført et forbud, der kan tvinge belarusiske statsborgere hjem til fængselsstraf.       Radikale Venstre efterspørger hjælp til belarusere i Danmark fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). – Vi skal bistå de her borgere til fortsat at kunne…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet