Nyhedsartikel

Tidsfrister truer erstatning til Bispebjerg-patienter

Katrine Volsing og Allan Christiansen

Flere end 500 ankelpatienter blev i årevis udsat for – dét flere eksperter betegner som – eksperimenterende kirurgi. I flere sager er mulighederne for at søge erstatning overskredet. Hospitalsdirektør ønsker dog hjælp til skadede patienter – uanset om deres sager er forældede.

Fra 2010 til 1018 blev flere patienter på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital skadet af en omdiskuteret eksperimentel operation. Men først i sommeren og efteråret sidste år sendte Bispebjerg og Frederiksberg Hospital et brev til 502 af de patienter, som har fået den omstridte ankel-operation. Derfor har flere patienter helt mistet muligheden for at søge erstatning, da sagerne bliver forældet efter ti år. Det siger Annette Bendixen, der er advokat med speciale i erstatningsret:

“Problemet er det, man kalder en absolut frist, og den løber fra det tidspunkt, hvor skaden er sket. Det vil i dette tilfælde betyde den dag, man er blevet opereret. Så hvis der er gået mere end ti år, siden man blev opereret, så har man mistet muligheden for at forfølge sit krav via Patienterstatningen”, siger hun.

Hun har arbejdet med erstatningssager siden 2006, men denne sag skiller sig ud på to punkter:

“Jeg har oplevet den her sag som meget rystende. Dels på grund af omfanget, da der er rigtig mange patienter, der har været udsat for den her operation, som formentlig i langt de fleste tilfælde har været unødvendig. Men også fordi, at det er igennem meget, meget lang tid, at man har udført de her operationer, uden at der er nogen, der har opdaget, at man har haft den her praksis på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital”, siger Annette Bendixen til Radio4.

Hospitalsdirektøren for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Kristian Antonsen, beklager, at der er gået så lang tid, før patienterne har fået besked. Men ifølge ham har det været en omstændig proces at finde frem til de sager, det handlede om. Blandt andet fordi mange af dem ligger langt tilbage i tiden og derfor skulle gennemgås en for en.

Men hvis der er patienter, der ikke længere har mulighed for at søge erstatning, vil han forsøge at imødekomme de patienter, der er kommet i klemme i forhold til tidsfristen:

“Hvis der opstår problemer i den anledning, så må vi prøve at se, hvordan vi løser det. Det er vores intention, at alle bliver behandlet ordentligt og får erstatning, hvis de er berettigeret til det. Men jeg har simpelthen ikke kompetencer indenfor det juridiske til at sige, hvordan vi vil gøre det. Men der er ingen tvivl om, at hospitalet har en klar interesse i og et ønske om at hjælpe de her folk og få bragt orden også i deres individuelle sager”, siger han til Radio4.

Ifølge Annette Bendixen, der er advokat med speciale i erstatningsret, er der stadig en sidste mulighed for at få erstatning ved domstolene.

“Hvis man har mistet muligheden for at gøre sit krav gældende via patienterstatningssystemet, så har man i stedet muligheden for, at man kan køre en almindelig sag mod sygehuset efter de almindelige erstatningsretlige regler. Dér gælder så en absolut frist på 30 år”, siger hun.

Patientoplysningen har oplyst til Radio4 og TV2, at 40 patienter har fået fastsat en invaliditetsgrad på mellem fem og 27 procent i forbindelse de unødvendige operationer og følgerne deraf. Flere af dem har fået nedsat bevægelighed, nerveskader og vedvarende smerter.

Hør interviewet med Annette Bendixen, der er advokat med speciale i erstatningsret, her:

Hør interviewet med hospitalsdirektøren for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Kristian Antonsen, her:

Læs også

15.01.22

Tyskland lukker atomkrafværker, men er det overhovedet klogt?

Atomkraft oplever en europæisk renæssance lige nu. Men Tyskland bevæger sig den stikmodsatte retning. I kampen mod klimaforandringerne har EU-kommissionen meddelt, at man vil klassificere atomkraft som en grøn energikilde. Et tiltag som møder applaus fra blandt andet Frankrig og flere østeuropæiske lande. Her ser man tiltaget fra kommissionen som en oplagt mulighed for at…

Læs mere
14.01.22

I dag har dronning Margrethe været regent i 50 år. Men hvem er kvinden bag kronen?

I dag fejrer hele kongeriget dronning Margrethes 50 års jubilæum. I den anledning giver vi dig podcastserien ‘Margrethe’. I en serie over fem afsnit har vi talt med nogle af dem, der kender kongehuset og vores dronning bedst, for at gøre os klogere på, hvad der er Margrethe, og hvad der er monark. Pligten Første…

Læs mere
14.01.22

Dronning Margrethe har vundet politikernes respekt – men vil det fortsætte?

Der hersker harmoni mellem dronning Margrethe og politikerne på Christiansborg. Men sådan har det ikke altid været. Og der er heller ingen garanti for, at det vil fortsætte. Da dronning Margrethe for 50 år siden blev udråbt til ny regent af den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag, var hun ung, uerfaren og usikker, og den…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet