Nyhedsartikel

Borgmester efter debat om slavehandler-vejskilt i Rudersdal: Jeg vil ikke fjerne historien, jeg vil lære af den

Jacob Grosen

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi lærer af historien. Vi skal ikke prøve at skrive historien om, for det kan vi ikke. Det prøvede Mao med sin kulturrevolution. Det gik ikke særligt godt.”

Sådan siger Jens Ive, borgmester i Rudersdal Kommune for Venstre, da han i Radio4 Morgen bliver forholdt kritikken af vejnavnet De Conincksvej, som ligger i Holte i Rudersdal Kommune. Vejen er opkaldt efter Frederik De Coninck, en hollandsk født handelsmand, der mistænkes for at være involveret i slavehandel i 1700-tallet.

Den afroamerikanske mand George Floyds død har sat gang i en verdensomspændende diskussion om, hvordan den vestlige verden skal forholde sig til historiens mørke kapitler.

Statuer af historisk belastede personer bliver revet ned af demonstranter i byer i både USA og England. Og i London har borgmester Sadiq Khan meldt sig klar til at tynde ud i byens problematiske kulturarv. Forleden fjernede havnemyndighederne i London en statue af slavehandleren Robert Milligan fra pladsen foran Museum of London Docklands i den østlige del af byen.

I kølvandet på den udvikling har journalist og seniorkorrespondent på Politiken Anders Jerichow opfordret Rudersdal Kommune til at ændre navnet på De Conincksvej.

”Nogle af de mennesker, som har været ramt af racisme, og som er arvinger til kolonihistorien og historien om slaveriet – der har det da en rolle, om de i deres hverdag kan se, at man ærer mennesker, som stod for slavehandlen fremfor at ære dem, som skaffede os fri af slavehandlen,” sagde Anders Jerichow i Radio4 Morgen onsdag.

Kritikken bliver delt af kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten i Rudersdal Kommune, Jacob Jensen.

”Jeg synes ikke, vi skal have nogen veje i vores kommune eller nogen steder i Danmark, som er opkaldt efter slavehandlere. Der er ingen tvivl om, at det bør ændres,” siger Jacob Jensen.

Kan lige forestille sig moroen brede sig

Men borgmesteren i Rudersdal Kommune, Jens Ive, ser ingen grund til at ændre vejnavnet. De Conincksvej blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet, og det er en af årsagerne til, at en ændring af navnet ikke kommer på tale.

”Hvis man for et par måneder siden havde kaldt den De Conincksvej, så kan jeg da bestemt forstå, hvis nogen var blevet forarget over det. Men det er altså over 120 år siden, man gav den vej det navn,” siger borgmesteren til Radio4 Morgen.

Han mener, at Rudersdal Kommune ville blive til grin ude i verden, hvis man ændrede vejnavnet.

”Det giver altså ikke stor respekt ude i verden, at vi fjerner et par vejskilte. Snarere tværtimod, tror jeg. Prøv nu lige at forestille dig, at vi sender Anders Jerichow fra Politiken til USA for at fortælle dem, at nu har vi fjernet fire vejskilte med slavehandler-navne på. Nu har vi rene hænder. Altså jeg kan lige forestille mig moroen brede sig,” siger Jens Ive, borgmester i Rudersdal Kommune.

Hør hele interviewet med Rudersdal Kommunes Venstre-borgmester, Jens Ive, her:

Radio4’s reporter Kristian Magnus har besøgt De Conincksvej for at spørge beboerne, om de ønsker et nyt vejnavn. Hør reportagen fra villavejen i Holte her:

Læs også

07.06.23

Venstre: Regeringen vil ikke have skærmforbud

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbuddene. Men regeringen vil ikke indføre et skærmforbud, siger Venstres børneordfører. “Der bliver ikke tale om et skærmforbud. Socialdemokratiet, vores regeringspartner, ønsker heller ikke et forbud.” Sådan siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Radio4. Mandag meldte børne- og…

Læs mere
04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet