Nyhedsartikel

Byråd tager stilling til navneforandring af Simon Spies Plads

Ritzau

En navneændring af den omdiskuterede Simon Spies Plads i Helsingør kan snart være på vej.

På mandag den 26. september beslutter byrådet i Helsingør, om man skal sætte gang i processen med en eventuel navneændring til Simon Spies Plads.

Det fortæller borgmester Benedikte Kiær (K).

“Såfremt der er et flertal på mandag, så går man i gang med den sædvanlige proces, om den skal hedde noget andet, om den skal have et nyt navn, og hvordan man så kan finde frem til det,” siger hun.

Pladsen, som ligger midt i Helsingør, har været omdiskuteret, siden DR sendte en dokumentar om Simon Spies. Her fortæller tidligere ansatte, hvordan han betalte dem for sex og at få lov til at udøve vold imod dem.

Pladsen har siden 1993 været opkaldt efter Simon Spies, som er født i Helsingør. Men førhen hed den Svingelport Plads.

Onsdag morgen siger Benedikte Kiær til radiokanalen P1, at hun mener, at pladsen bør skifte navn tilbage til Svingelport Plads. Det gentager hun over for Ritzau.

“På baggrund af alle de ting, som er kommet frem, så er jeg der, hvor jeg synes, at vi skal gå tilbage i historien, og så egentlig kalde den det, som de fleste egentlig opfatter den her plads som – Svingelport,” siger hun.

Hun nævner, at der har været meget debat om pladsen i Helsingør – både før og efter, at dokumentaren blev sendt.

Debatten startede i Helsingør, et stykke tid før dokumentaren blev sendt, på grund af artikler i Helsingør Dagblad, fortæller Benedikte Kiær.

Pladsen har også været udsat for hærværk flere gange, siden DR sendte dokumentaren.

Bonett Trusell takkede nej til 10.000 kroner fra Spies

Både i dokumentaren og i forskellige medier har tidligere Spies-ansatte delt holdninger og oplevelser.

Ifølge dokumentaren tilbød Simon Spies kvinder penge for at stå seksuelt til rådighed for ham – nogle af dem var under 18 år.

Men kritikken har taget overhånd, lød det i august fra én af de kvinder, der selv har prøvet at få tilbudt penge for at have samleje med Simon Spies.

62-årige Bonett Trusell mødte Simon Spies som ung. Ved en fest tilbød rejsekongen hende 10.000 kroner for at have sex med ham, som hun afslog. Og hun mener, det stod alle kvinder frit for at sige nej, selvom DR-dokumentaren fortæller en anden historie.

Derfor skal man ikke dømme Simon Spies med nutidens øjne, fortalte Bonett Trusell til Radio4 Morgen i august.

Hør hele interviewet med Bonett Trusell, der mener, at kritikken af Simon Spies er overdrevet, her:

Læs også

25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere
23.09.23

Demonstrationer mod brexit i London

Stor demonstration mod brexit i London i dag. Ifølge den britiske avis The Independent var der omkring 3.000 “re-joiners” på gaden, der vil tilbage i EU. De demonstrerede imod, at Storbritannien forlod Den Europæiske Union. Brexit still sucks!’: stod der blandt på nogle af de mange bannere. En spørgeundersøgelse blandt mere end 4.000 af de…

Læs mere
22.09.23

Partier efterspørger hjælp til belarusere i Danmark

Radikale Venstre og Liberal Alliance vil have udenrigsministeren på banen, efter at Belarus’ præsident Aleksandr Lukasjenko har indført et forbud, der kan tvinge belarusiske statsborgere hjem til fængselsstraf.       Radikale Venstre efterspørger hjælp til belarusere i Danmark fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). – Vi skal bistå de her borgere til fortsat at kunne…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet