Nyhedsartikel

Charles III er erklæret britisk konge

Prins Charles Philip Arthur George er nu kong Charles III.

Det er lørdag officielt erklæret under et møde i det særlige tiltrædelsesråd, der skal udnævne en ny regent i Storbritannien, efter at dronning Elizabeth II døde torsdag.

– Gud bevare kongen, sagde den britiske parlamentariker Penny Mordaunt, da hun havde leveret den officielle besked fra rådet kort efter klokken 11 dansk tid. Hele rådet stemte derefter i.

Efterfølgende aflagde kong Charles en ed og sagde, at han er “meget bevidst” om “pligter og tungt ansvar” som statsoverhoved.

– Jeg vil tilstræbe at følge det inspirerende forbillede, der er mig givet, lød det fra regenten.

I praksis blev Charles konge i det øjeblik, hans mor døde.

Lørdagens ceremoni fandt sted i St. James’ Palace.

Dronning Elizabeth II døde på de kongeliges slot i Balmoral i Skotland torsdag. Hun blev 96 år.

Det er første gang nogensinde, at ceremonien i det særlige tiltrædelsesråd, hvor en ny regent proklameres, vises på direkte tv.

Foruden den nye britiske premierminister, Liz Truss, er flere andre tidligere premierministre til stede ved ceremonien. Blandt dem er Boris Johnson, Theresa May og David Cameron.

Læs også

26.09.23

Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice. Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. – Europa er stadigvæk udfordret på…

Læs mere
25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere
23.09.23

Demonstrationer mod brexit i London

Stor demonstration mod brexit i London i dag. Ifølge den britiske avis The Independent var der omkring 3.000 “re-joiners” på gaden, der vil tilbage i EU. De demonstrerede imod, at Storbritannien forlod Den Europæiske Union. Brexit still sucks!’: stod der blandt på nogle af de mange bannere. En spørgeundersøgelse blandt mere end 4.000 af de…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet