Nyhedsartikel

Corona har ramt Danmarks bedst sikrede fængsel

Anders Worre
akw@radio4.dk

Selvom Storstrøm Fængsel er Danmarks bedst sikrede, har coronavirusset alligevel fundet sin vej ind.

54 indsatte på afdeling D ved Storstrøm Fængsel sidder lige nu i isolation, og 14 ansatte er hjemsendt, efter en ansat ifølge Radio4’s oplysninger i lørdags blev testet positiv for corona. Den pågældende var på arbejde i dagene op til den positive test og kan derfor potentielt have smittet andre i fængslet.

Selvom der kun er tale om et enkelt tilfælde, er tillidsmand for fængselsbetjentene i Storstrøm Fængsel, Mads Holgersen, meget bekymret for situationen:

”Fængselsbetjentene er allerede udsat for et voldsomt arbejdspres. Hvis vi kommer til at sende endnu flere hjem, ved jeg faktisk ikke rigtig, hvad man vil gøre. Måske lukke fængslet eller sætte hæren ind. Jeg ved simpelthen ikke, hvad man har tænkt sig at gøre,” siger Mads Holgersen til Radio4.

Der findes en beredskabsplan for håndtering af corona for de danske fængsler og arresthuse, der er udarbejdet af Kriminalforsorgen. Men den er ikke god nok, mener Mads Holgersen, der frygter for sine ansattes sundhed og sikkerhed:

”Beredskabsplanen mangler alt det, der behøves i dagligdagen. Der mangler specifikke rengøringsretningslinjer, og som det er lige nu, skal vi først bære værnemidler, når der er konstateret smitte. Det kunne man aldrig forestille sig skete på et plejehjem, siger Mads Holgersen til Radio4.

Der er endnu ikke konstateret andre smittetilfælde på Storstrøm Fængsel, og man forventer de sidste testsvar kommer i weekenden.

På trods af gentagne henvendelser har Kriminalforsorgen ikke stillet op til interview med Radio4.

Hør interviewet med Mads Holgersen, tillidsmand for fængselsbetjentene i Storstrøm Fængsel, her:

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet