Nyhedsartikel

Danmark trækker sig fra Afghanistan: “Vi er ikke i mål endnu”, siger ekspert

Katrine Volsing

I går annoncerede præsident Joe Biden USAs tilbagetrækning fra Afghanistan. Det skal ske senest d. 11. september i år.

Og også Danmark vil foretage en gradvis militær tilbagetrækning fra Afghanistan i fællesskab med NATO og USA.

“Nu er vi et sted, hvor vi gradvist kan foretage den militære tilbagetrækning i fælleskab i NATO-alliancen med amerikanerne. Danmark har ydet en kæmpe indsats, og nogle har betalt den højeste pris, for at vi andre kan have vores frihed”, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod efter et møde i Udenrigspolitisk nævn i aftes.

Og det er helt logisk, at Danmark trækker sig. Det siger Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker ved Center for Militære Studier:

“Når amerikanerne trækker stikket på det, præsident Biden kalder den længste krig, så kan små lande som Danmark ikke længere være med alene. Det kan hverken lade sig gøre praktisk eller politisk fordi vi har ikke lyst til at påtage os et ansvar som rækker ud over det amerikanerne lægger rammer til”.

Ud over de amerikanske soldater er der omkring 7100 soldater fra andre Nato-lande i Afghanistan. Danmark har bidraget til krigen siden 2002, men nu trækkes de sidste soldater gradvist hjem.

“Der er kommet mange gode ting ud af indsatsen undervejs. Man har lykkedes med at opretholde og understøtte en nogenlunde legitim afghansk regering, men resultatet er stadig ikke blevet, som man ønskede det”, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

– Er vi så kommet i mål?

“Nej overhovedet ikke”, siger han til Radio4 Morgen.

“Vi har bidraget med militære bidrag fra luften og på land. Vi har både været i kamp og haft til opgave at hjælpe med at opbygge og styrke de afghanske sikkerhedsstyrker”, siger han.

Hør interviewet med Henrik Ø. Breitenbauch – Centerleder, seniorforsker, Center for Militære Studier, her:

En opblomstring i Afghanistan

En af de udsendte soldater er Anders. Han er major og var i Afghanistan i 2008 og 2013 og i mellem de to udsendelser oplevede han en stor fremgang.

“Der var et samarbejde mellem afghanske lokale myndigheder og de danske soldater – og på den måde oplevede man en opblomstring”, siger han.

Hans oplevelse var, at de lokale var glade for, at de var der.

“Vi kunne holde Taleban væk fra de større byområder og skabe ro til, at pigerne kunne komme i skole og blive indlemmet i det afghanske samfund igen. Jeg oplevede en glæde fra de lokale over, at vi var der, og vi havde klinikker i vores lejre, hvor der var undervisning for kvinder. Det var fantastisk at se, hvordan de kom i lejren og modtog den her undervisning”, siger Anders til Radio4 Morgen.

Men selvom han risikerede livet, fortryder han ikke, at han tog afsted.

“Personligt synes jeg ikke, det er meningsløst. Jeg er meget stolt over og glad for, at jeg har fået lov til at få to to ture til Afghanistan og personligt oplever jeg også, at der har været en udvikling. Der er ingen tvivl om, at når man som soldat beslutter sig for at tage til Afghanistan, så er man også bevidst om de farer, det indbefatter – herunder også risikoen for at blive slået ihjel”, siger han.

Frygter for Afghanistans fremtid

Abdul Qudus har selv oplevet udviklingen i Afghanistan fra Talebans fald og udviklingen indtil i dag. Han flygtede selv fra Afghanistan til Danmark i 1999. I dag underviser han på Forsvarsakademiet.

“Der har været en fantastisk fremgang fra 2003 til 2014. Men så fik Taleban lov til at blande sig lidt mere i udviklingsprojekterne fra 2014. Men helt tilbage under Taleban, var der ingen skoler. Heller ikke i Kabul, hvor jeg voksede op. Dér hvor pigerne skulle gå i skole, var der træningslejr fra forskellige militære grupper. Men efter 2003 åbnede skolerne igen,”, siger han til Radio4 Morgen.

Men han er ikke optimistisk på den afghanske fremtid, nu hvor de amerikanske tropper og NATO-landene trækker sig ud af landet.

“Jeg tror ikke, der bliver fred i Afghanistan. Det er ikke kun mig, der ikke er optimistisk, der er rigtig mange andre end mig, der tror, at så bliver der borgerkrig”, siger han.

Den bekymring deler Anders, der er major og var udsendt i 2008 og 2013.

“Jeg kan være bekymret for, hvis Taleban kommer tilbage, at man starter med at fjerne kvinderettighederne. For kvinderne er en nøgle til, at det her kan bære frugt på den lange bane”, siger han.

Hør interviewet med Ander, major og udsendt i Afghanistan i 2008 og 2013, og Abdul Qudus, der selv er flygtet fra Afghanistan og i dag underviser på Forsvarsakademiet, her:

Læs også

19.10.21

Løsning er på vej: PFAS-forurenet jord kan blive renset i Randers

Der kan være en løsning på vej til de mange PFAS-forurenede områder rundt om i landet. For lidt over en måned siden kortlagde Miljøstyrelsen 188 potentielt forurenede brandøvelsespladser rundt om i landet, hvor brandskum med det svært nedbrydelige stof PFAS er blevet brugt. Kortlægningen kommer, efter 188 borgere i Korsør har fået konstateret forhøjet kolesteroltal,…

Læs mere
18.10.21

Én ud af 11 læger har udskrevet medicinsk cannabis

Mange praktiserende læger udskriver ikke medicinsk cannabis på grund af manglende viden og frygt for at miste autorisationen og blive politianmeldt. Organisationer efterlyser politisk ansvar. Langt størstedelen af landets læger har ikke udskrevet medicinsk cannabis, og tendensen hænger sammen med, at lægerne mangler viden om medicinen, og at de frygter at miste autorisationen og blive…

Læs mere
18.10.21

Pressenævnet kritiserer Radio4

Radio4 får kritik for ikke at gengive et retvisende billede af kritik mod bosted. Radio4 bragte i marts måned en artikel, som omhandlede et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. I artiklen rejste tidligere medarbejdere og pårørende til en nuværende og en tidligere beboer kritik af bostedet for dets håndtering af de unge. Bostedet klagede til…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet