Nyhedsartikel

Danske Beredskaber kan ikke klare store uforudsete hændelser i Danmark

Susanne Diekema
sudi@radio4.dk

De danske beredskaber er ikke klædt på til at klare problemerne, hvis Danmark bliver ramt af store uforudsete hændelser, og derfor råber de vagt i gevær. I et opråb til folketingsmedlemmerne på Christiansborg skriver Danske Beredskaber blandt andet:

“Vi har ikke disse kræfter. Så på den baggrund må vi melde hus forbi, hvis hybridkrigen kommer,” lyder det i en besked til Forsvarsudvalget.

Formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vange Hansen, der også er beredskabsdirektør i Trekantsområdets Brandvæsenl, siger til Radio4:

– Vi har ikke noget at hjælpe med, fordi det beredskab, vi har, alene er indrettet mod fredstid og almindeligt forekommende hændelser, som vi kender dem i hverdagen.

Han siger, at hvis der sker noget større, vil det især gå ud over infrastrukturen og ramme el, vand, varme og fødevareforsyninger. Her er der ingen handlingsanvisninger, noget vores nabolande Sverige og Norge har. Det ville også være godt at have klar i Danmark, så civilbefolkningen ved, hvad de skal gøre, hvis de skal kunne håndtere en uventet større hændelse, mener han.

Beredskabsdirektøren har opbygget sit eget private lager af mad og drikkevarer, så han ved, at hans familie har noget at spise og drikke, hvis noget større skulle ske, og han i kraft af sit job ville være nødt til at arbejde i døgndrift.

 

Jarl Vange Hansen var med i Aftenradio fredag aften i et længere interview klokken 19 – det kan du finde som podcast – og her i et kortere indslag i nyhederne i dag lørdag.

 

 

Læs også

07.06.23

Venstre: Regeringen vil ikke have skærmforbud

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbuddene. Men regeringen vil ikke indføre et skærmforbud, siger Venstres børneordfører. “Der bliver ikke tale om et skærmforbud. Socialdemokratiet, vores regeringspartner, ønsker heller ikke et forbud.” Sådan siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Radio4. Mandag meldte børne- og…

Læs mere
04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet