Nyhedsartikel

“Bliv dræbt eller kæmp imod”: De unge sætter livet på spil i kampen mod generalerne i Myanmar

Flere og flere unge går ind i kampen mod Myanmars generaler. Vi har talt med to unge aktivister om deres kamp for frihed og demokrati.

”Fight back – gør modstand,” råber en ung pige i lyserød t-shirt, løse jeans og sneakers.

Med sin spinkle krop ligner hun ikke en stor trussel mod Myanmars generaler, men med hurtige skridt leder hun en gruppe demonstranter igennem Myanmars gader. Og netop derfor er hun en trussel mod generalernes soldater, mener hendes ven og med-aktivist May Sabe Phuy.

May Sabe Phuy og andre aktivister har stillet sig i frontlinjen i kampen mod militæret.

”Vi vil have frihed og demokrati, og vi ved, at dette er vores sidste chance. Hvis ikke vi stiller os op imod dem nu, så vil de fortsætte med at slå os ihjel og undertrykke vores rettigheder. Lige nu står alle sammen i kampen mod generalerne,” fortæller May Sabe Phuy til Radio4.

”Vi vil vinde, militæret er ikke mange, hvis de står overfor en befolkning på 56 millioner,” uddyber hun.

Hør aktivisten May Sabe Phuy fortælle om sin kamp her:

”Frygt hver eneste dag”

I ti år har befolkningen i Myanmar vænnet sig til en slags demokrati. Men sådan er det ikke længere. Sidste år i februar kuppede Myanmars generaler sig til magten og smed igen landets leder, Aung San Suu Kyi, bag lås og slå.

”På et år er verden fuldstændig vendt om,” siger Helene Maria Kyed, der er forskningsleder på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

”Befolkningen lever i frygt hver eneste dag,” forklarer hun.

Lige nu er linjerne trukket op, så der på den ene side står generalerne med deres soldater, som skyder med skarpt mod både oprørere og mod civile mænd, kvinder og børn.

På den anden side står unge mennesker, der er gået fra fredelige demonstrationer til nu at bekæmpe militæret med alle midler – også våben.

FN kalder situationen i Myanmar en borgerkrig.

Generalernes diktatur

Stine Kromann Dragsted fra ‘Verden kalder’ på Radio4 har også talt med den anonyme aktivist V. Han er eftersøgt af militæret og befinder sig midt i Myanmar.

”Om halvandet år har vi sejret over militæret,” siger V.

Han mener, at soldaterne er nøglen til at vinde den revolution, han og andre unge aktivister har startet mod generalernes diktatur. Derfor arbejder han på at få soldater i hæren til at hoppe fra deres tjeneste. Det gør han gennem kontakt over sociale medier.

Hør V’s fortælling her:

 

Vil det lykkes Myanmars unge at vælte militærdiktaturet? Det kan du få svar på i ‘Verden kalder‘.

Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet