De veluddannede sidder på magten: Flere højtuddannede og færre ufaglærte på Christiansborg

(ARKIV) Håndværkere arbejder med byggeri i København 9. juli 2017. Mangel på arbejdskraft får regeringen til at stramme tommelskruerne på de ledige, for at opsvinget ikke skal tabe luft. Det skriver Ritzau, onsdag den 30. maj 2018.. Erfaringen fra tidligere kriser viser, at de ufaglærte er den gruppe, som på sigt bliver hårdest og permanent ramt af generelle økonomiske nedture i samfundet. Det skriver Ritzau, tirsdag den 26. maj 2020.. (Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix)

Skrevet af

4. november 2022

Bang@radio4.dk

Bang@radio4.dk

De folkevalgte politikere bevæger sig nu endnu længere væk fra gennemsnitsdanskeren.

I hvert fald når det kommer til niveauet for deres højeste fuldførte uddannelse.

Det viser en opgørelse, som Radio4 har lavet.

Mens størstedelen af danskerne enten er ufaglærte, faglærte eller har en mellemlang uddannelse bag sig, er virkeligheden en helt anden for de politikere, der har sat sig på magten ved det seneste folketingsvalg.
På landsplan er knap 30 pct af befolkningen nemlig ufaglærte, men i det nye folketing er det kun 10,29 pct., der kan kalde sig ufaglærte. (det er et fald fra 14,9 pct ved valget i 2019 ifølge DST)

Hos Lærlingeopgøret, der er en sammenslutning af lærlinge og nyuddannede svende, der vil have politikerne til at investere mere i erhvervsuddannelserne, mener Carl Emil Lind Christensen, at udviklingen “fortsætter med at gå i den forkerte retning.”

”Folketinget er mere et akademikerting, og det har konsekvenser, fordi politikerne ikke prioriterer erhvervsuddannelserne,” siger Carl Emil Lind Christensen, der er næstformand i SDU, i lære som industritekniker og formand for Metal Ungdom.

Hør Carl Emil Lind Christensen fortælle, hvorfor han synes det er et problem her: 

Hele 50 pct. (49,71 pct) af Folketingets medlemmer har ifølge opgørelsen en lang uddannelse.

Det er stik imod situationen rundt om i landet, hvor det ifølge tal fra Danmarks Statistik kun er 13,26 pct. af danskerne, der har en lang uddannelse af mindst 5 års varighed.
Dermed er mere end hvert andet folketingsmedlem akademiker.

F.eks. har samtlige syv folketingsmedlemmer for De Radikale har en lang uddannelse bag sig, mens det i Alternativet er hele 5 ud af 6 medlemmer, der har en lang uddannelse på CV’et.

Samtidig stikker Folketinget også af fra danskerne, når det kommer til baggrunden som ufaglært.

Kirsten Normann Andersen, der er netop blevet genvalgt folketingsmedlem for SF, og tidligere har arbejdet som sygehjælper, mener det er problematisk.

“De ufaglærte bidrager på nogle af de problemer som Folketinget også skal tage af og det er jo de ufaglærte der ved, hvor skoen trykker i deres erhverv,” siger Kirsten Normann Andersen.

Hør Kirsten Normann Andersen forklare, hvordan hun bruger hendes erhvervserfaring på Folketinget: 

Kun Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, nærmer sig gennemsnittet med (helt præcist 28,56 pct) 29 pct. ufaglærte i folketingsgruppen.

Afspiller nu

GENAU

13:05
14:00