Nyhedsartikel

”Der er mange af mine kolleger, der er smittede”

Kasper Harboe

Hårdt og risikabelt – men meningsfuldt. Sådan sammenfatter Birgitte Lundgaard Ottosson sit job som sygeplejerske på et af de særlige afsnit for patienter med COVID-19. Flere af hendes kolleger er selv smittet og indlagt.

Selv om man er vant til at stå på kanten mellem liv og død, så er presset ekstra nærværende for de ansatte på sygehusenes særlige COVID-19-afsnit.

Antallet af indlagte har accelereret gennem tre uger, og det slider på sjælen, fortæller Birgitte Lundgaard Ottosson, der er sygeplejerske på COVID-19 afsnittet på Herning Sygehus.

– Jeg er presset. Både på grund af usikkerheden over for det ukendte – og uvisheden om hvor længe, det varer ved. En pandemi er ikke noget, vi har oplevet før i min tid som sygeplejerske, fortæller til Radio4 Morgen og betoner, at særligt det store antal smittede i Herning-området har givet pres på afdelingen.

– Det er selvfølgelig ikke rart at stå i denne her usikkerhed. Man ved ikke, hvad man møder hver dag. Vi tager imod alle, der kommer. Vi kan jo ikke sige, når ambulancen kommer, at den må tage en ekstra tur i rundkørslen, fordi vi ikke har en ledig stue i øjeblikket.

Den store nedlukning af Danmark har betydet, at strømmen af patienter nu er blevet stabiliseret. Det har i første omgang afværget faren for et sammenbrud i sygehusvæsenet, som det er sket i Italien og Spanien. I begge lande er et stort antal sygeplejersker og læger døde i bestræbelserne på at passe deres arbejde, og det har også gjort de danske sygeplejersker urolige, fortæller hun.

– Det er selvfølgelig noget, vi taler rigtig meget om. Der er mange af mine kolleger, der er smittet med Corona. Så det har nogle store omkostninger. Man kan være bange for at tage smitten med hjem til sine børn og sin familie, og jeg savner lidt, at der bliver sat fokus på de omkostninger det har for plejepersonalet.

Der er flere af kollegerne, der er indlagt med symptomer i den alvorlige ende af skalaen.

”Vi arbejder i et risikofelt”

Rammerne på Herning Sygehus har ændret sig mærkbart efter Corona´ens indtog. Udenfor indgangen til CoVid19-afdelingen er der sat et stort telt op, hvor Falck-folk kan rengøring af deres bårer, værnemidler og udstyr. Flere depoter er lavet om til sengepladser for at skaffe ekstra kapacitet.

– Alle patienter, der kommer ind på afdelingen skal have mundbind på og have sprittet hænder inden, de kommer ind på afdelingen. Så bliver de fordelt ud på stuerne alt efter hvor dårlige de er og om de skal ind i en seng med det samme og kobles til ilt. Eller om de kan sidde i en stol og vente på, at der kommer en læge og en sygeplejerske, så de kan blive testet, fortæller Birgitte Lundgaard Ottosson, der har været sygeplejerske i 13 år.

– Både servicepersonale, rengøring, sygeplejersker og læger arbejder sammen med mennesker, som de ikke kender navnene på, og som de ikke er vant til at arbejde sammen med. Heldigvis kan man sige, at vi bor i Danmark, hvor der er en regering, som tager de forholdsregler, der skal tages, så vi forhåbentlig ikke ender samme sted, som man ser i andre lande. Og indtil videre er der hjælp til alle dem, der har behov for at få hjælp. Men jeg synes, det er en god lejlighed til at sætte fokus på sygeplejefaget. Det er nogle hårde vilkår, vi arbejder under. Arbejdstiden er døgnet rundt og året rundt. Vi løber stærkt, og det har nogle private og personlige omkostninger for sygeplejersker, som det ikke har for andre offentligt ansatte i andre erhverv.

– Jeg synes, det er utroligt meningsgivende at kunne være med helt fremme, hvor der virkelig er brug for det. Men jeg synes også, at det giver et ekstra pres. Vi er vant til at håndtere patienter, der er meget dårlige– og ikke at vide, hvad den næste patient, der kommer ind, fejler. Men vi er ikke vant til, at der bliver lavet statistik over, hvor mange der er indlagt, hvor mange der er i respirator og hvor mange, der dør på de enkelte sygehuse. Det er et ekstra pres.

– Vi arbejder i et risikofelt. Men vi har også valgt faget for at hjælpe andre, siger Birgitte Lundgaard Ottosson.

Privatfoto

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet