Det Nationale Integrationsråd mener hverken, at man skal vise sin alder eller sit navn, når man søger et job.
Om en uge skal et lovforslag, der vil gøre det ulovligt for arbejdsgivere at bede om alder, når man sender en jobansøgning, førstebehandles. Lovforslaget skal førstebehandles på torsdag om en uge. Det har fået Det Nationale Integrationsråd til at bringe navnene på banen som en anden barriere for at få et job.
“Vi synes, folk skal vurderes på deres kvalifikationer og hverken deres navn eller alder. Hvis man søger et arbejde, søger man det på baggrund af kvalifikationer. Så kan man sige, at alder kan have en betydning, fordi man har noget erfaring eller arbejdsgiver søger en bestemt type medarbejder. Men vi synes, at navn på lige fod med alder skal fjernes”, siger Halima El Abassi, der er forkvinde for Det Nationale Integrationsråd, som er et rådgivende organ under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
En undersøgelse fra Aarhus BSS (School of Business and Social Sciences) fra 2017 viser, at man i gennemsnit skal sende 10 ansøgninger for at komme til samtale, hvis man har et dansk navn. Har man et mellemøstligt klingende navn, så skal man sende 15 ansøgninger. Forskerne undersøgte forskellen ved at sendte 888 ansøgninger fordelt på 222 forskellige jobopslag. Her sendte de ansøgninger med de mest almindelige danske og mest almindelige udenlandske navne. Alle ansøgere havde en relevant uddannelse i forhold til jobbet og tre-fire års relevant erhvervserfaring.
Undersøgelsen viste altså, at jobansøgere med typiske, danske navne har knap 53 pct. større chance for at blive kaldt til samtale i forhold til jobansøgere med typiske, mellemøstlige navne.
Det er rigtig ærgerligt, mener Halima El Abassi, forkvinde for Det Nationale Integrationsråd.
“Man skal ikke fravælges i første omgang bare på baggrund af, at man hedder noget bestemt, fordi man som arbejdsgiver har nogle forestillinger om, hvad det vil sige, at man hedder Muhammed. Jeg synes, man skal have mulighed for at have mødt vedkommende til en eventuel jobsamtale og på den baggrund vurdere om den medarbejder passer ind i den kultur. Jeg synes som udgangspunkt ikke, man skal kunne fravælge en medarbejder bare på grund af navn eller alder. Det er rigtig ærgerligt, at vi har unge mennesker, der er rigtig dygtige, og der har kvalifikationerne i orden, men at de ikke bliver kaldt ind til samtale fordi de hedder noget bestemt”, siger hun.
Hør interviewet med Halima El Abassi, forkvinde for Det Nationale Integrationsråd, her:
Mozhgan Gerayeli kom fra Iran til Danmark, da hun var 21 år gammel. I dag er hun coach i sit eget firma; Mozhi Consulting, og hun er en af dem, der mener, at hun har oplevet at blive fravalgt på grund af sit navn.
“Da jeg blev færdig med min uddannelse i ’96 var jeg den eneste i klassen, der ikke havde et job på forhånd, så jeg begyndte at søge job og nåede at sende hundrede ansøgninger i løbet af 6 måneder. Hver gang jeg sendte en ansøgning afsted i kuvert, så ringede jeg til HR og fik af vide, at de havde modtaget den, men at der ikke var noget job. Der var kun én samtale ud af de hundrede ansøgninger, og der fik jeg jobbet”, siger hun.
Hør interviewet med Mozhgan Gerayeli, coach i Mozhi Consulting, her:
Ifølge regeringens lovforslag må arbejdsgivere ikke bede om at få oplyst ansøgeres alder, når de slår stillinger op.
Lovforslaget udspringer af en trepartsaftale fra efteråret sidste år, og det er meningen, at lovændringen skal gøre det muligt for flere arbejdsløse seniorer at komme i job. Det skal bidrage til at mindske den mangel på arbejdskraft, der er lige nu.
Det er altså ikke planen, at man skal gøre det ulovligt at bede om at få et navn på en ansøgning.
“Jeg synes jo også at al form for diskrimination er noget, vi skal gøre op med. Men her kan vi bare sige, at det er alderen, vi har haft i fokus, fordi så mange over 50 er sorteret fra på et meget tidligt tidspunkt. Men vi ved jo ikke, om det virker, så det er noget af det, vi også skal have undersøgt for i sidste ende er det på selve ansættelsesdagen at det her sker””, siger Henrik Møller, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet.
Men han vil kende til effekten af det her, før man begynder at fokusere på navnene.
“Jeg vil gerne se, hvad effekten er af den aftale, der laves her, før vi går videre, men jeg vil da ikke afvise, at vi på et tidspunkt skal drøfte det her”, siger han til Radio4 Morgen.
Hør interviewet med Henrik Møller, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, her:
