Dansk Folkeparti ønsker at lægge et loft over antallet af ansøgninger om statsborgerskab på 100 eller 250 om året.
Sådan lyder det i et §20-spørgsmål fra Mikkel Bjørn fra DF til udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek, fra Socialdemokratiet.
Et loft på 100 eller 250 er langt fra antallet af ansøgninger, som Danmark årligt modtager.
I 2021 modtog Udlændinge- og Integrationsministeriet 5.814 ansøgninger om dansk statsborgerskab.
Mikkel Bjørn mener, der skal et loft på, fordi den praksis, vi bruger nu, er for dårlig.
“Som det er nu, tildeler vi tusindvis af mennesker statsborgerskab hvert år, uden vi har indsigt i, om de mennesker har taget dansk kultur, sprog og levevis til sig. Det, synes vi simpelthen er uansvarligt,” siger Mikkel Bjørn.
Peder Hvelplund, indfødsretsordfører i Enhedslisten, mener forslaget er absurd.
“Jeg kan ikke se, hvem der skal sidde og vurdere, om mennesker har taget nok danske værdier til sig. Vi har i forvejen en række målbare kriterier som fungerer, selvom vi i Enhedslisten så dem lempet,” siger Peder Hvelplund.
Hør debatten mellem Mikkel Bjørn og Peder Hvelplund her:
Drew Fremlev flyttede til Danmark i 2015 fra Australien på grund af sit arbejde som IT-konsulent.
Sidenhen er han blevet gift, og han ansøgte om statsborgerskab i 2021, men han har stadig ikke fået svar på sin ansøgning.
Han mener, at det vil være urimeligt at lave sådan et loft.
“De giver begrundelsen, at det skal behandles grundigt, men det bliver det allerede i dag, og det er da underligt, at politikerne ikke har tillid til embedsmændene,” siger Drew Fremlev.
Hør Drew Fremlev forklare, hvorfor han ikke synes, det giver mening at indføre et loft:
Men det argument giver Mikkel Bjørn ikke meget for.
“Jeg kan ikke udelukke, at Drew er en af de 250, men han ved jo ikke hvordan sagsbehandlingen foregår. Vi har lige nu ikke mulighed for en samtale med ansøgerne og det synes jeg, at der skal være fremover,” siger Mikkel Bjørn.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)