Nyhedsartikel

DF vil holde en borgerlig regering hjemme fra fodbold-VM

Ritzau/Signe Ribergård Rasmussen
srr@radio4.dk

En eventuel blå kulturminister skal boykotte VM i Qatar, hvis det står til DF.

Når det danske herrelandshold i fodbold om cirka to måneder spiller med ved VM i fodbold i Qatar, skal det ske, uden at der er repræsentanter fra den danske regering på tribunerne.

Det siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som i weekenden er i Herning ved partiets årsmøde.

– Vi foreslår, at en ny kommende borgerlig regerings kulturminister boykotter VM i Qatar.

– Med de meget grove krænkelser af helt basale frihedsrettigheder i landet bør det føre til, at vi som land skal have en diplomatisk boykot, siger han.

Forslaget gælder ifølge Messerschmidt, hvis flertallet i Folketinget bliver blåt efter et forestående folketingsvalg. Det kan ske, hvis valget afholdes, inden VM i Qatar begynder i november.

Men det danske fodboldlandshold skal stadig tage afsted, understreger Morten Messerschmidt. Han vil gerne holde sport og politik adskilt.

– Vi skal 100 procent bakke op om vores drenge på banen. Det kommer jeg til at gøre her fra Danmark med piber og trommer, siger DF-formanden og tilføjer:

– Det handler om noget helt grundlæggende i forhold til, hvor langt vi skal gå for at fejre en diktaturstat. Det her har en stor kommerciel interesse en stor PR-værdi for regimet i Qatar.

– Og det synes jeg ikke, at Danmark som et land, der bygger på noget helt andet, kan være med til at hvidvaske, siger Morten Messerschmidt.

Diskussionerne om, hvorvidt Danmark skal undlade at deltage ved VM i Qatar har bølget frem og tilbage i flere måneder.

Det kommer af, at værtslandet længe er blevet kritiseret for sin behandling af migrantarbejdere, som blandt andet har været med til at bygge stadioner og infrastruktur til VM-slutrunden i Qatar.

For eksempel viste en undersøgelse sidste år, at 6500 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka har mistet livet i Qatar, siden landet fik tildelt VM-værtskabet af fodboldforbundet, Fifa, i 2010.

Læs også

27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere
26.05.23

Socialdemokratisk lokalformand forstår vælgerflugt

Socialdemokratiet bløder vælgere i en ny meningsmåling, som megafon har lavet for TV2. Regeringspartiet står kun til 19 procent af vælgerne, hvis der var valg i dag. Vælgertilslutningen har aldrig været lavere under den nuværende formand, statsminister Mette Frederiksen. Men den manglende tilslutning fra vælgerne kommer ikke bag på Vagn Juhl-Larsen, lokalformand for Socialdemokratiet i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet