Nyhedsartikel

Diskriminerende begreb er udbredt i sundhedsvæsenet

Sara Husted Meyer og Jacob Grosen

”Etniske smerter” er et begreb, som florerer i det danske sundhedsvæsen, når lægerne ikke kan forstå de symptomer, som patienter med anden etnisk baggrund forsøger at forklare.

De seneste syv år har to rapporter fra Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital slået fast, at der foregår en form diskrimination i sundhedssystemet. Selvom problemet har været kendt længe, findes begrebet stadig, og det går ud over sundheden for folk med anden etnisk baggrund.

Morten Sodemann, overlæge og professor på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, er manden bag rapporterne.

”Problemet er, at det ikke er et begreb, man diskuterer i offentligheden, men et tankesæt om, at når en med brune øjne eller tørklæde siger ’av’, så kan jeg nok ikke forstå det alligevel. Man trækker ligesom væk som fagperson og går ind i et lægmandstankesæt, hvor man tænker ’det her kommer jeg ikke til at forstå, og det er også bare, fordi de har brune øjne, det må være noget kulturelt, det betyder ikke noget,” siger han til Radio4 Morgen og fortsætter:

”Et eksempel, jeg har, er en kvinde, der blev indlagt 17-18 gange akut, før hun blev henvist til os (på Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, red.), og hun havde kræft i knoglerne og i blodet. Det blev rubriceret som kulturelle og etniske smerter i journalen. Men det er jo ikke en diagnose. Det er en holdning, der findes, men det er ikke en diagnose.”

Ambulanceredder kender til begrebet etniske smerter

Karvan Shojaeipoor er ambulanceredder og har været udlært i to og et halvt år. I det daglige arbejde er han også stødt på begrebet “etniske smerter”.

Han oplever, at det ofte bliver brugt af sundhedspersonalet, når kommunikationen mellem patienten og behandlerne svigter, fortæller han.

”Jeg har mødt det her begreb i situationer, hvor det har været sindssygt svært for borgeren, der har smerter, at kommunikere, hvor vedkommende nøjagtigt havde ondt. Der er altså bare forskel på Fatima, som har ondt i brystet og kommer fra Aarhus V, og så Lars, der har ondt i brystet og kommer fra Risskov ved Aarhus. De forklarer det på vidt forskellige måder. Så der er forskel på, hvordan vi udtrykker smerter, alt efter hvor man kommer fra,” siger Karvan Shojaeipoor til Radio4 Morgen.

Lægeforeningen: Det er beskæmmende

Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, kalder det direkte beskæmmende, at begrebet etniske smerter bliver brugt i det danske sundhedsvæsen.

”Ja, det er beskæmmende. Grundlæggende er det stik imod både lægefaglige principper, men også læge etiske principper om, at man skal tage udgangspunkt i den enkeltes situation og netop ikke bruge generaliserende, diskriminerede eller stigmatiserende sprog. Så det er stærkt problematisk, selvfølgelig er det dér,” siger han.

Andreas Rudkjøbing mener, at det er mangel på uddannelse og forståelse for, hvilke sygdomme, problemer og symptomer, som mennesker med anden etnisk herkomst præsenterer sig med i sundhedsvæsenet, der skaber problemet.

Han peger på, at det er de respektive afdelinger på landets hospitaler, der skal tage ansvar for, at begrebet aldrig bliver brugt, når patienter med anden etnicitet end dansk skal udredes.

”Det er selvfølgeligt vigtigt, at vi markerer klart, at det naturligvis er uacceptabelt. Man må ikke diskriminere, man SKAL tale præcist og objektivt. Så det er jo noget, man skal tage fat på kulturelt ude på afdelingerne. Det er meget, meget vigtigt, at ledelsen er deres ansvar bevidst i forhold til, hvordan tonen er på en afdeling, og slår hårdt ned på de steder, hvor sprogbrugen bliver stigmatiserende. Det er i sidste ende arbejdspladskulturelle problemer det her – så det er dér, man skal tage fat,” siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, til Radio4 Morgen.

Sundhedsordfører for Enhedslisten, Peder Hvelplund, vil tage problemet op med sundhedsminister Magnus Heunicke for at finde ud af, hvor udbredt det er.

Læs også

26.01.21

Danmarks største kunstige sø skaber debat

Danmarks største kunstige sø, Tange Sø ved Bjerringbro, har skabt stor debat og været skyld i hovedbrud hos miljøministre siden 1990’erne. Og debatten ruller stadig. Søen, der er på størrelse med 750 fodboldbaner, er højt elsket af mange lokale fra området omkring Silkeborg, Viborg, Bjerringbro og Ans. Her kæmper flere for at bevare søen. Imens…

Læs mere
25.01.21

Solcelleparker boomer: Politikere presser på for national regulering

På fem år er produktionen af el fra solceller i Danmark næsten fordoblet. Det får Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten til at efterlyse national regulering af solcelleparker i det danske landskab, at staten sikrer at, solcelleparker på dansk landbrugsjord bliver placeret mere hensigtsmæssigt. Grønne marker og åbne vidder bliver mange steder rundt om i…

Læs mere
22.01.21

Udlandsdanskere må kigge langt efter covid-vaccination

Danskere bosat i udlandet er i mange tilfælde ikke omfattet af Danmarks covid-19 vaccinationsprogram og skal vaccineres i bopælslandet. Men det kan have lange udsigter. Forening for udlandsdanskere foreslår vaccination i danske lufthavne. Mange af de danskere, der bor i udlandet, må kigge langt efter en vaccination mod covid-19. Ifølge de gældende regler kan danske…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet