I 2030 kommer Danmarks Tekniske Universitet til at skulle uddanne 500 færre ingeniører om året, end tilfældet er i dag.
Det ligger fast, efter der tidligere på ugen blev indgået en bred politisk aftale om udflytning af videregående uddannelsesinstitutioner.
Aftalen indebærer nemlig, at antallet af studiepladser til ingeniører på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2030 kommer til at ligge på samme niveau som i 2019 – og her blev der altså optaget omkring 4500 ingeniørstuderende mod 5056 sidste år.
Det er et stort problem, for allerede i dag er der stor mangel på ingeniører, fortæller Thomas Damkjær Petersen, der er formand for ingeniørernes fagforening IDA.
“500 færre optagne ingeniører i 2030 vil være en katastrofe, for vi har brug for hver eneste uddannede ingeniør og naturvidenskabeligt uddannede, da der også i 2030 vil være en kæmpe efterspørgsel på netop den faggruppe. Vi ser jo allerede i dag en stor mangel på ingeniører”, fortæller Thomas Damkjær Pedersen.
Her kan du høre interviewet med Oliver Hvidt, der er administrerende direktør hos Norlase i Ballerup. Han mærker allerede nu den store mangel på ingeniører.
Hvis aftalen ikke ændres, vil det gå hårdt ud over det danske samfund, mener Thomas Damkjær Petersen.
“Aftalen flugter jo ikke med de ønsker, der er i det danske erhvervsliv. Vi står jo også midt en i grøn omstilling, og når man også tager håndtering af kommende klimaudfordringer og nedskalering af russisk gas med i ligningen, så giver det slet ikke mening at indføre sådan et loft over antallet af udbudte studiepladser”, lyder det fra Thomas Damkjær Petersen.
Det var et bredt politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne, der tirsdag i denne uge vedtog en aftale om udflytning af videregående uddannelser.
Hos Liberal Alliance kalder folketingsmedlem Ole Birk Olesen aftalen for “en af dansk politiks mest skøre aftaler”.
“Det her medfører, at uddannelsesniveauet blive faldende i Danmark. Det er sådan set aftalens bidrag. Det tyder meget på, at partierne bag har tænkt mere på at gøre lokale borgmestre glade med udflytning af videregående uddannelsesinstitutioner end at tænke på samfundets bedste”.
Også hos Radikal Venstre rejser uddannelsesordfører Katrine Robsøe kritik af udflytningsaftalen.
“Det giver ingen mening at lukke kompetenceruddannelser, som unge skal ind på, i de fire største byer i landet. Det får konsekvenser for muligheden for at reagere på klimakrisen og for de danske virksomheder, som får sværere ved at rekruttere nyuddannede ingeniører. Og det er altså en dårlig blanding for det danske samfund”, siger hun og tilføjer:
“Den har aftale tager ingen højde for, hvilke kompetencer, vi har brug for på det danske arbejdsmarked. Hverken nu eller i 2030”.
Formand for uddannelses- og forskningsudvalget på Christiansborg, Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet, er ikke enig i kritikken.
Her kan du høre interviewet med Kasper Sand Kjær:
“Nu skal man jo tænke på, at ingeniører ikke udelukkende behøver at blive optaget på DTU. Der er også andre muligheder. Samtidig er vi også inde i en periode, hvor vi oplever en faldende ungdomsårgang, så udfordringen i mine øjne er ikke et loft over visse uddannelser men nærmere, at antallet af optagede studerende på landets uddannelsesinstitutioner vil falde generelt de kommende år”.