Nyhedsartikel

Efterskoleformand vil sende elever til svendeprøve

Magnus Bang & Simon Sandemand
sks@radio4.dk

Det danske samfund gisper efter faglært arbejdskraft. Nu melder efterskolerne sig klar til at hjælpe med at løse problemet.

I disse dage sveder eleverne på efterskolerne til deres mundtlige afgangsprøver i dansk, matematik og engelsk. Men står det til formanden for Efterskoleforeningen, så skal eleverne fremover have mulighed for at komme op til endnu en prøve.

Efterskolerne kan nemlig være med til at løse problemet med manglen på faglært arbejdskraft, mener Torben Vind Rasmussen. Formanden foreslår, at løsningen kan være at sende efterskoleeleverne op til endnu en afgangsprøve – en slags svendeprøve.

Den praktiske prøve skal være tilpasset 15-17 årige og kan for eksempel være i kokkefag, tømrerfag, tekstilfag, elektronikfag eller designfag.

”Her kan vi faktisk fange de unge på det, de er optagede af. Når vi fanger dem på det, så stimulerer vi den interesse, og det tror jeg vil dreje de unges tænkning til at gå i en erhvervsfaglig retning,” siger formanden for Efterskolerne til Radio4.

Hør hele interviewet med Torben Vind Rasmussen her:

Han mener, at prøven skal være obligatorisk i forbindelse med 9.- og 10. klasses afgangsprøver, og landets efterskoler melder sig klar til at agere forsøgsskoler.

I 2030 spår Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der kommer til at mangle 100.000 mekanikere, elektrikere og andre faglærte i Danmark.

Siden 2014 har det været et politisk mål, at 25 procent af en årgang skal søge ind på en erhvervsuddannelse. Men ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har kun 20 procent af eleverne i 9. og 10. klasse søgt ind i år.

På Hobro Efterskole udbyder de flere håndværksfag til eleverne. Her har man på eget initiativ forsøgt sig med at give karakterer i fagene.

”Det er dejligt. Hvis man nu får 10, så kan de se, hvor man er, at det er noget, man gerne vil og at man har prøvet sit bedste,” siger Max Rasmussen, der går i 9. klasse på efterskolen og drømmer om at blive lastbilmekaniker.

Initiativet har man taget for at hjælpe eleverne på Hobro Efterskole bedst muligt på vej, fortæller forstander Birgith Dahl Rasmussen til Radio4.

”Vi ønsker at give eleverne de bedste muligheder for at få en læreplads. Vi giver dem i forvejen meget grundig udtalelse, og derfor har vi også lavet forsøg med at give dem en bedømmelse, så de har endnu mere med sig, når de forlader os,” siger hun.

Hør hele indslaget med Max Rasmussen og Birgith Dahl Rasmussen fra Hobro Efterskole her:

Læs også

07.06.23

Venstre: Regeringen vil ikke have skærmforbud

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbuddene. Men regeringen vil ikke indføre et skærmforbud, siger Venstres børneordfører. “Der bliver ikke tale om et skærmforbud. Socialdemokratiet, vores regeringspartner, ønsker heller ikke et forbud.” Sådan siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Radio4. Mandag meldte børne- og…

Læs mere
04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet