Nyhedsartikel

Ekspert: Sådan sparer du penge ved at energioptimere din bolig

Sofie Østergaard & Mikkel Juul
juul@radio4.dk

Det bliver dyrere og dyrere at være dansker. Men der er højst sandsynligt en hel del, du kan gøre for at holde dine faste udgifter i bund. I denne uges udgave af Overskud kan du blive klogere på, hvor det er bedst at sætte ind.

Tue Patterson er fagekspert inden for almen byggeteknik, klimasikring og indeklima hos Bolius. I Overskud denne uge fortæller han, hvordan du bedst sikrer din bolig mod de stigende energipriser.

Det vigtigste råd ifølge Tue Patterson er, at man tænker på hele ens bolig, når man skal energirenovere.

”Det er ikke nok kun at kigge på loftet eller vinduerne, man skal også have varmekilden med. Hvis du putter en ny varmekilde ind, giver det så nok effekt, hvis du ikke også gør noget ved vinduerne og loftet? Man skal se på energirenovering som et helhedsbillede,” forklarer Tue Patterson.

Det kan selvfølgelig være komplekst selv at overskue følgevirkningerne af en eventuel ny varmekilde i ens hjem. Derfor råder Tue Patterson også til, at man får en professionel med på råd, inden man kaster sig ud renoveringsprojektet.

”Der kan være rigtig god hjælp i at hente en professionel udefra, som kan hjælpe med at finde ud af, hvilke knapper man skal dreje på først,” siger han.

En professionel kan hjælpe én med at vurdere, hvornår det rigtige tidspunkt er for at foretage forskellige energibesparende tiltag.

”Hvis man f.eks. skal have skiftet taget, så er det oplagt ikke kun at få skiftet tagstenene ud, men at huske, at det så bliver langt billigere også at få skiftet isoleringen ud i samme ombæring. Så har man stilladset sat op, og taget er pillet af, hvilket gør det langt nemmere at komme op på loftet end gennem en loftlem.”

Omvendt er det heller ikke altid, man behøver at foretage en større renovering for at opnå besparelser.

”Nogle gange kan man stå i en situation, hvor loftet sådan set er ok, hvis bare man smider 100 mm. isolering mere på. Og hvis man har nogle fine trævinduer, så kan det være fint bare at skifte ruderne,” uddyber Tue Patterson.

En professionel kan også hjælpe en med at regne på, hvor længe der går, før den nye energirenovering er tjent ind igen.

Vil du høre Tue Pattersons råd til at søge om tilskud hos bygningspuljen til energirenoveringen, så hør med herunder:

Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Læs også

27.03.23

Ni ud af ti får nej til vaccine-erstatning

Langt de fleste, der søger erstatning for helbredsskader efter covid19-vaccine, får afslag. Hos Patienterstatningen har 109 ansøgere fået erstatning, mens 1080 er blevet afslået. Afslagene skyldes oftest, at de faglige eksperter hos Patienterstatning ikke ser tilstrækkeligt bevis for, at det givne helbredsproblem skyldes vaccinen. Theresa Dam Andersen er advokat og partner hos LRP Advokater i…

Læs mere
26.03.23

Slut med graffiti, øl og skrald på gaden i England

Det offentlige rum skal se pænere ud i England. Det skal for eksempel være slut med at kaste skrald, tyggegummi eller cigaretskodder på gaden, og der skal ikke drikkes øl, når man venter på bussen eller besøger et krigsmindesmærke. Landets konservative premierminister, Rishi Sunak, vil introducere nye love i et forsøg på at slå ned…

Læs mere
25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet