Nyhedsartikel

Ekspert: Stoffer bør afkriminaliseres i Danmark

Det kan blive straffrit at være i besiddelse af stoffer i Norge. I næste uge stemmer de norske politikere nemlig om en narkoreform, der skal afkriminalisere narkotika. Det er også en god idé at gøre i Danmark ifølge lektor fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

Det skal være slut med bøde og fængsel til misbrugere af stoffer i Norge. Det hjælper nemlig ikke folk ud af deres misbrug at straffe dem.

Sådan lyder tankerne bag den narkoreform, som de norske politikere skal stemme om i næste uge, der skal afkriminalisere stoffer til eget forbrug.

Inspirationen kommer fra Portugal, hvor stoffer har været afkriminaliserede i 20 år. Her er erfaringerne overvejende positive. Eksempelvis dør halvt så mange af narkotika-relaterede årsager som i resten af EU.

“Jeg mener man burde følge Portugal og Norges eksempler. Men man skal tænke sig godt om, og man skal lave den rigtige model og netop følge de to lande. I Danmark viser erfaringen, at efter man indførte nultolerance i 2004, er der faktisk sket en lille stigning i stofbruget,” siger Esben Houborg, lektor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet.

I Danmark vedtog den daværende regering i 2004 en nul-tolerance politik i forhold til besiddelsen af narkotika.

Det gjorde op med 35 års afkriminalisering af besiddelse af stoffer til eget forbrug. Siden blev straffene for besiddelse af stoffer til eget forbrug firedoblet i 2007.

“Jeg har efterhånden svært ved at finde argumenter mod afkriminalisering. Det store argument er jo, at signalværdien får flere til at tage stoffer. Men det viser alle erfaringer ikke passer,” siger Esben Houborg.

Når man taler om at afkriminalisere stoffer, er der ikke tale om at lovliggøre narkotika. Handel og smugling af ulovlige stoffer vil fortsat være strafbart, og det er ikke muligt at anskaffe sig narkotika på lovlig vis. Besiddelse af narkotika bliver imidlertid gjort lovligt.

Portugal afkriminaliserede stoffer i 2001. Både cannabis og hårde stoffer.

“Hvis man i Danmark gør som i Portugal og Norge, så er det en virkelig god idé. Her definerer man nemlig problemet som et socialt problem og ikke et kriminalitetsproblem. Derudover er det også meget dyrt at kriminalisere stofferne,” siger Esben Houborg, lektor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet.

Vi ville gerne have spurgt regeringen om, hvad de mener om at afkriminalisere stoffer i Danmark. Det har dog ikke været muligt at få et interview med justitsminister Nick Hækkerup. Justitsministeriet henviser til Sundhedsministeriet, fordi en eventuel afkriminalisering skal ske ved en ændring i sundhedsloven.

Sundhedsminister Magnus Heunicke sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff har imidlertid heller ikke haft mulighed for at stille op til interview med Radio4.

Hør hele interviewet med Esben Houborg, lektor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet i Radio4 Morgen her:

Læs også

07.06.23

Venstre: Regeringen vil ikke have skærmforbud

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbuddene. Men regeringen vil ikke indføre et skærmforbud, siger Venstres børneordfører. “Der bliver ikke tale om et skærmforbud. Socialdemokratiet, vores regeringspartner, ønsker heller ikke et forbud.” Sådan siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Radio4. Mandag meldte børne- og…

Læs mere
04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet