Lærere, pædagoger og skoleledere mangler redskaber og viden til at hjælpe børn i sorg. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Kræftens Bekæmpelse.
I alt 671 skoleledere og lærere fra hele landet svaret på undersøgelsen. Her svarer over 60 procent af skolerne, at de mangler bedre redskaber til at hjælpe børn i sorg.
I følge Claus Hjortdal, der er formand i Skolelederforeningen, så er det ikke bare en udfordring at tale om sorg for de medarbejdere, der møder eleverne i klasselokalet – men generelt i samfundet:
”Det er rigtig, rigtig svært at håndtere sorg. Vi har en kultur i Danmark, hvor vi ikke er gode til at håndtere sorg. Vi føler os fremmede over for folk, der sørger”, siger han til Radio4 Morgen.
Alligevel understreger Claus Hjortdal, at skolerne kan gøre det bedre.
Emmas mor fik kræft
26.000 skolebørn i Danmark oplever hvert år, at en far eller mor bliver indlagt med en livstruende sygdom, og ca. 1.400 skolebørn mister hvert år en forælder. Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Emma Møller er en af de unge mennesker, der ved, hvor vigtigt det er, at skolen kan håndtere alvorlig sygdom og død. Hendes mor blev nemlig ramt af kræft i hjernen, da hun gik i 7. klasse:
”Det hele startede med, at det var morgen og min mor skulle lave en kop kaffe, og jeg ligger stadig under min dyne. Jeg hører lige pludselig det her brøl ude fra gangen, hvor hun falder med et epileptisk anfald. Vi finder ud af, at hun har en knude i hjernen. Først tror lægerne, at det er godartet, men så bliver hun opereret, og vi får at vide en uge senere, at det var kræft,” fortæller hun til Radio4 Morgen.
Emmas biologilærer huskede hendes historie
”Jeg brugte meget skolen som mit frirum, men hvis vi havde om kræft i klassen eller et eller andet, så kom alle øjne på mig,” siger hun.
Derfor husker Emma Møller også tydeligt, hvor afgørende det var, at hun følte sig set af sine lærere i klasseværelset:
”Jeg havde en biologlærer, der var rigtig god og tacklede det på en god måde. Jeg tror, det var efter et halvt år, hvor min mor havde haft kræft, der skulle vi have et kræftforløb i biolog. Hun tog fat i min inden klassen og gav mig et heads up. Det var helt fantastisk, at hun huskede på det og ligesom havde det i baghovedet”.
Og det er helt afgørende, at skolerne får, greb om, hvordan de håndterer de børn, der hvert år må lære at leve med sorgen, lyder det fra Maria Hartmann, der er projektleder Kræftens Bekæmpelse:
”Børnenes følelse af ensomhed og anderledeshed kan blive forstærket, hvis de ikke oplever, at der er nogle voksne, der kan tage medansvar for deres situation,” siger hun.
Hold fast på de gode ting i livet
Emma Møller gik også i en sorggruppe med andre, der var i samme situation som hende:
“Der var bare den her fælles forståelse – vi forstod hinanden på et højere niveau og havde alle sammen oplevet det samme. Der var en stor forståelse imellem os, og det var fantastisk”, siger hun.
– Hvordan har du det i dag?
“Jeg er fin nok, men jeg kan godt mærke, at det ligger lige under overfladen det hele. Hvis der er nogen, der snakker om hende, så kan jeg godt blive meget berørt over hende, for jeg saver hende jo helt vildt”, siger Emma Møller til Radio4 Morgen.
– Da du mistede din mor, hvem støttede du dig til der?
“Min far og mine bedsteforældre, min kæreste og mine tætteste veninder. Og sorggruppen – de kom også med til min mors begravelse – det var meget rørende. Det var dem, jeg havde lyst til at snakke med, og hvor jeg vidste, de vil gerne sidde og snakke med mig i flere timer om det her og græde ud med mig”, siger hun.
– Du lyder som en person, der er kommet igennem det – hvad har været det vigtigste for dig?
“Nok det her med, at jeg har bevaret mit ungdomsliv. Jeg kan huske min far – han kørte mig seriøst fire gange en weekend rundt til forskellige fester. Vi prøvede ikke at lade det påvirke os for meget i hverdagen. Og når vi først blev fanget for meget i det, prøvede vi at huske på alle de gode ting. Jeg tror meget, det var at fokusere på det positive; alle mine veninder, min far og min dejlige familie. Og selvfølgelig også fokusere på min mor, men mere tænke på den person hun var, før hun fik kræft, for hun ændrede sig meget”, fortæller hun.
– Kan du give et råd til nogle af de mennesker, der står i samme situation?
“Hold fast på de gode ting i livet. Det kan godt være, der er sket noget helt forfærdeligt, men der er fandme også mange gode ting. Det er det, jeg har gjort, og det har virket for mig, så jeg håber også det virker for andre”, siger hun.
Emma Møller går i dag i 2. g på Virum Gymnasium.
12.000 skolebørn lever med tabet af en far eller en mor. Det er i gennemsnit 6-7 børn på hver skole.
Hør interviewet med Emma Møller her:
Billede: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
