Danske forældre bør have ret til at være hjemme hos deres syge børn i hele sygdomsperioden i stedet for kun at kunne tage barnets første sygedag.
Det er mindst 50.000 danskere enige om. Så mange har nemlig støttet et borgerforslaget om netop det. Og derfor kan det blive fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketingssalen.
Enhedslisten har været hurtige til at bakke op om forslaget, der altså skal gøre op med fænomenet “barnets 1. sygedag”.
“Jeg tror, at alle der har børn eller har haft børn husker den der fornemmelse af desperation, når børnene er syge; hvem skal nu passe? Hvem har mulighed for at blive væk fra arbejdet, og hvad når der er gået et par dage? Det er enormt belastende for børnefamilierne, at der er så ringe vilkår ift. børns sygdom. Og derfor synes vi, det er rigtig fornuftigt, at borgerforslaget her peger på, at der er brug for flere fridage, når børnene er syge”, siger Jakob Sølvhøj, der er folketingsmedlem og familieordfører for Enhedslisten, til Radio4 Morgen.
Sverige har svaret; prisen er 8.500 kr. om året
Stillerne af Borgerforslaget tager udgangspunkt i Sveriges model som det gode eksempel.
Her har hver forælder rettigheden til at tage fri 60 dage om året for at passe sit syge barn, indtil barnet fylder 12 år.
Forældre, der er hjemme med deres syge barn, kan så få en lønkompensation på op til 80% af den svenske dagpengesats. Og den ret benytter gennemsnitssvenskeren sig af i ca. syv dage om året.
I Sverige betaler alle arbejdsgivere 2,6% af medarbejdernes bruttoløn til en fælles kasse, hvor lønkompensationen bliver udbetalt fra.
Det svarer til, at gennemsnitsdanskeren, der tjener 326.000 kroner om året, ville skulle betale ca. 8.500 kroner om året til sådan en ordning – hvis man altså overførte den svenske model til Danmark.
Fællesskabet betaler
Jakob Sølvhøj, folketingsmedlem og familieordfører for Enhedslisten, ved ikke præcis, hvordan det her forslag skal finansieres.
“Vi har ikke taget stilling ned i detaljen til forslaget, men vi forestiller os, at måden det skal finansieres på skulle minde om den ordning og finansiering, man har i Sverige”, siger han til Radio4 Morgen.
– Vi lander på 8500 kr. om året for den her ordning, hvis vi overfører den svenske model til danske forhold. Kan du forstå, hvis folk, der ikke har børn mellem 0 og 12 år, synes, det er mange penge for et gode, de ikke får del i?
“Hele vores velfærdssamfund er bygget op sådan, at vi dækker hinanden kollektivt ind. Er det ærgerligt, at man betaler til vores sygehuse, selvom man ikke bruger dem, nej det er det ikke. Så nej, det kan jeg ikke forstå. Hvis man kigger omkring i samfundet, så er det ikke os alle, der bruger sygehusene, folkeskolen, plejehjem osv. Derfor har vi bygget vores velfærdssystem sådan sammen, at fællesskabet betaler, og så bruger man de ydelser som fællesskabet stiller til rådighed i det omfang ens man har behov for. Jeg tror ikke, de unge er fyldt med ærgrelse over, at der betales penge til vores plejehjem, til gengæld tror jeg at rigtig mange borgere heller ikke vil ærgre sig over, at man bruger penge på den her ordning, ” siger han.
Tillid til at ordningen vil blive respekteret
De seneste fire år har det svenske politi behandlet lige knap 4.300 sager om mulig svindel med ydelsen. De svenske myndigheder har i den periode inddrevet i alt 196 millioner danske kroner fra folk, der altså uberettiget har brugt ordningen.
– Er der ikke risiko for, at vi åbner for en social ydelse, hvor samfundet er nødt til at bruge ekstra ressourcer på at sikre, at der ikke bliver snydt?
“Nej, penge til omfattende kontrol er sjældent fornuftigt brugt. Jeg tror i det store hele, at det er ordninger folk respekterer. Indfører vi et yderligere gode ved at man kan tage flere fridage til sit syge barn, så har jeg har stor tillid til, at børnefamilierne bruger det respektfuldt overfor det fællesskab, der betaler. Så nej, det er jeg ikke bekymret for”, siger altså Jakob Sølvhøj, folketingsmedlem og familieordfører for Enhedslisten, til Radio4 Morgen.