Nyhedsartikel

Tre procent af landets byrådsmedlemmer har ikke-vestlig indvandrerbaggrund

Anders Worre, Martin Møller Geertsen og Anne Phillipsen
anp@radio.dk

Tre procent af landets byrådsmedlemmer har ikke-vestlig indvandrerbaggrund.

Det viser en optælling, som Radio4 Morgen har lavet.

Optælling af alle landets kommuner viser, at i alt 77 af landets 2.432 byrådsmedlemmer er indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

Det er i alt 3 procent. Til sammenligning har 6 procent af alle indbyggere i Danmark ikke-vestlig baggrund.

Ulrik Kjær er kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han mener, det kan diskuteres, om det er problematisk, at der ikke er flere ikke-vestlige byrådsmedlemmer.

“Der kan jo være dem, som ikke ser det store problem i det her, fordi dem, der bliver valgt ind, er de kandidater, vælgerne har stemt på. Der kan også være dem, der tænker, om der er nogle skævheder i vores system, så der er nogle grupper, som systematisk ikke bliver budt lige så meget velkommen i demokratiet som andre,” siger Ulrik Kjær til Radio4 Morgen.

Danskerne skal til stemmeurnerne i landets 98 kommuner til kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november 2021.

Byrådsmedlem: Det er et demokratisk problem

Esat Sentürk, der sidder i Høje Taastrup Kommunes byråd for Radikale Venstre og selv har rødder fra Tyrkiet.

Han mener, at det er et demokratisk problem, at nogle grupper ikke bliver repræsenteret.

“Det kan godt være, man vil det bedste for en bestemt gruppe, men når man ikke kender til deres udfordringer og kulturer og værdier, bliver det svært at skulle træffe en rigtig beslutning,” siger han til Radio4 Morgen og fortsætter:

“Det kan være halalspisning i daginstitutionen eller udsatte boligområder og deres udfordringer. Der vil det være oplagt, hvis man har nogen med den baggrund, der kan gå hen og have empati og viden inden for området og give et bedre syn på emnet,” siger Esat Sentürk.

Men det er Hüsein Arac, der er er byrådsmedlem i Aarhus Kommune for Socialdemokratiet og tidligere folketingsmedlem, uenig i. Han er født i Tyrkiet og var det allerførste byrådsmedlem i hele Jylland med en mellemøstlig baggrund.

“Hvis folk ikke går ind og deltager i den demokratiske proces i vores land og byer, er det et problem. Men man skal heller ikke pynte nogle lister, fordi det ser pænt ud. Politikerne skal selv søge indflydelse, og folk skal være interesserede i det,” siger Hüsein Arac til Radio4 Morgen.

Byråd i øjenhøjde

Ifølge kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet Ulrik Kjær kan der være fordele ved et mangfoldigt byråd.

“Dem, der varetager ens interesser, behøver på ingen måde være ligesom den, man selv er. Derfor kan man sige, at den vigtigste kabale, der skal gå op, er, om kommunalbestyrelserne afspejler befolkningen i forhold til partier – og det gør de. Men det, man typisk snakker om, er, at politikerne gerne må være nogle, der har helt konkreter erfaringer at bringe med ind i kommunalbestyrelsen,” siger han.

Ifølge Ulrik Kjær er polkitikerne i kommunen ofte valgt ind til at være tæt på og i øjenhøjde med det, der foregår på for eksempel skolerne, i daginstitutionerne og i trafikken:

“Og der snakker man om, at den sociale bagage, man har med, også har noget at gøre med, hvem man er,” siger han og fortsætter:

“Det kan være, at folk med anden etnisk baggrund end dansk har haft nogle andre oplevelser i deres liv, end dem, der er etniske danskere. Så det kan godt være, jeg kunne repræsentere dem lige så godt, fordi jeg kerer mig om dem og tænker på dem og har blik for nogle af deres problematikker. Men det kan også være, at det måske nogle gange netop kræver, at man selv har haft nogle oplevelser for at kunne sætte nogle specifikke spørgsmål på den politiske dagsorden.”

Hør interviewet med Ulrik Kjær, der er kommunalforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet:

Hør interviewet med Hüsein Arac, der er er byrådsmedlem i Aarhus Kommune for S samt Esat Sentürk, der sidder i Høje Taastrup Kommunes byråd for Radikale Venstre:

Læs også

21.04.21

Rekordmange danskere fik førtidspension sidste år

2020 gav den største tilgang af førtidspensionister i over ti år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Sidste år kom der 24.400 nye førtidspensionister. Det er den største tilgang i mere end ti år. Men det er en uholdbar udvikling, mener Dansk Industris vicedirektør, Steen Nielsen: “Der er brug for medarbejdere på rigtig mange virksomheder. Derfor er…

Læs mere
20.04.21

Flere kvinder vælger at passe børnene hjemme

Flere kvinder er begyndt at passe deres børn hjemme og dermed fravælge dagplejerne, vuggestuerne og børnehaverne. Det indikerer nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser en markant stigning i kvinder fra 15-64 år, der ikke har søgt arbejde, fordi de vil passe børn eller familiemedlemmer. Fra 22.000 kvinder i 4. kvartal i 2015 til 30.000 kvinder…

Læs mere
16.04.21

Tilsynet med sociale tilbud er styrket – dog uden et loft over, hvad private kan trække ud af profit

Regeringen er nu sammen med sine støttepartier enige om at styrke tilsynet med sociale tilbud. Det sker, efter Radio4 og flere andre medier har bragt historier om private bosteder, hvor kvaliteten halter. Men partierne er ikke blevet enige om at indføre et loft over, hvad private kan trække ud af profit på sociale tilbud. Og det ærgrer…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet