Nyhedsartikel

Facebook-side giver tips til elforbrug: ‘Der går næsten sport i det’

anp@radio4.dk

Elregningen ser ud til at blive dyr i den kommende tid på grund af stigende elpriser.

Men på Facebook har flere end 3.000 danskere nu samlet sig på siden ‘Grønnere Elforbrug’, hvor ingeniør Henrik Møller Jørgensen giver råd til, hvordan man planlægger sit elforbrug:

“Jeg har en computer, som jeg fylder med en masse vindprognoser og forbrugsprognoser. Så kigger jeg på det og kan inden for den næste uge regne ud, hvornår strømmen er grøn og billig,” fortæller Henrik Møller Jørgensen til Radio4 Morgen.

Der kan være stor forskel på, hvad en kilowatt-time koster, afhængigt af hvornår på dagen man bruger strømmen. Hvis man bruger strøm mellem klokken 17 og 20, koster den typisk omkring 30 øre mere ifølge Henrik Møller Jørgensen:

“Det er udbud og efterspørgsel. Klokken 18 vil vi alle sammen gerne have gang i komfurer og ovne for at lave aftensmad. Og så er der nødt til at køre en el-produktion, som er dyrere og mindre grønt at køre med,” siger Henrik Møller Jørgensen, der også påpeger, at man kan planlægge sit elforbrug ud fra, hvornår strømmen er grønnest:

“Klokken 18 i dag vil vi udlede 129 gram CO2 for en kilowatt-time strøm. Men klokken 23 udleder vi 62 gram CO2 for en time.”

Hør interviewet med Henrik Møller Jørgensen, der står bag Facebookgruppen ‘Grønnere Elforbrug’:

Birthe Lystlund er en af dem, der bruger Facebook-siden til at spare på udgifterne til el. Hun bor i Hjerm ved Holstebro med sin mand og to teenagebørn:

“Vi prøver at se på kurverne, som Henrik lægger op, og ser, om vi kan minimere vores forbrug i de tidsrum, hvor det er dyrt.”

Ifølge Birthe Lystlund kan der næsten gå sport i at holde øje med, hvornår strømmen er billigst. Hun oplever dog også, at der er udfordringer ved at tænke på, hvornår man bruger strømmen:

“Den største hurdle, når man skal spare, er aftensmaden. Den har man normalt mellem klokken 18 og 20, og det er selvfølgelig svært at sætte det på pause. Men man har jo også muligheden for ikke at sætte ovnen i gang,” siger Birthe Lystund til Radio4. Hun har endnu ikke overblik over, hvor mange penge hun har sparet endnu.

Her kan du høre interviewet med Birthe Lystlund i Radio4 Morgen:

Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Læs også

21.03.23

Grønlandske politikere vil have arktisk ambassadør med grønlandske rødder

Danmarks arktiske ambassadør bør have grønlandske rødder. Sådan lyder det fra det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam, og fra Kuno Fencker, der er medlem af det grønlandske parlament – begge fra det socialdemokratiske parti Siumut. Men det møder kritik fra både SF og Dansk Folkeparti. “Det er svært at se det som et fremskridt, at man…

Læs mere
20.03.23

Tjen tusindvis af kroner på genbrug 

Hvis du ikke allerede er typen, der sælger dine brugte møbler, tøj, gadgets og hvad du ellers har liggende og ikke bruger mere, så kan det virkelig godt betale sig at komme i gang. Ifølge det årlige Genbrugsindeks foretaget af DBA så ligger danskerne inde med ting, de ikke bruger, som i gennemsnit kan sælges…

Læs mere
20.03.23

Organisationer kan ikke vente længere: Sundhedsstyrelsen skal lave anbefalinger om børns tid på skærm

Børns Vilkår og Red Barnet kritiserer Sundhedsstyrelsen, fordi de ikke har lavet anbefalinger for, hvor lang tid børn bør bruge på en skærm. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, lavede anbefalinger i 2019, men Sundhedsstyrelsen har ifølge et baggrundsnotat ikke fundet det muligt at udlede lignende tidsmæssige anbefalinger for målgruppen i de danske anbefalinger. Når aftensmaden skal laves, og…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet